Forskere leder efter tegn på overgang fra graviditetsdiabetes til diabetes

Forskere leder efter tegn på overgang fra graviditetsdiabetes til diabetes Danske forskere har undersøgt, om de ved at screene kvinder, som i forbindelse med en graviditet udviklede graviditetsdiabetes, kan identificere dem med størst risiko for at udvikle egentlig diabetes senere hen. Langtidsblodsukkeret ser muligvis ud til at kunne sladre.

Et nyt dansk studie viser, at langtidsblodsukkeret muligvis kan sige noget om, hvilke kvinder der i forbindelse med udvikling af graviditetsdiabetes har øget risiko for at udvikle egentlig diabetes senere hen.

Forskningen viser også, at hverken fasteblodsukkeret eller totimersværdien ved en sukkerbelastningstest har den samme prognostiske værdi.

Forskningsresultatet er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD).

»Vi vil meget gerne have nogle værktøjer til at kunne identificere de kvinder, som er i ekstra stor risiko for at udvikle type 2-diabetes, efter de har haft graviditetsdiabetes i forbindelse med en graviditet. Jeg er jordemoder og arbejder med kvinder med diabetes og graviditetsdiabetes, så det ligger mig meget nært at hjælpe til med at få udviklet nogle strategier, så vi kan målrette vores opfølgning til de kvinder, som er i størst risiko for at udvikle egentlig type 2-diabetes,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, jordemoder og ph.d.-studerende Maria Hornstrup Christensen fra Odense Universitetshospital og Steno Diabetes Center Odense.

101 danske kvinder med i studie

I studiet har Maria Hornstrup Christensen analyseret på data fra 101 kvinder, der i forbindelse med deres graviditet udviklede graviditetsdiabetes.

Kvinderne var i gennemsnit 33 år gamle ved fødslen, og deres gennemsnitlige BMI før graviditeten var 28.

Kvinderne fik målt deres blodsukker som fasteblodsukker, langtidsblodsukker og ved en sukkerbelastningstest tre måneder efter fødslen og igen otte år efter.

Maria Hornstrup Christensen har i data kigget efter tegn på, om den ene eller anden blodsukkermåling er bedre til at forudsige, hvilke kvinder som efter otte år havde udviklet type 2-diabetes, og hvem der ikke havde.

Vores resultater er baseret på et lille datamateriale, men indikerer, at der kan være noget ved langtidsblodsukkeret, som er interessant at undersøge videre. Det vil vi nu gøre i et stort registerstudie med flere tusinde patienter

Maria Hornstrup Christensen, jordemoder og ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital og Steno Diabetes Center Odense

I alt 21 kvinder havde i løbet af de otte år udviklet diabetes.

»Vi ved, at kvinder, som i forbindelse med deres graviditet udvikler graviditetsdiabetes, har forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet. Det kan have stor betydning for deres livskvalitet, og derfor er det vigtigt at finde metoder til at identificere højrisikokvinder, så vi kan sætte tidligt ind med intervention, inden de udvikler senkomplikationer til sygdommen,« forklarer Maria Hornstrup Christensen.

Langtidsblodsukker kan måske være prognostisk

Resultatet af undersøgelsen viser, at hvis man inddeler kvinder i forhold til blodsukkerniveauer over eller under grænsen for en diagnose med prædiabetes, har langtidsblodsukkeret faktisk en signifikant evne til at skelne mellem de kvinder, som senere udviklede type 2-diabetes, og dem, der ikke gjorde det.

Samme prognostiske værdi havde de to andre blodsukkermålinger ikke.

Når forskerne ikke inddelte forsøgsdeltagerne i prædiabetes og ikke-prædiabetes, men bare analyserede på kurven af forskellige blodsukkermålinger, viste det sig dog, at der ikke var signifikant forskel mellem de tre tests’ evne til at forudsige udvikling af diabetes.

Det betyder dog ikke, at forskningsarbejdet er slut. Tværtimod.

»Vi vil gerne vide, hvilke af disse tre tests, som bedst kan sige noget om, hvem der er i risiko. Vores resultater er baseret på et lille datamateriale, men indikerer, at der kan være noget ved langtidsblodsukkeret, som er interessant at undersøge videre. Det vil vi nu gøre i et stort registerstudie med flere tusinde patienter. Det er noget af det, som jeg skal afklare i min ph.d. Indtil videre kan vi dog ikke sige noget om, hvorvidt disse data peger i den ene eller anden retning,« siger Maria Hornstrup Christensen.

Skriv kommentar