PLO har i en årrække problematiseret væksten i antallet af stråmandsklinikker. Og med DR’s tv-program ‘Kontant’ for nylig blev fænomenet kendt for en bredere befolkning, mere konkret i form af kæden Alles Lægehuse.

Hvad er en stråmandsklinik egentlig for et fænomen? Nogle kalder det for koncernklinikker, andre for partnerklinikker. Potato – potato. Det, der konstituerer en stråmandsklinik, er, at selv om der for at leve op til Sundhedsloven formelt står en speciallæge i almen medicin som ejer af klinikken, så er den for alle praktiske formål ledet og ejet af en kommerciel koncern i praksis af Alles Lægehuse (tidligere Falck Lægehuse) eller Nordic Medicare.

Stråmandslægen arbejder ikke selv i klinikken, er typisk godt oppe i årene, bor hundredevis af kilometer væk fra klinikken og har intet med driften af klinikken at gøre. Det er Alles Lægehuse eller Nordic Medicare, der står for driften, ledelsen, it osv.

Stråmandslægen modtager typisk en til to pct. af klinikkens omsætning for at lægge navn til ejerskabet, patientklager og den slags. Stråmandslægen har underskrevet en kontrakt, der tydeliggør, at han intet bestemmer over klinikdriften og ikke frit kan sælge ydernummeret videre. Det vil sige, for alle praktiske forhold er disse klinikker ejet, ledet og drevet af koncerner.

Dagens læge

Men er det overhovedet et problem? Løser stråmandsklinikkerne ikke et lægedækningsproblem i udkantsdanmark? For mig er det ikke i sig selv et problem, at private koncerner driver lægeklinikker og tjener penge på det. Disclaimer: Jeg har selv været ansat i Falck Healthcare.

For de gamle og de multisyge, der har det en kæmpestor betydning, at de kender lægen

Jeg synes, man bør tage udgangspunkt i patientens perspektiv. Og her kommer problemet: Det er ikke lykkedes for Alles Lægehuse og Nordic Medicare i noget nævneværdigt omfang at fastansætte speciallæger i almen medicin.

Deres forretningsmodel går ud på i videst muligt omfang at bruge sygeplejersker i stedet for læger. Og i de få tilfælde, hvor de ikke kan komme uden om at lade patienten se en læge, der er det ‘dagens læge’, som du får tilbudt. Enten i form af for længst pensionerede læger, der tager nogle få timer om ugen eller i form af unge læger, der tager nogle uger for at tjene lidt ekstra i ferien.

Med andre ord: Almen praksis’ fornemmeste kendetegn: At du kan vælge din egen læge, og at der er kontinuitet og kendskab mellem læge og patient, kan stråmandsklinikkerne ikke levere.

Passive regioner

Men er det ikke bare en detalje? Tjoh, for raske mennesker, der bare skal have tjekket, om forstuvningen er en fraktur, er det nok ligegyldigt. Men for de gamle og de multisyge, der har det en kæmpestor betydning, at de kender lægen, og at lægen kender dem. Det er dokumenteret i forskningen mange gange. Diagnostik og compliance afhænger af dette. Så for de syge er disse lægeløse stråmandsklinikker en sekundavare på enhver måde.

Hvorfor har regionerne ikke gjort noget? Tv-udsendelsen viser nogle eksempler på, hvad man må formode er systematisk svindel med afregningerne med regionerne. Man efterlades med indtryk af, at regionerne har ageret passivt og reaktivt. I praksis intet gjort, selv om der har været bekymringshenvendelser og bizarre afregningsmønstre. Regionerne har post-Kontant været ude med forslag om, at de får adgang til lægens journaler i kontroløjemed. I dag skal lægen sige ja først. Umiddelbart et forståeligt krav. Men i sagen om stråmandsklinikkerne et absurd krav. For regionerne har slet ikke bedt om journalindsigt hos disse klinikker! Og har derfor ikke fået nej. Så en sådan lovændring vil ingen betydning have for stråmandsklinikkernes angivelige svindel med regningerne. Med andre ord er regionernes forslag en stråmand for nu at blive i stilen.

Hvad er regionernes alternativ?

Hvad er så årsagen til, at regionerne lader være med at kontrollere stråmandsklinikkernes mærkelige afregninger? Eller det faktum, at de undlader at håndhæve overenskomstens krav til, at de læger, der står på lægevalgslisten, faktisk skal findes i virkeligheden ude i klinikkerne?

Hvis regionerne går hårdt til stråmandsklinikkerne, så risikerer de at sidde tilbage med en dyrere regning og et lige så dårligt tilbud kvalitetsmæssigt

Jeg kender mange mennesker, som arbejder på regionsgårdene. Og ingen af dem er hverken onde eller dumme. Tværtimod. De ved godt, hvor stråmandsklinikkerne er. De ved godt, at stråmandsklinikkerne snyder på vægten. De ved godt, stråmandsklinikkerne ikke lever op til overenskomstens krav. De ved godt, at stråmandsklinikkerne leverer en sekundavare til patienterne.

Jo, svaret er ganske simpelt: Hvad er regionernes alternativ? Regionernes udgifter til stråmandsklinikker svarer i det store hele til gennemsnittet for PLO-klinikker, også selv om de snyder lidt. Af den indlysende grund, at stråmandsklinikkerne arbejder under PLO-overenskomsten, hvor der er individuelt loft over en kliniks samlede omsætning. Så de kan ikke skeje helt ud.

Regionernes alternativ til stråmandsklinikker er desværre ikke gode traditionelle PLO-klinikker med faste læger og en lav pris. Deres alternativ er udbudsklinikker med en tilsvarende kombination af sygeplejersker i stedet for læger kombinerede med ‘dagens læge’-sekundatilbud, men til en højere pris end PLO-klinikkerne. Det andet alternativ er regionsklinikkerne, der for alle praktiske formål er helt ens med udbudsklinikkerne, blot til en endnu højere pris.

Min pointe: Hvis regionerne går hårdt til stråmandsklinikkerne, så risikerer de at sidde tilbage med en dyrere regning og et lige så dårligt tilbud kvalitetsmæssigt. En lose-lose-situation skabt af Christiansborg, der ikke i tide har fået uddannet nok speciallæger i almen medicin.