Når blodsukkerniveauet hos diabetespatienter kortvarigt eller gennem længere tid ligger højt, så øges risikoen for infektioner betragteligt. Det er ny viden, som er kommet frem i forbindelse med en undersøgelse lavet på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Her har man undersøgt målinger af langtidsblodsukker fra knap 70.000 patienter med type 2-diabetes for at kalkulere risikoen for efterfølgende infektioner og dermed brug af antibiotika eller en eventuel indlæggelse. For Reimar W. Thomsen, overlæge, Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, der står bag...
