I kender det til hudløshed: Brokkeriet over sundhedssektoren. Pressen, politikerne og organisationerne er rigtig flinke til at finde de kritisable forhold og forlange nye indretninger og højere kvalitet og produktivitet. Det er sådan set vores job – og en vigtig faktor for at kunne forbedre væsenet. Men surt kan det opleves for de sundhedsfaglige, og det trøster kun lidt, at de ved, at ‘systemet’ konstant sender flere patienter igennem og hæver kvaliteten samtidig. Og når man møder en patient, som...
