For lavt blodsukker (hypoglykæmi) er en alvorlig tilstand, som mange personer med især type 1-diabetes frygter. Hypoglykæmier medfører hos de fleste ubehag og kan i sværere tilfælde føre til bevidsthedspåvirkning, bevidstløshed, fald og andre ulykker samt i yderste konsekvens varige mén eller død. Selvom indlæggelser for hypoglykæmi er forholdsvis sjældne, sker det alligevel en gang imellem, og nu har en dansk forsker kortlagt samtlige indlæggelser for hypoglykæmi i Danmark i perioden fra 1998 til 2018. Formålet med kortlægningen er at...
