COVID-19-regning løber op i 6,8 mia. kr. for i år: Skæv refusion kan koste stillinger
»I sammenligning med andre lande som USA og Sverige har vi relativt små sundhedsudgifter til COVID-19,« vurderer Lars Holger Ehlers, professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet.

COVID-19-regning løber op i 6,8 mia. kr. for i år: Skæv refusion kan koste stillinger Sundhedssektorens merudgifter i forbindelse med COVID-19 er små sammenlignet med det øvrige samfunds, men en skæv statslig refusion kan resultere i fyringer, frygter sundhedsøkonom Lars Holger Ehlers.

22 millioner kroner.

Det har myndighedernes COVID-19-indsats kostet sundhedssektoren hver eneste dag, hvis man fordeler de fem regioners samlede merudgifter udover de 307 dage, som vil være gået ved årsskiftet, siden man først gang fandt SARS-CoV-2 hos en dansk patient 26. februar.

Det er et totalt ustabilt marked, hvor priserne er gået op og ned. Det er virkelig sælgers marked

Karin Friis Bach (R), næstformand, Region Hovedstaden

Siden har en pandemi bredt sig, og i Danmark slog antallet af indlæggelser rekord i december, efter at pandemiens anden bølge skyllede ind over landet.

For at kunne sikre en dækkende statslig refusion har landets fem regioner løbende opgjort deres merudgifter, og i den seneste prognose for 2020 løber beløbet op i minimum 6,8 mia. kr.

Det viser Dagens Medicins gennemgang af diverse dagsordener i regionernes forretningsudvalg.

837 mio. kr. til kitler

Med en udgift på fire milliarder kroner er Region Hovedstaden den region, der har haft flest ekstraudgifter i forbindelse med COVID-19. Mens COVID-udgifterne for de fire øvrige regioner hviler på prognoser til og med årsskiftet, er hovedstadens merudgifter opgjort til og med 2. december.

Her havde Region Hovedstaden brugt knap 1,2 mia. kr. på regionens egne udgifter i forbindelse med COVID-19. For eksempel har regionen frem til startdecember spenderet 120 mio. kr. på mer- og overarbejde, 152 mio. kr. på testudstyr og driften af dette samt 125 mio. kr. på såkaldt pukkelafvikling.

Derudover er tre af de i alt fire milliarder kroner såkaldte NOST-relaterede udgifter, som følge af at hovedstaden fik det overordnede ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr og andre kritiske varer på vegne af hele landet.

NOST står for Den Nationale Operative Stab. Den ledes af Rigspolitiet og består derudover af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Desuden har Region Hovedstaden ansvaret for etablering og drift af teststationerne i hele landet under TestCenter Danmark, hvilket også har resulteret en betragtelig udgift.

De NOST-relaterede udgifter betyder eksempelvis, at Region Hovedstaden har haft udgifter for 837 mio. kr. til indkøb af kitler, 325 mio. kr. til indkøb af handsker samt 320 mio. kr. til indkøb af åndedrætsværn.

Driften af TestCenter Danmark har hidtil kostet Region Hovedstaden 280 mio. kr.

Indkøb var det rene vilde vest

Karin Friis Bach (R), der er næstformand i Regionsrådet i Region Hovedstaden, forklarer, at indkøb af værnemidler på visse tidspunkter i løbet af foråret var som ‘det vilde vesten’.

»I forbindelse med Region Hovedstadens udgifter har den største usikkerhed været omkring indkøb af værnemidler og testudstyr. Det har været et ustabilt marked, hvor priserne er gået op og ned. Det var virkelig sælgers marked, og i en situation som denne måtte man sommetider tage nogle chancer for så bagefter at finde ud af, at varerne ikke var, som de skulle være, og at man ikke kunne bruge dem til det, man troede,« siger Karin Friis Bach.

Hvis vi kigger på sygehusenes økonomi, så er det store penge for dem, og hvis ikke sygehusene får dækket udgifterne, kan selv små budgetoverskridelser ende med afskedigelser af personale

Lars Holger Ehlers, professor i sundhedsøkonomi, Klinisk Institut, Aalborg Universitet

Netop af hensyn til usikkerhederne på de globale markeder har regionsrådet givet disponerings- og anvisningsbeføjelser til, at koncerndirektør Jens Gordon Clausen og økonomidirektør Jens Buch Nielsen kan godkende hurtige indkøb af blandt andet værnemidler.

»I foråret, hvor det virkelig var slemt, oplevede vores indkøbere nogle gange at blive ringet op og få at vide, at de med ekstrem kort frist kunne sige ja eller nej til indkøb af værnemidler uden at kunne få tilstrækkelige oplysninger om f.eks. kvaliteten, ellers ville sælgere gå videre til et andet land,« forklarer Karin Friis Bach.

Hun understreger dog, at alt indkøbt materiale er blevet undersøgt af regionen selv for at sikre korrekt kvalitet, inden det blev taget i brug.

Statslig refusion kan medføre fyringer

Professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet Lars Holger Ehlers, der har speciale i sundhedsøkonomi, forklarer, at sundhedssektorens omkostninger i forbindelse med COVID-19 er små sammenlignet med de samlede samfundsøkonomiske omkostninger.

»I sammenligning med andre lande som USA og Sverige har vi relativt små sundhedsudgifter. Dette skyldes, at vi har klaret os relativt godt, hvad angår antal smittede og indlagte patienter,« forklarer han.

Lars Holger Ehlers påpeger dog, at selvom regionernes merudgift til COVID-19 er lille set i det store billede, udgør den alligevel en risiko for sundhedsvæsenet, da staten yder refusionen på baggrund af den såkaldte blokfordelingsnøgle, og ikke på baggrund af regionernes egentlige udgifter.

»Hvis vi kigger på sygehusenes økonomi, så er det store penge for dem, og hvis ikke sygehusene får dækket udgifterne, kan selv små budgetoverskridelser ende med afskedigelser af personale. Det vil være et meget uheldigt scenarie at komme ud i.«

»Personalet er mange steder presset til det yderste og har kæmpet hårdt i forreste linje. De bør ikke risikere at blive ‘belønnet’ efterfølgende med en afskedigelse, og her kan jeg være bekymret for, om blokfordelingsnøglen tager tilstrækkeligt hensyn til, at dette undgås,« siger Lars Holger Ehlers.

Skriv kommentar