Hanne Madsen
Ny dansk forskning viser, at patienter med nældefeber ofte bliver behandlet med dyr injektionsmedicin uden antihistaminer. Det bryder med både nationale og internationale guidelines.

Kæmpe overforbrug: Patienter bliver ikke behandlet med billigste medicin først Dansk forskningsresultat viser, at patienter med nældefeber ofte bliver behandlet med dyr injektionsmedicin uden antihistaminer. Praksis er imod både nationale og internationale guidelines på området og koster sundhedsvæsenet millioner af kroner.

Nældefeber bør altid behandles med højdosis antihistaminer, og hvis det ikke er nok, kan injektionsbehandling med Xolair komme på tale.

Man kan ikke fortænke både patienter og læger i at ville benytte Xolair, for det virker rigtig godt imod nældefeber. Men ifølge guidelines skal man både give højdosis antihistaminer før behandling med Xolair og i forbindelse med behandling med Xolair, og vi kan se, at det slet ikke er tilfældet

Hanne Madsen, overlæge og klinisk lektor, Svendborg Sygehus

Ny dansk forskning viser dog, at det mere er undtagelsen end reglen, at lægemidlerne bliver brugt korrekt.

I hvert fald har kun 31 pct. af danske patienter med nældefeber været i behandling med højdosis antihistaminer inden behandling eller i forbindelse med behandling med Xolair.

Foruden at være ude af trit med de nationale og internationale guidelines på området betyder praksis også, at sundhedsvæsnet hoster op med næsten 70.000 kroner årligt for behandling med Xolair uden først at prøve, om højdosis antihistaminer til 2.000 kroner årligt kan helbrede patienten.

Det er over en periode på fire år løbet op i en meromkostning på op imod 61 mio. kr. Det er penge, som sundhedssystemet godt kunne bruge et andet sted.

»Man kan ikke fortænke både patienter og læger i at ville benytte Xolair, for det virker rigtig godt imod nældefeber. Men ifølge guidelines skal man både give højdosis antihistaminer før behandling med Xolair og i forbindelse med behandling med Xolair, og vi kan se, at det slet ikke er tilfældet,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og klinisk lektor Hanne Madsen fra Medicinsk Afdeling M-FAM på Svendborg Sygehus.

Forskningen er offentliggjort i Clinical and Translational Allergy.

De fleste patienter følger ikke guidelines

I forskningsarbejdet har Hanne Madsen med sine kollegaer indhentet data på alle danske patienter med nældefeber i perioden fra marts 2014 til december 2018. I alt drejer det sig om 955 personer.

Patienten har et ansvar, men det er lægen, som udskriver medicinen, og som derfor og er ansvarlig for, at patienterne køber den medicin, som de skal

Hanne Madsen, overlæge og klinisk lektor, Svendborg Sygehus

De 955 personer burde i forhold til guidelines have været behandlet med først højdosis ikke-sløvende anden generations H1-antihistaminer, og hvis denne behandling ikke har virket, burde patienterne være overgået til behandling med Xolair i kombination med højdosis antihistaminer.

Data viser dog et helt andet billede.

Fra tre mdr. før behandling med Xolair til tre mdr. efter behandling med Xolair havde blot 31 pct. af patienterne indløst recepter på højdosis antihistaminer. Fra mellem nul og tre mdr. efter opstart på behandling med Xolair indløste 30 pct. af patienterne slet ikke antihistaminer overhovedet.

Hanne Madsen forklarer, at 658 patienter dermed har været i behandling med Xolair på et ukorrekt grundlag.

Mange af dem kunne måske have nøjedes med behandling med antihistaminer eller Xolair i en kortere periode.

Ifølge Hanne Madsen repræsenterer den ukorrekte brug af Xolair en potentiel merudgift til sundhedssystemet på 61 mio. kr., da der årligt blev brugt 70.000 kr. på hver af de 658 patienter i den mediane behandlingsperiode på 16 måneder, hvori de måske kunne have undværet Xolair.

»I Danmark er det muligt for lægerne via fmk-online.dk at finde ud af, hvad patienterne indløser af medicin, således at forbruget at antihistaminer hele tiden kan kontrolleres. Jeg synes, at det værd at fortælle om denne viden. Dels fordi det er en potentiel undgåelig problemstilling. Desuden er det et stort beløb alene på denne indikation og i en tid med et også økonomisk trængt sundhedssystem,« siger Hanne Madsen.

Både læger og patienter kan bære ansvaret

Hanne Madsen peger på forskellige forklaringer på, at guidelines ikke bliver fulgt med en potentiel merudgift for sundhedsvæsnet til følge.

For det første kan det være, at lægerne på landets hudafdelinger, lungeafdelinger eller allergiafdelinger ikke følger guidelines og springer antihistaminerne over for i stedet at gå direkte til en meget effektiv behandling med Xolair.

Det er virkelig problematisk og dyrt for sundhedssystemet, hvis der er en generel tendens til, at læger og patienter springer direkte til den dyre behandling uden først at afprøve, om den billigere basisbehandling kan håndtere sygdommen

Hanne Madsen, overlæge og klinisk lektor, Svendborg Sygehus

Den anden mulighed er, at patienterne ikke selv indløser recepterne på antihistaminer. Det kan gælde både før behandling med Xolair, men især i forbindelse med behandling med Xolair, hvor de på grund af injektionen alligevel sjældent har udslæt og derfor måske springer antihistaminerne over.

Denne tilgang med ikke at kombinere Xolair med antihistaminer kan dog formentlig betyde, at patienterne er i dyr behandling med Xolair i længere tid, end det er nødvendigt.

»Der vil nok være mange læger, der ikke lige går ind og tjekker, om patienterne har fået indløst recepterne på antihistaminer, og om patienterne tager pillerne, som de skal. Men gør patienterne ikke det, kan det være svært at få trappet patienten ud af behandlingen med Xolair. Patienten har et ansvar, men det er lægen, som udskriver medicinen, og som derfor og er ansvarlig for, at patienterne køber den medicin, som de skal,« siger Hanne Madsen.

Kan også gælde for andre sygdomme

Hanne Madsen mener også, at problemstillingen bør tages op i de relevante sundhedsorganer, da problemet formentlig ikke kun relaterer sig til behandling af patienter med nældefeber.

Andre dyre lægemidler benyttes også som tillægsbehandling, for eksempel en række lægemidler til svær astma. Det gælder blandt andet Dupixent, der også anvendes som tillægsbehandling til næsepolypper.

For mange behandlinger gælder det, at der er en forudsætning før anvendelse af dyr medicin. Det drejer sig om blandt andet kronisk leddegigt, plakpsoriasis og atopisk dermatit.

»Jeg har set eksempler på patienter med atopisk dermatitis, hvor der blev overvejet behandling med Dupixent, men hvor opslag på fmk-online viste, at de slet ikke havde benyttet den smørebehandling, som bør komme forud. Det er virkelig problematisk og dyrt for sundhedssystemet, hvis der er en generel tendens til, at læger og patienter springer direkte til den dyre behandling uden først at afprøve, om den billigere basisbehandling kan håndtere sygdommen,« siger Hanne Madsen.

Skriv kommentar