Forsker stempler USA’s tilslutning til patentkrig om COVID-19-vacciner som et PR-stunt
»Man sender et kraftigt signal om, at man vil prøve at finde en global løsning på pandemien. Det er et skridt væk fra den meget nationalistiske tilgang, som ellers har domineret. Personligt mener jeg da heller ikke, at der findes en national løsning på pandemien,«, siger Jakob Wested, som forsker i krydsfeltet mellem patenter og bioteknologi på KU.Foto: Privat

Forsker stempler USA’s tilslutning til patentkrig om COVID-19-vacciner som et PR-stunt Med opbakningen til WTO's forslag om at suspendere patenter på COVID-vacciner vil præsident Biden undgå, at Rusland og Kina løber med al sympatien, men tiltaget vil efter alt at dømme ikke medføre, at tredjeverdenslande får flere vacciner. Det vurderer Jakob Wested, der er postdoc med speciale i patentrettigheder og bioteknologi på Københavns Universitet.

Der er en høj grad af symbolpolitik over USA’s tilslutning til World Trade Organizations (WTO) forslag om en midlertidig pause i håndhævelse af patentrettighederne på COVID-19-vacciner, så vaccinerne kan blive produceret og gjort tilgængelige i fattige tredjeverdenslande.

Det vurderer postdoc ved Københavns Universitet Jakob Wested, der er tilknyttet Center for Advanced studies in Biomedical Innovation Law (CeBIL) ved Københavns Universitet, og som forsker i krydsfeltet mellem patenter og bioteknologi, efter at USA i sidste uge slog fast, at landet støtter .

»Jeg tror, at det er USA’s svar på, at Rusland og Kina er drønet afsted og har iscenesat sig selv som dem, der redder verden med deres vacciner, fordi de eksporterer deres vacciner til nogle af klodens mindst udviklede lande.«

»Virkeligheden er, at den her waiver (erklæring, red.) vedrører nogle IP-rettigheder fra AstraZeneca, der allerede bliver licenseret ud, og patenter på Pfizer/BioNTechs og Modernas mRNA-teknologi, hvor det ikke er nok bare at have teknologien: Du skal også have knowhow,« siger han.

Moderna-boss: De folk eksisterer ikke

Jakob Wested er ikke alene om at mene, at mRNA-vaccinerne bliver svære at producere for de fleste lande. Det kræver nemlig mange års knowhow og højteknologiske produktionsfaciliteter at lave mRNA-vacciner, hvilket udelukker langt de fleste fabrikker i både i Vesten, Asien, Sydamerika og Afrika.

Sådan lyder meldingen også fra en af branchens internationale topfolk, Modernas adm. direktør, Stéphane Bancel.

»Det her er ny teknologi. Du kan ikke gå ud og ansætte folk, som ved, hvordan man laver mRNA. De eksisterer ikke. Vi har arbejdet på det her i årevis,« sagde Stéphane Bancel i sidste uge ifølge mediet Fiercepharma.

Samtidig har AstraZeneca, som Jakob Wested nævner, allerede indgået licensaftaler med både Indien og Brasilien, så begge lande med firmaets tilladelse kan producere den mere udbredte teknologi, som man kender fra koncepter til vacciner mod blandt andet influenza, ebola, HIV og zikavirus.

Vil blot lægge yderligere pres på forsyningskæder

Ikke desto mindre lød der et ramaskrig fra især den amerikanske lægemiddelindustris lobby- og erhvervsorganisationer, efter at præsident Joe Biden i sidste uge vendte tommelen op til forslaget, der første gang blev fremlagt af Indien og Sydafrika i september sidste år.

Ifølge PhRMA, der er interesseorganisationen bag den amerikanske lægemiddelindustri, vil en ophævelse af COVID-patenter blot forværre pandemien, da det vil skabe yderligere pres på de forsyningskæder, som de eksisterende vaccineproducenter er afhængige af for at kunne fortsætte leverancerne.

Zachary Stanley, der er vicepræsident ved Massachusetts Biotechnology Council, udtalte ifølge mediet Stat, at WTO-forslaget for altid vil ændre innovationssystemet, som har gjort USA til verdens førende, når det kommer til udviklingen af ny medicin, hvis det bliver gennemført.

Problemer på kort og lang sigt

Også i Danmark vækker Joe Bidens tilslutning opsigt.

Henrik Vestergaard, vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningens (Lif), peger ligeledes på problemer på både den korte og den lange bane.

»Der arbejdes dag og nat for at opskalere produktionen, men en ophævelse af patenter er ikke vejen til flere vacciner. Her og nu risikerer vi inferiøre produkter og at underminere tilliden til vaccinerne. På den lange bane risikerer vi at stække innovationskraften,« siger Henrik Vestergaard.

Ifølge Jakob Wested er reaktionerne fra industrien både forventelige og forudsigelige.

»Industrien er jo i vidt omfang drevet som aktieselskaber, hvor aktionærerne forventer afkast, og derfor gør selskaberne alt, hvad de kan for at beskytte deres investeringer,« siger han.

Forslaget har fået en effekt

Industriens skepsis er imidlertid ikke den eneste hurdle for WTO’s forslag om at afvige fra patentretten, når det gælder COVID-19-vaccinerne.

Forslaget kræver også tilslutning blandt WTO’s resterende medlemmer, som blandt andre tæller EU.

Her har det hidtil været sparsomt med kommentarer fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Ifølge BBC har hun indtil videre blot udtalt, at fællesskabet gerne ‘vil diskutere’ forslaget fra WTO.

Ifølge BBC har EU’s stærkeste spiller, Tyskland, dog allerede vist sig forbeholden, mens Frankrig og Italien støtter forslaget.

Jakob Wested er dog sikker på, at præsident Bidens tilslutning til forslaget, uagtet om det bliver til noget eller ej, allerede har fået en effekt.

»Man sender et kraftigt signal om, at man vil prøve at finde en global løsning på pandemien. Det er et skridt væk fra den meget nationalistiske tilgang, som ellers har domineret. Personligt mener jeg da heller ikke, at der findes en national løsning på pandemien,« siger han.

Læs også:

Debat: Pause fra patenter kan tage pusten fra pandemien, men Danmark er imod

Skriv kommentar