I mødet med det ukendte er det naturligt at søge ekspertise. I sundhedssektoren er eksperternes dybdegående viden uvurderlig. At vide, at man har den perfekte bagvagt, og dermed viden og erfaring lige ved hånden, har gjort, at jeg har kunnet være tryg, når jeg havde mellemvagten. Men når det kommer til forudsigelser om fremtiden, kan jeg være i tvivl, om bagvagten ville være bedre end forvagten.

Jeg tænker ikke, at vi kan undvære eksperters evner til at beregne og fremskrive tal for demografiske forandringer eller antallet af livsstilssygdomme, vi vil møde i fremtiden, men jeg tillader mig at tvivle på eksperternes evne til at forudse, udvikle og skabe løsninger, der skal afhjælpe nogle af de ‘vilde problemer’, vi ser ind i.

Det danske sundhedssystem har ofte henvendt sig til domæneeksperter i opbygningen af fremtidige strukturer, som set med Erik Juhl-udvalgets arbejde, der gav os ‘Supersygehuse’. Strukturkommissionens arbejde er det nyeste skud på stammen.

Disse eksperter er essentielle, men måske ikke til at komme med forslag til løsninger, der skal bygge på forudsigelser om fremtiden. Jeg mener, at vi bør overveje andre og supplerende tilgange for at sikre sundhedssektorens udvikling.

Lidt bedre end tilfældige gæt

Den amerikanske forsker og professor Philip Tetlock har påvist, at det kræver særlige kompetencer at komme med præcise fremtidsanalyser – kompetencer, der ikke nødvendigvis følger med mange års erfaring inden for et felt. Tetlocks forskning løb over 20 år og var inden for politik og økonomi, men jeg tror, der er inspiration at hente.

Fremtiden ligger ikke fast. Den skaber vi sammen

Han konkluderede, efter at have analyseret 27.451 forudsigelser fra 284 eksperter inden for politik og økonomi, at eksperternes evne til at forudsige fremtidige begivenheder generelt var lidt bedre end tilfældige gæt og ofte dårligere end simple algoritmiske modeller. Samt at jo mere sikker en ekspert er på sin egen forudsigelse, desto mindre præcis viser forudsigelsen sig at være. Var der en der sagde ‘overconfidence’?

Jeg oplever, at succesfulde innovationsprojekter, som har haft en positiv indvirkning på sundhedssektorens udvikling, alle har haft et gennemgående fællestræk; et stort bidrag fra personer uden for sundhedssektoren. Disse projekter lykkedes, selvom læger og andre fagfolk skråsikkert har fortalt, hvad der ikke vil lykkes, men som aldrig hændte.

Hvis vi virkelig ønsker at skabe forandring, skal vi invitere et bredere spektrum af perspektiver til at forestille sig fremtidens sundhedssektor. Eksperter og erfarne fagfolk skal stadig spille en central rolle, men deres primære funktion bør nok i større grad være at validere og sikre kvaliteten af nye initiativer.

Husk forvagten

Der kan findes eksperter, som besidder de evner, som gør, at Tetlock beskriver en person som en ‘Superforecaster’. De er ofte generalister med stærke evner i at ‘skifte mening’, når nye data foreligger, og en ydmyg teamspiller, der kan indgå i, hvad vi kalder kollaborative forudsigelser. De er ifølge Tetlock de bedste til at forudsige fremtiden. Det passer ikke helt med mit billede af en ekspert.

Jeg håber, at sundhedsstrukturkommissionen bygger deres rapport på en ydmyg tilgang til deres fremtidsanalyse, og at politikerne læser resultatet med en åbenhed for at skifte mening, når nye data foreligger.

Fremtiden ligger ikke fast. Den skaber vi sammen, og vi skal invitere forvagten (og mange flere) med ind. Ikke kun fordi forvagten i fremtiden bliver bagvagten, men fordi det er sandsynligt, at til lige netop forudsigelser om fremtiden, er forvagtens analyse måske mere korrekt end den nuværende bagvagt og ekspert.