STATINER: Markører for infektion i kroppen er samtidig også en markør for åreforkalkning og kan bruges som en målestok for, hvor alvorlig risiko patienten har for at få en blodprop. Det er en af konklusionerne i det såkaldte JUPITER-studie, som professor, overlæge Børge Nordestgaard, klinisk biokemisk afdeling på Herlev Hospital, har deltaget i.

C-reaktivt protein, crp, bruges af sundhedspersonale overalt i verden som markør for en mere eller mindre aktiv betændelsestilstand i kroppen. Men JUPITER-studiet tyder på, at måling af crp fremover også vil komme til at spille en betydelig rolle i forbindelse med diagnostik af åreforkalkning, mener Børge Nordestgaard.

»Det er ikke crp i sig selv, som udløser hjertesygdom. Men forhøjet crp hos i øvrigt raske personer kan være en konsekvens af åreforkalkning, som kan briste og give blodpropper, og dermed også en markør for, at de pågældende måske bør undersøges nærmere for hjertesygdom – også selv om de endnu ikke har symptomer,« siger Børge Nordestgaard.

Kriterierne for at deltage i JUPITER-studiet var et lavt LDL-kolesteroltal, men forhøjet crp på grund af betændt åreforkalkning. Blandt den del af de ca. 17.000 deltagere, der fik aktiv behandling med det kolesterolsænkende lægemiddel rosuvastatin, halveredes risikoen for en blodprop, og den samlede risiko for hjerte-kar-død reduceredes med 20 pct.

Klasseeffekt
Undersøgelser på klinisk biokemisk afdeling af prøver fra den såkaldte Østerbro-undersøgelse har tidligere vist, at der er stor forskel på medfødte crp-niveauer.

»Nogle er født med lavt, andre mellemhøjt, og andre meget højt crp-niveau. Derfor er det nærliggende at spørge, om personer med medfødt højt crp også har en højere risiko for åreforkalkning. Den sammenhæng kan vi heldigvis afvise,« mener Børge Nordestgaard.

I JUPITER-undersøgelsen blev i øvrigt raske forsøgsdeltagere med forhøjet crp med succes behandlet med det relativt dyre rosuvastatin. Men Børge Nordestgaard mener, der er tale om en klasseeffekt. Langt billigere statiner vil med andre ord formodentlig også kunne anvendes. Det er kolesterolsænkningen i sig selv, og ikke lægemidlet, som har betydning, pointerer Børge Nordestgaard.

Ændret brug af statiner
At et kendt kolesterolsænkende middel sænker kolesterol i blodet hos personer med kendt hjerte-sygdom er i sig selv gammel viden. Det nye er, at crp samtidig kan reduceres. Det åbne spørgsmål efter offentliggørelsen af JUPITER-studiet er efter Børge Nordestgaards vurdering snarere, hvilken betydning statiner i fremtiden vil få for forebyggelse af åreforkalk-ning blandt tilsyneladende raske personer, og om retningslinjerne for brug af statiner nu skal revideres eller skrives helt om.

»I Danmark vil det være relativt simpelt og billigt at indføre en rutinemæssig crp-test samtidig med en kolesteroltest. Spørgsmålet er, om der er interesse og vilje til at ændre klinisk praksis i Danmark,« siger Børge Nordestgaard.

Han er ikke selv i tvivl: For en beskeden sum vil det være muligt at finde frem til mange danskere med ukendt og potentielt livstruende åreforkalkning. Som klinisk biokemiker påtager han sig gerne opgaven.