“Vi er stadig tidligt i epidemien og har formentlig ikke set det værste, så jeg har brug for at sige, at mine vurderinger er set i det lys. Det kan være svært at tale fremtiden, når alt fokus skal være på den nuværende og alvorlige situation, og hvordan vi kommer bedst igennem den.

Og selvom situationen er helt ekstraordinær for alle, så er der en mulighed for, at alt bliver som før, når vi kommer om på den anden side af krisen. Selvom det kommer til at tage lang tid.

Jeg er ret sikker på, at denne krise har fået danskerne til at efterspørge forskning og evidens

For de normale rutiner i sundhedsvæsenet før corona-krisen var jo fornuftige, fordi det var baseret på mange års udvikling.

Men hvis der kommer permanente forandringer i sundhedsvæsenet efter coronaepidemien, vurderer jeg, at den opbakning og støtte, der kommer til området i øjeblikket, får politikerne med al tydelighed til at indse, at det kræver et robust sundhedsvæsen. Og så går det ikke, når læger og andre arbejder lige på marginalen, når der kun lige er senge nok og når det hele kun lige hænger sammen. Denne situation må få politikerne til at indse, at sundhedsvæsenet skal styrkes yderligere.

Jeg er sikker på, at denne krise har fået danskerne til at efterspørge forskning og evidens. Lige nu fæstner vi alle lid til, at forskere kan finde en vaccine mod denne virus. At vi via forskning kan løse problemet, så vi ikke igen skal lukke landet ned. Og med medicinsk cannabis, tvivlen om HPV-vaccinen og andre sager, hvor der næsten har været frit spil med, hvad man kan mene, er der fornyet optimisme i forhold til, at få flere til at se, at det er fuldstændig afgørende med stærke forskere og myndigheder og viden om hvad, der virker.

Beredskabet i denne krisesituation har blotlagt nogle alvorlige fejl, hvad angår værnemidler til læger og andre i fronten. Det har været kritisk og er stadig kritisk, selv om der bliver arbejdet hårdt på at løse det. Men hvis der kommer en næste gang, vil myndighederne ikke på samme måde blive overrasket. Og manglen på værnemidler har også sat spor i mange læger, tror jeg. Selv om vi godt ved som læger, at vi løber en risiko ved at gå på arbejde, så er krisen et konkret udtryk for, at læger udsætter sig selv for en stor og konkret risiko. Sikkerheden skal prioriteres op.

Krisen er uden tvivl historisk og mange vil helt sikkert huske den hele livet. Men når hverdagen kommer, dukker de gamle problemer op, for der er grænser for, hvor mange problemer krisen kan løse. Psykiatrien er stadig i klemme, vi mangler stadig en sundhedsreform for et bedre samarbejde og underfinansieringen af sundhedsvæsenet er stadig reel.

Der vil helt sikkert også vente os to udfordringer på den anden side af krisen. Dels har mange fået udskudt deres behandling og mange har undladt at søge egen læge, så der venter et opsparet behandlingsbehov. Dels er der en sammenhæng mellem økonomiske nedture i samfundet og dårligere helbred blandt borgerne med flere kroniske og psykiske sygdomme, der vil fylde lægers arbejdsliv.

Når så mange pensionerede læger, medicinstuderende og andre har smidt, hvad de har i hænderne og fundet kitlen frem, viser krisen også, hvad der er muligt for et sundhedsvæsen. Når det gælder, så kan vi. Selv om det kan være svært at overføre til den hverdag, når den kommer, viser krisen, at det ligger dybt i alle læger at ville gøre en forskel.”