Inden for behandling af lymfomer er der store forventninger til lægemiddelkandidaten epcoritamab, der er udviklet af danske Genmab i samarbejde med amerikanske AbbVie.

En lang række kliniske forsøg med epcoritamab har vist virkelig imponerende resultater inden for især behandling af follikulært lymfom og diffust storcellet B-celle lymfom.

I nogle af de kliniske forsøg har responsraterne været noget nær 100 pct., og de komplette responsrater har ligeledes været tårnhøje.

Genmab og AbbVie ansøgte i slutningen af oktober det europæiske lægemiddelagentur EMA og den amerikanske sundhedsmyndighed FDA om en godkendelse af epcoritamab i indikationen relaps eller refraktær storcellet B-celle lymfom efter to eller flere systemiske behandlinger.

Det betyder, at behandlingen kan komme på markedet allerede i løbet af 2023.

Radikale forandringer

Ifølge overlæge Jacob Haaber fra Hæmatologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital kan en godkendelse af epcoritamab komme til radikalt at ændre de behandlingsmuligheder, der er for flere typer af lymfekræft.

Vi mangler stadig undersøgelser af, hvad der sker, når man stopper behandling med epcoritamab

Jacob Haaber, leder, OUH

Jacob Haaber leder på Odense Universitetshospital selv tre studier med anvendelse af epcoritamab alene eller i kombination med andre lægemidler til behandling af forskellige grupper af patienter med lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi.

»Vi er glade over de resultater, som vi ser blandt vores patienter, og hvor godt de ofte har det. I vores ambulatorium ligner mange af patienterne helt raske mennesker, og de yngre patienter passer ofte deres arbejde og har et ret normalt liv, selvom de er ramt af en alvorlig kræftlidelse. I forhold til det, som vi har set med epcoritamab, er vi meget fortrøstningsfulde og tror, at denne behandling virkelig kan bidrage med noget rigtig godt,« siger han.

Sådan virker epcoritamab

Epcoritamab er et bispecifikt antistoffer, der samler immunforsvarets T-celler med kræftramte B-celler ved både at binde til antigenet CD3 på overfladen er T-cellerne og antigenet CD20 på overfladen af B-cellerne.

Denne mekaniske kobling af de to celletyper får T-cellerne til at slå B-cellerne ihjel.

Lægemiddeludviklere har indenfor de seneste år haft et godt øje til mulighederne i bispecifikke antistoffer. Blandt andet Roche har ligesom Genmab/AbbVie udviklet et bispecifikt antistof til behandling af lymfomer.

Dette middel hedder glofitamab og har på samme måde som epcoritamab vist lovende resultater i kliniske forsøg.

Jacob Haaber fortæller, at epcoritamab-behandlingen kraftigt reducerer alle kroppens B-celler og i nogen grad reducerer mængden af T-celler, der ellers er nødvendige for et godt immunforsvar.

Ringere forsvar mod virus

Behandling med epcoritamab leder da også til at ringere forsvar mod virusinfektioner, hvor specielt COVID-19-infektioner er problematiske og kræver indlæggelse med antiviral behandling.

Men ud over det klarer de fleste patienter sig godt og ser oftest sunde og raske ud.

»Man kan godt blive overrasket over, at man ikke kommer mere galt afsted, når immunsystemet påvirkes på denne måde. Selvfølgelig mangler vi stadig undersøgelser af, hvad der sker, når man stopper behandling med epcoritamab igen. Kommer B-cellerne så tilbage, og genoprettes T-celle-funktionen? Herudover er det endnu uafklaret, om patienterne forbliver raske, eller om kræftsygdommen recidiverer. Og kan man i tilfælde af tilbagefald få et godt resultat ved at genoptage behandlingen med epcoritamab? Der er mange ubesvarede spørgsmål, som der vil komme svar på i de kommende år,« siger han.

Ekstremt lovende forsøg

Kigger vi på de data, der er lagt frem, ser de lovende ud over en bred kam.

Lige nu er der gang i to store fase 3-studier med epcoritamab som monoterapi til patienter med relaps eller refraktær storcellet B-celle lymfom eller som kombinationsbehandling til patienter med relaps eller refraktær follikulært lymfom, hvor epcoritamab kombineres med rituximab og lenalidomid.

