Jørgen Bjerggaard Jensen
»Mange patienter responderer fint på den allerede eksisterende førstelinjebehandling, som i tillæg er meget billig. Komme denne nye kombinationsbehandling ind i vores behandling, skal vi stadig vælge den selektivt til de rigtige patienter,« siger Jørgen Bjerggaard Jensen, lærestolsprofessor, Aarhus Universitetshospital.Foto: Privat

EU giver grønt lys til lovende, ny kombinationsbehandling mod blærekræft EU-Kommissionen har godkendt kombinationen af enfortumab vedotin og pembrolizumab som behandling i første linje til patienter med fremskreden blærekræft. Behandlingen kan fordoble overlevelsen sammenlignet med kemoterapi. Prisen kan dog blive stopklods i Medicinrådet, vurderer professor.

Astellas Pharma kunne i går, 28. august, løfte armene over hovedet, idet Europa-Kommissionen godkendte kombinationen af Astellas enfortumab vedotin (Padcev) og MSD’s pembrolizumab (Keytruda) i første linje til patienter med fremskreden blærekræft.

Godkendelsen af kombinationsbehandlingen, som gælder til patienter med metastaserende kræft, eller hvor kræften ikke kan opereres, men hvor patienterne stadig kandiderer til platinbaseret kemoterapi, er baseret på fase 3-studiet EV-302 (KEYNOTE-A39), som viste, at kombinationsbehandlingen kan fordoble overlevelsen og signifikant forlænge den progressionsfrie overlevelse sammenlignet med platinbaseret kemoterapi.

886 patienter med tidligere ubehandlet lokalfremskreden metastaserende urotelialkræft deltog i studiet, hvor de blev randomiseret til behandling med enfortumab vedotin plus pembrolizumab eller kemoterapi.

Medianalderen var 69 år, og 97 pct. af patienterne havde ECOG performance-status 0 eller 1. 

Helt præcist viste EV-302, at kombinationen af enfortumab vedotin og pembrolizumab ledte til en median overlevelse på 31,5 mdr. mod 16,1 mdr. ved behandling med kemoterapi.

Den progressionsfrie overlevelse blev forlænget fra 6,3 måneder ved behandling med kemoterapi til 12,5 måneder ved kombinationsbehandlingen.

Disse resultater blev både præsenteret på den årlige kongres for European Society of Medical Oncology (ESMO) i 2023, ligesom de blev publiceret i New England Journal of Medicine

Erstatter tidligere førstelinjevalg

Blærekræft er den femte mest almindelige form for kræft i Europa, hvor 165.000 personer hvert år får stillet diagnosen. Sygdommen koster hvert år 50.000 mennesker livet alene i EU.

Vi skal tage den her behandling til os med åbne øjne og erkende, at det måske ikke skal være en førstelinjebehandling for alle

Jørgen Bjerggaard Jensen, lærestolsprofessor, Aarhus Universitetshospital

Ofte bliver diagnosen stillet sent, når sygdommen allerede er fremskreden, og overlevelsesudsigterne er ringe.

Hidtil har førstelinjebehandling til denne patientgruppe været platinbaseret kemoterapi i kombination med immunterapi. Enfortumab har tidligere været en mulighed som monoterapi i anden linje.

Kombinationsbehandlingen med pembrolizumab i første linje blev af FDA godkendt i december 2023.

29. juli anbefalede CHMP også en godkendelse af kombinationsbehandlingen i første linje i EU, og den anbefaling er nu blevet fulgt.

»I tråd med de seneste opdateringer af de europæiske kliniske retningslinjer er vi glade for, at Europa-Kommissionen har godkendt enfortumab vedotin i kombination med pembrolizumab som førstelinjebehandling til patienter med inoperabel eller metastatisk urotelcancer. Denne godkendelse er et bevis på vores løbende partnerskab med forskere i kliniske forsøg, forsøgsdeltagere og deres familier og det bredere blærekræftsamfund. Vi ser frem til, at patienter i hele EU får gavn af denne kombination tidligt i deres behandlingsforløb,« fortæller Ahsan Arozullah, senior vice president for oncology development i Astellas, i en pressemeddelelse fra lægemiddelproducenten.

Tung bivirkningsprofil

I forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne fra EV-302 på ESMO i efteråret 2023 talte Dagens Medicin med lærestolsprofessor og overlæge i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital Jørgen Bjerggaard Jensen.

Dengang glædede han sig over resultaterne af studiet og han fremhævede, at resultaterne frembragte stående ovationer på ESMO, men at alting alligevel ikke var fryd og gammen.

Specielt bed Jørgen Bjerggaard Jensen mærke i bivirkningsprofilen ved behandling med enfortumab vedotin plus pembrolizumab.

56 pct. af de patienter, der modtog behandlingen i EV-302/KEYNOTE-A39, oplevede behandlingsbivirkninger i grad 3 eller værre. 27,7 pct. oplevede det, som forskerne kaldte for ‘alvorlige behandlingsbivirkninger’. 21,9 pct. stoppede behandlingen på grund af bivirkninger.

I alt 34,6 pct. af patienterne i behandling med enfortumab vedotin plus pembrolizumab stoppede behandlingen enten på grund af bivirkninger eller sygdomsprogression. 

Det samme gjaldt blot 16,4 pct. af patienterne i kemoterapiarmen af studiet.

»Behandlingens gevinst kommer altså med en pris i form af alvorlige bivirkninger, og vi skal huske på, at denne patientgruppe ofte er ældre og skrøbelige og med mange konkurrerende lidelser. Det er ikke sikkert, at de overhovedet kan tåle denne behandlingskombination,« siger Jørgen Bjerggaard Jensen.

Ikke til alle patienter

I forbindelse med gårsdagens godkendelse af kombinationsbehandlingen har vi taget endnu en snak med Jørgen Bjerggaard Jensen.

Selvom han er glad for, at EU-Kommissionen gør enfortumab vedotin plus pembrolizumab tilgængeligt for patienter i Europa, påpeger han, at behandlingen stadig skal gennem Medicinrådet for at opnå anbefaling herhjemme.

Han pointerer, at behandlingen er væsentlig dyrere end den nuværende førstelinjebehandling. Derfor vurderer Jørgen Bjerggaard Jensen, at kombinationsbehandlingen måske ikke er ideel til første linje.

»Vi har ikke råd til det hele, og skal vi fyre to sygeplejersker, hver gang vi skal behandle én patient, giver det ikke mening. Vi skal tage den her behandling til os med åbne øjne og erkende, at det måske ikke skal være en førstelinjebehandling for alle. Mange patienter responderer fint på den allerede eksisterende førstelinjebehandling, som i tillæg er meget billig. Kommer denne nye kombinationsbehandling ind i vores behandling, skal vi stadig vælge den selektivt til de rigtige patienter,« siger han.

Skriv kommentar