Kemoterapi direkte i maven forlænger livet

Kemoterapi direkte i maven forlænger livet Kræftpatienter med spredt sygdom til bughinden har dårlig overlevelse, da behandling med konventionel kemoterapi har begrænset effekt. Men en ny teknik, hvor kemoterapien forstøves direkte ind i bughulen, har vist sig at forlænge patienternes liv betydeligt.

Her ses Michael Bau Mortensen og Martin Graversen med det udstyr, der anvendes ved PIPAC. Metalrøret indføres gennem en laparoskopi port, og kemoterapien forstøves dermed direkte ind i bughulen.

Kræftpatienter, hvis sygdom har spredt sig til bughinden (peritoneal karcinose, PK), lever ofte kun få måneder fra diagnosetidspunktet. PK-patienter har længe været et hovedbrud for lægerne, da behandling med konventionel kemoterapi har begrænset eller slet ingen effekt.

Forskere fra Odense Universitetshospital (OUH) har imidlertid siden marts 2015 kørt et protokolleret forsøg, hvor PK-patienter får kemoterapi direkte i bughulen. Metoden, PIPAC (Pressurized IntraPeritoneal Aerosol Chemotherapy), er udviklet i Tyskland, og de foreløbige resultater viser, at den formentlig har en lindrende og livsforlængende effekt.

»Til dags dato har vi behandlet 42 PK-patienter med PIPAC. To tredjedele har haft respons på behandlingen. Ved konventionel kemoterapi ligger responsraten sjældent over 20 pct., så det er rigtig flotte og meget lovende resultater,« siger Michael Bau Mortensen, der er professor og overlæge på Kirurgisk Afdeling A på OUH, og som sammen med afdelingslæge Martin Graversen er ansvarlig for protokollen.

Michael Bau Mortensen understreger, at der ikke er lavet et lodtrækningsstudie af PIPAC overfor konventionel kemoterapi, og sammenligningen af responsrater derfor er usikker.

»Vi mangler endnu evidens, men de data, vi har nu, viser, at PIPAC øger overlevelsen markant sammenlignet med, hvad der er forventeligt for patientgruppen,« siger han.

De patienter, som er blevet behandlet med PIPAC, har i gennemsnit fået tre behandlinger. Før, under og efter behandlingen udtages vævsprøver fra bughinden for at dokumentere effekt. Behandlingen fortsættes, så længe prøverne viser, at kræftcellerne enten forsvinder helt, reduceres i antal eller holdes på et konstant niveau.

Lav kemodose og få bivirkninger

PK kan være slutstadiet ved flere forskellige kræftformer, men ses oftest hos patienter, der er opererede for kolorektal-, ovarie- eller ventrikelkræft. Det er således typisk patienter i disse diagnosegrupper, der indgår i protokollen. Patienterne er karakteriserede ved, at de enten ikke responderer på eller tåler konventionel kemoterapi. Patienter med udbredt kræftsygdom andre steder i kroppen tilbydes ikke PIPAC, da det formentlig ikke gavner dem. Ligeledes ekskluderes patienter med tarmslyng, da PIPAC her er for risikofyldt.

En PIPAC-procedure varer ca. 1,5 time og foregår ved en kikkertoperation i fuld narkose. Kirurgerne skaber adgang til bughulen via to indgangsporte. Efter at have gennemgået bughinden for kræft-elementer, udtaget vævsprøver og skyllet bughulen med saltvand for at fange eventuelle frie kræftceller, pumpes forstøvet kemoterapi ind i bughulen gennem den ene indgangsport. Under proceduren er trykket i bughulen øget, da det forbedrer absorptionen af kemoterapi hen over bughinden. Kemoterapien er fem minutter om at løbe ind i bughulen, og så skal den virke i 30 min.

»Ved at pumpe kemoterapien direkte ind i bughulen undgås de systemiske bivirkninger, vi ser ved konventionel kemoterapi. At vi behandler lokalt gør samtidig, at vi kan reducere kemodosen til en tiendedel af den dosis, der gives i blodårerne. Det er med til at mindske bivirkningerne yderligere. Enkelte patienter får ondt i maven eller kvalme, men ellers er PIPAC stort set bivirkningsfri,« siger Martin Graversen.

PK-patienterne behandles med kemostofferne cisplatin, doxorubicin eller oxaliplatin, men forskerne ønsker at teste om nyere stoffer kan optimere effekten. Andre optimeringstiltag er ligeledes i spil.

»Den første PIPAC-procedure blev udført på mennesker i 2011. Vi har dyrestudier og få basale studier på mennesker, men sammenlignet med den viden, vi har om konventionel kemoterapi, har vi kun lige kradset i overfladen. Fremadrettet vil vi se, om effekten kan optimeres ved f.eks. at benytte nye redskaber, der får kemoterapien til at trænge mere effektivt ind i bughinden,« siger Michael Bau Mortensen og tilføjer, at de også arbejder på at udvikle bedre standarder til at analysere vævsprøver og scanningsbilleder samt finde biomarkører, som mere præcist kan identificere de patienter, som vil have gavn af PIPAC.

Forebyggende perspektiver

Aktuelt tilbydes PIPAC som eksperimentel og protokolleret palliativ behandling til at mindske symptomer og forlænge PK-patienternes restoverlevelse, men et nyt studie skal afklare, om metoden kan anvendes i forebyggende regi. Formålet er at undersøge, om PIPAC kan rykkes frem i forløbet og dermed forebygge, at højrisikopatienter udvikler PK.

»Vi ved, at patienter med avanceret kræft i mavesækken, tyk – eller endetarmen er i høj risiko for at få spredning til bughulen. Vi tror, at vi kan forebygge PK, hvis vi kan ‘fange’ kræftcellerne med PIPAC, inden de manifestere sig i bughinden« siger Martin Graversen.

Studiet vil således inkludere højrisikopatienter med frie kræftceller i bughulen, som endnu ikke har manifesteret sig i vævet i bughinden.

»Vi bevæger os fra at behandle patienter, der har manifest spredning til bughinden til at behandle patienter, som er i høj risiko for at få spredning. Det åbner op for helt nye potentialer,« siger Michael Bau Mortensen.

Eneste i Danmark

PIPAC foretages flere steder i Europa – primært i Tyskland, Frankrig og Belgien. Michael Bau Mortensen og Martin Graversen er de eneste, der er certificerede til at foretage behandlingen i Danmark, og PK-patienter fra hele Skandinavien henvises til OUH.

Til juni afholdes en workshop, hvor læger fra hele verden kommer til OUH for at oplæres i PIPAC.

»Det er vanvittig spændende at være med helt forrest i feltet og være med til at optimere behandlingsmulighederne for en patientgruppe med en ellers dårlig prognose. Og så er det givende at være en del af et tværfagligt samarbejde, som inkluderer både kirurger, onkologer, radiologer og patologer. Det er unikt, at en behandling ordineres af en onkolog, men gives af en kirurg,« siger Michael Bau Mortensen.

Nyheder og informationer om PIPAC kan findes på www.pipac.dk.

De hvide elementer peritoneale metastaser over leveren, som ses i bunden af billedet.

Skriv kommentar