Tidligere forsøg i disse indikationer har vist særdeles god effekt, hvor et fortsat igangværende forsøg med kombinationsbehandlingen til patienter med relaps eller refraktær follikulært lymfom blandt andet har vist responsrater på 95 pct. og komplette responsrater på 73 pct.

Resultaterne blev offentliggjort på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH), som foregik i USA i december.

»Det er voldsomt, at to tredjedele af patienter, der allerede er forsøgt behandlet med flere linjer behandling eller er primær refraktære, stadig har så imponerende responsrater. Det gør også, at vi har meget store forventninger til epcoritamab i kombination med rituximab og lenalidomid til behandling af follikulært lymfom,« siger Jacob Haaber.

Veltålt behandling

Vedrørende behandling med epcoritamab som monoterapi til personer med storcellet B-celle lymfom har data med 157 allerede tungt behandlede patienter vist, at behandlingen ledte til en responsrate på 63 pct. og en komplet responsrate på 39 pct. efter mediant 10,7 mdr. opfølgning.

Min mavefornemmelse siger mig, at det bliver godkendt. Min erfaring er, at epcoritamab er velegnet til en gruppe patienter, som står i en utrolig svær situation uden mange andre muligheder

Jacob Haaber, leder, OUH

Patienterne var i gennemsnit 64 år gamle, 60 pct. var mænd, og 88,5 pct. havde diffust storcellet B-celle lymfom. 62 pct. havde Ann Arber stadie IV sygdom, og 61 pct. var primær refraktære.

Resultaterne er offentliggjort i Journal of Clinical Oncology.

»Også her er resultaterne meget overbevisende. Samtidig er behandlingen ofte veltålt. Vi ser CRS hos vores egne patienter i starten af behandlingen, men det er i lave grader, som vi let kan tage os af,« siger Jacob Haaber.

»Ellers ser vi en reaktion ved indstiksstedet og neutropeni, men det er også håndterbart. I vores egne forsøg har coronavirus faktisk været den største bekymring, og flere er også døde af COVID-19. Virusinfektioner kan være ganske problematiske, når man er i behandling med et lægemiddel, der ødelægger kroppens B-celler og reducerer mængden af T-celler,« siger han.

Bliver undersøgt som førstelinjebehandling

Jacob Haaber er ikke i tvivl om, at epcoritamab kan komme i betragtning som andenlinjebehandling i de to indikationer, når EMA og FDA formentlig godkender lægemidlet i løbet af 2023.

Spørgsmålet er, om det har en plads længere fremme i behandlingsrækkefølgen.

De indledende studier er allerede i gang på blandt andet Odense Universitetshospital, hvor epcoritamab i kombination med rituximab og lenalidomid bliver afprøvet som førstelinjebehandling til patienter med follikulært lymfom og i kombination med R-CHOP ved storcellet B-celle lymfom og som monoterapi ved Richters transformeret CLL.

Omvendt tror Jacob Haaber ikke på, at epcoritamab har noget at gøre i kombination med kemoterapi.

»Når man giver kemoterapi, udnytter man, at kræftcellerne er skrøbeligere end kroppens raske celler. Ved immunterapi styrker man kroppens immunforsvar i kampen mod kræft, og de to behandlinger vil virke modsatrettede, idet kemoterapi også vil påvirke immunforsvaret,« forklarer han.

Vil formentlig blive godkendt

Bliver epcoritamab godkendt i EU og USA, vil de kommende år vise det fulde potentiale i lægemidlet.

Det skal blandt andet afklares, hvordan det står til med patienterne efter fem eller 10 års behandling, og om patienterne overhovedet kan stoppe behandlingen igen, eller om det vil lede til tilbagefald til sygdom.

På trods af de manglende afklaringer er Jacob Haaber meget fortrøstningsfuld.

»Min mavefornemmelse siger mig, at det bliver godkendt. Min erfaring er, at epcoritamab er velegnet til en gruppe patienter, som står i en utrolig svær situation uden mange andre muligheder. Så må tiden vise, hvor lang tid behandlingen virker,« siger han.

Jacob Haaber har ingen økonomiske interesser i Genmab.