Lene Sofie Granfeldt Østgård
Foto: Lasse Lange

Inflammation giver næppe akut leukæmi Det ser alligevel ikke ud til, at der er en forbindelse mellem inflammation og de novo akut myeloid leukæmi. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at NSAID-midler reducerer risikoen for at få sygdommen.

ATLANTA, GEORGIA (Dagens Medicin) – Der er næppe en forbindelse mellem inflammation og de novo-udviklet akut myoloid leukæmi (AML).

Det fremgår af resultater, som læge og phd. Lene Sofie Granfeldt Østgård fra Aarhus Universitetshospital har præsenteret på årets ASH-kongres, der i disse dage løber af stablen i Atlanta.

»Der er i sig selv ikke en øget risiko for at få leukæmi, fordi man har haft en infektion eller autoimmun sygdom for patienter uden tidligere cytotokisk behandling eller blodsygdom,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård, og tilføjer:

»Dermed kan vi afkræfte nogle af de fund, man har gjort tidligere.«

Lene Sofie Granfeldt Østgård har analyseret data fra Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregisteret og AML-Databasen, der indeholder oplysninger om over 3.000 nydiagnosticerede tilfælde af akut myeloid leukæmi (AML) hos voksne.

Hendes analyse viser, at der efter alt at dømme ikke er nogen sammenhæng mellem antibiotikaforbrug som markør for infektion, indlæggelseskrævende infektioner og autoimmune sygdomme på den ene side og AML på den anden. Ydermere ser det ud til, at tesen om, at non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID) reducerer risikoen for AML, kan afkræftes.

Det er kun hos personer, der i forvejen har faktorer, som disponerer for AML, at man ser en overordnet øget risiko.

Dog ser vi en lille øgning i risikoen for de novo-AML blandt patienter med inflammation/infektion i mave-tarmkanalen, så måske er her processer der medvirker i udviklingen af leukæmi. Det skal undersøges nærmere.

»Tidligere studier har vist, at der er flere leukæmi-tilfælde blandt personer, der har haft infektion eller autoimmune sygdomme. Men disse studier har forskellige svagheder. Man har eksempelvis ikke kontrolleret for, at folk, der har haft autoimmune sygdomme, har modtaget medicin, der i sig selv kan give leukæmi, hvilket kan forklare fundene,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.

Hun tilføjer, at hendes fund samtidig styrkes af, at de er baseret på valide registerdata.

»Andre undersøgelser er lavet på baggrund af informationer indhentet hos patienter eller de efterladte, med svarprocenter under 50 pct. og med risiko for fejloplysninger farvet af leukæmidiagnosen, mens vores er baseret på de gode registre, vi har i Danmark. Det giver en helt anden kvalitet af data,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård, der opfordrer til yderligere forskning på området.

Skriv kommentar