Forskere har opdaget en biokemisk mekanisme i hjernen, der kan være skyld I behandlingsresistens mod antipsykotika. Det fremgår af et studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Neuroscience. 30 pct. af alle skizofrenipatienter responderer ikke overfor behandlinger udviklet mod sygdommen, men nu kan forklaringen være fundet. Opdagelsen åbner op for udvikling af en ny type lægemidler, der kan hjælpe ved behandlingen af hjernelidelsen. Forskere har tidligere påvist, at kronisk behandling med antipsykotiske medikamenter som clozapine skaber biokemiske forandringer i hjernen, hvilket begrænser effekten...