De to forskningscentre COPSAC og CINS får sammen 27 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at undersøge, hvilken effekt fiskeolie og D-vitamin som tilskud til gravide har på udviklingen af deres børns hjerner, kognitive funktioner og såkaldt psykopatologiske træk. Det skriver Lundbeckfonden. Bevillingen fra Lundbeckfonden skal bruges til at etablere en alliance mellem Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) og Center for Klinisk Intervention og Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CINS). Formålet er at undersøge, om tilskud af fiskeolie og D-vitamin påvirker...
