Kommuner frygter begrænset effekt af demensplan Finansieringen af ambitionerne i regeringens demenshandlingsplan efterlader kun meget små beløb til hvert enkelt indsatsområde, påpeger KL i et høringsvar.

4,35 mio. kr.

Det er, hvad der i gennemsnit kan blive om året til de 27 indsatsområder i regeringens Demenshandleplan, som sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) præsenterede ved KL’s ældrekonference i september.

Det regnestykke gør ifølge Kommunernes Landsforening, at pengene »kun rækker til et meget begrænset løft i forhold til de enkelte initiativer,« fremgår det af organisationens høringssvar til handleplanen.

KL er ellers overordnet godt tilfreds med planen, der indeholder »en række væsentlige punkter, som KL støtter,« bl.a. at kapaciteten på demensudredningsklinikkerne styrkes og at der kommer et reelt kompetenceløft i kommunerne både ift. opsporing af tidlige tegn på demens og ift. pleje og rehabilitering af demente.

Fordelingen af midlerne er KL dog også kritisk overfor:

»KL vil gøre opmærksom på, at der er risiko for en øget bureaukratisering, som følge af ansøgninger, opfølgninger og afrapportering fremfor initiativer, der kommer de demente og deres pårørende direkte til gode.«

Skriv kommentar