Blodprøveanalyser kan identificere behovet for kemoterapi efter operation for tyktarmskræft Blodprøver kan være et værdifuldt værktøj til at vejlede behandlingsbeslutninger, når det kommer til patienter med kræft i tyktarmen, viser nyt studie.

Patienter med tyktarmskræft i stadie to, hvor der ikke er spor efter cirkulerende tumorDNA i blodet (ctDNA), kan med fordel springe den postoperative kemoterapi over, uden at det går ud over den tilbagefaldsfrie overlevelse.

Det viser nye data, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Society of Clinical Oncology (ASCO).

Omvendt kan patienter med ctDNA i blodet med fordel behandles med kemoterapi efter en operation, idet det i samme studie ledte til færre tilbagefald.

»DYNAMIC-studiets resultater er meget opmuntrende, fordi tidligere data har indikeret, at patienter med en positiv ctDNA-score efter kirurgi har meget høj risiko for tilbagefald, hvis de ikke modtager yderligere behandling. Vores fund viser, personer med ctDNA kan opnå betydelige fordele ved behandling med kemoterapi som adjuvant behandling efter en operation for tyktarmskræft,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og lektor Jeanni Tie fra Walter and Eliza Hall Institute of Medical Research, Australien, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ASCO.

I fase 2-studiet DYNAMIC har 455 patienter fra Australien og New Zealand deltaget.

Patienterne blev randomiseret til ctDNA-guidet kemoterapi eller standardbehandling, hvilket betød kliniker-besluttet behandling baseret på konventionelle kriterier, herunder tumorstadie, antallet af lymfeknuder mm.

Vores fund viser, personer med ctDNA kan opnå betydelige fordele ved behandling med kemoterapi som adjuvant behandling efter en operation for tyktarmskræft

Jeanni Tie, læge og lektor, Walter and Eliza Hall Institute of Medical Research, Australien

Den mediane opfølgning var 37 mdr. 

For personer med ctDNA-guidet behandling betød et positivt ctDNA-resultatet efter enten fire eller syv uger efter operationen, at de blev behandlet med oxaliplatin- eller fluoropyrimidin kemoterapi.

Patienter med et negativt ctDNA-resultat fik ikke yderligere behandling.

Resultatet af studiet viser, at der mellem de to behandlingsarme ikke var nogen forskelle i tilbagefaldsfri overlevelse, selvom færre patienter i den ctDNA-guidede arm havde modtaget kemoterapi.

Desuden viste studiet:

  • 15,3 pct. af patienterne i den ctDNA-guidede arm modtog kemoterapi, mens andelen i kontrolarmen var 27,9 pct.
  • Patienter i den ctDNA-guidede arm af forsøget, som ikke modtog kemoterapi efter operationen, havde meget lav grad af tilbagefald (7,5 pct.). 
  • 86 pct. af patienter med et positivt ctDNA-resultat, som blev behandlet med kemoterapi, var stadig i live efter tre år.
  • De to behandlingstyper havde samme grad af overlevelse uden tilbagefald efter to år med hhv. 93,5 pct. og 92,4 pct.

ASCO har i pressemeddelelsen bedt en af deres eksperter om at kommentere på studiet:

»Blodprøver kan været et effektivt værktøj til at guide behandlingsbeslutninger. Takket være resultatet af dette studie er vi måske bedre i stand til at identificere, hvilket patienter med tyktarmskræft i stadie to, som vil have fordel af postoperativ behandling med kemoterapi, og hvem der kan spares for yderligere behandling, uden at det går ud over den tilbagefaldsfrie overlevelse,« siger læge og ASCO-ekspert Cathy Eng.

Skriv kommentar