EHA

Hver sjette i behandling med SGLT2-hæmmere udvikler erytrocytose – men det er ikke farligt Én ud af seks personer, der behandles med en SGLT2-hæmmer, udvikler tilstanden erytrocytose med øgede niveauer af hæmoglobin og hæmatokrit, viser nyt studie. Det har dog formentlig ingen effekt på risikoen for udvikling af blodpropper, siger forsker.

Kristian Sjøgren

Kristian Sjøgren

Kontakt

E-mail:

Biografi

Flere artikler af Kristian Sjøgren

Flere og flere mennesker behandles i dag med SGLT2-hæmmere som empagliflozin eller dapagliflozin for type 2-diabetes, hjertesvigt eller kronisk nyresygdom. I den sammenhæng har der fra flere sider været udtrykt bekymring for, om behandlingen med SGLT2-hæmmere kan øge niveauerne af hæmoglobin og hæmatokrit i blodet og derigennem øge risikoen for udvikling af blodpropper. Den bekymring maner et nyt studie nu til jorden, idet det ganske vist finder øget forekomst af erytrocytose hos personer i behandling med SGLT2-hæmmere, men at det...

Prøv Dagens Medicin gratis i 4 uger*

Du får fri adgang til alt vores indhold og vores daglige nyhedsbrev tilsendt i 4 uger.

Efter 4 uger fortsætter prøveabonnementet som et alm. betalingsabonnement, med mindre du opsiger forinden.

Prøv gratis i 4 uger

*Som læge/stud. med. er det digitale abonnement på Dagens Medicin helt gratis

Køb abonnement

Webabonnement

  • Digitalt abonnement med fri adgang til alt indhold

  • Dagligt nyhedsbrev direkte i din indbakke

Kun 4.420 kr/år (ex moms)

Køb her

Avis- & webabonnement

  • Fri digital adgang + dagligt nyhedsbrev
  • Avis
  • Kun for autoriserede sundhedspersoner

Kun 4.970 kr./år (ex moms)

Køb her

Firmaabonnement

  • Digitalt abonnement til firmaer og organisationer med 5 eller flere brugere

  • Bedste pris pr. bruger!

Fra 2.940 kr./år (ex moms)

Kontakt os

Vedvarende forhøjet risiko for hjertesygdom hos unge overlevere af Hodgkins lymfom Et nyt dansk registerstudie viser, at unge patienter behandlet for Hodgkins lymfom med moderne behandlingsstrategier fortsat har markant forhøjet risiko for at udvikle hjertesygdom – selv mange år efter diagnosen. Det rejser spørgsmålet, om vi i dag har de rette opfølgningsstrategier til denne patientgruppe, og hvordan vi bedst fanger og håndterer begyndende hjertesygdom hos tidligere patienter, siger forsker.

Skriv en kommentar

Børn af mødre med aktive CAR-T-celler i kroppen bør undersøges Det er ikke utænkeligt, at hvis mor eller far er blevet behandlet med CAR-T-celleterapi forud for en graviditet, kan CAR-T-cellerne også overføres til deres børn og have effekt der. Nyt studie med dansk deltagelse indikerer, at det formentlig er en god idé at undersøge nyfødte børn af i hvert fald mødre med aktive CAR-T-celler i kroppen for tilstedeværelsen af tilstrækkeligt med immunglobulin og for lave B-celletal.

Skriv en kommentar