Man kan sige meget om samarbejdet mellem private og offentlige aktører i Danmark, men i tilfældet med det danske vaccinehåb, der er udviklet af forskere på Københavns Universitet, har samarbejdet været gunstigt.

Havde vi ikke indgået et partnerskab med Bavarian Nordic, havde vaccinen aldrig haft mulighed for at komme videre

Adam Sander Bertelsen, ph.d. og lektor med speciale i vaccineudvikling, KU

I første omgang postede biotechvirksomheden Bavarian Nordic 30 mio. kr. i projektet i form af en licensaftale. Og i marts skød selskabet så yderligere 200 mio. kr. ind i foretagendet efter at have foretaget en kapitaludvidelse på 1,14 mia. kr. for at finansiere de kliniske fase 2-forsøg.

Ifølge Bavarian Nordic vil udviklingen af vaccinen, der er blevet døbt ABNCoV2, løbe op i omkring tre mia. kr. i alt,­ før den kan blive en realitet i første halvdel af 2022.

Høj økonomisk risikoprofil

Adam Sander Bertelsen, der er ph.d. og lektor med speciale i vaccineudvikling, forklarer, at det har været altafgørende for udviklingen af vaccinen, at Bavarian Nordic og co. hoppede med på vognen.

»Havde det ikke været tilfældet, var denne vaccine ikke blevet til noget. Det at udvikle en vaccine koster milliarder af kroner, og den økonomiske risikoprofil bag vaccineudvikling er høj. Der er mange vacciner, der ikke når hele vejen, og dertil har afkastet meget lange udsigter, fordi det normalt tager omkring ti år at udvikle en færdig vaccine.«

»Så når man som forsker står og vil have, at ens vaccine bliver til noget, er man afhængig af, at der er folk, der gider betale for dens udvikling, og i det her tilfælde har det været unikt både at være støttet af Carlsberg, EU og Ejnar Honorés Fond. Men havde vi ikke indgået et partnerskab med Bavarian Nordic, havde vaccinen aldrig haft mulighed for at komme videre, fordi der skal de her mange milliarder af kroner til,« siger Adam Sander Bertelsen.

Slap gennem nåleøjet

Tal fra en undersøgelse foretaget af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og selskabet Dansk Biotek viste i slutningen af sidste år, at der i 2019 var 324 aktive kliniske forsøg i Danmark, hvoraf 88 var nye forsøg, der blev påbegyndt i løbet af året.

Det var overordnet på samme niveau som i 2018, hvor der var 323 aktive forsøg.

Ifølge Adam Sander Bertelsen er det generelt svært for forskere som ham selv at skaffe finansiering til at begynde kliniske forsøg, men ikke desto mindre har han og holdet på Københavns Universitet nu skaffet finansiering til i alt to kliniske forsøg på blot få år.

»På den ene side kan jeg svare, at jeg har en række erfaringer, der viser, hvorfor det er svært at være en del af en stor underskov af forskere, der banker andre på dørene og siger: ’Jeg har noget fantastisk’. Som regel siger de: ’Ja, du er én af 100, der har været forbi i denne uge’.«

»Men jeg vil hellere fokusere på, at det rent faktisk er lykkedes os på få år at få to vacciner i kliniske forsøg. Her er den ene en vaccine mod brystkræft og den anden mod COVID-19. Vi har desuden fået betydelig finansiering blandt andet i form af 11 mio. kr. fra Innovationsfonden til en vaccine, der skal hindre fravænningsdiarré hos smågrise og dermed begrænse udviklingen af antibiotikaresistens,« siger han.

Ser først på performance

Rolf Sass Sørensen, der er vicedirektør for investorrelationer hos Bavarian Nordic, forklarer, at biotechvirksomheden studerer en lang række forhold, før selskabet vælger at investere i et projekt som den danske COVID-19-vaccine.

Først og fremmest vurderer man, hvordan projektet passer ind i selskabets strategiske profil, vaccinekompetencer og pipeline, samt hvilken positiv samfundsbetydning vaccinen kan få. Samtidig sammenligner man det givne projekts resultater over for konkurrenterne, forklarer han.

»I dette tilfælde med et forskningsprojekt ser man på, hvad den her vaccine kan sammenlignet med konkurrenternes. Man ser på, hvad der ellers er af andre COVID-19-vacciner i udvikling, og hvordan den klarer sig på det, vi mener er relevante områder.«

»Og så vurderer man markedspotentiale og omkostninger til udvikling og muligheden for at producere vaccinen, og hvis de her forskellige forhold ender med en positiv vurdering, prøver man at se, om man kan nærme sig hinanden, og det lykkedes os sidste år,« fortæller Rolf Sass Sørensen.

Bavarian-direktør: COVID-19-vacciner er et blivende marked

Det hører med til historien om samarbejdet mellem KU-forskerne og Bavarian Nordic, at Bavarian Nordic allerede havde VLP-teknologien, som vaccinen benytter, i kikkerten.

VLP står for viruslignende partikel og bygger på en anden teknologi end eksempelvis Pfizer/BioNTech- og AstraZeneca-vaccinerne, der benytter sig af henholdsvis messenger-RNA og virale vektorer.

Rolf Sass Sørensen forklarer, at Bavarian Nordic fra et markedsperspektiv indledningsvis ikke var interesseret i vacciner mod COVID-19, fordi selskabet anså markedet som en såkaldt one-off opportunity, hvor Pfizer, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson allerede var løbet med sejren.

Hen ad vejen ændrede Bavarian Nordic imidlertid opfattelse.

»Senere har markedsbetingelserne ændret sig. Der har for eksempel været flaskehalse i leverancer, selvom man for tre måneder siden troede, at de første vacciner ville redde verden. Nu ser vi også, at der kommer en række mutationer til, og derfor ser vi et behov for et langsigtet booster marked. Man kan sige, at denne one-off opportunity potentielt set har udviklet sig til et langvarigt marked,« siger Rolf Sass Sørensen.