Vigtig lektie fra COVID-19: »Vi skal lytte mere til folk, der siger, at de har senfølger efter virussmitte« Det var den første variant af COVID-19, der stod bag langt de fleste tilfælde af senfølger i Danmark. Selvom der ikke længere er det store fokus på senfølger til COVID-19, er der stadig patienter, som ikke er sluppet af med dem endnu. Derfor er en af læringerne, at der generelt bør være større fokus på, at nogle mennesker udvikler senfølger efter virusinfektioner, siger forskningsleder og professor Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitetshospital.

Rigshospitalet samler op på forskning i COVID-19: Pandemien ændrede vores adfærd  Da Danmark for fem år siden lukkede ned, markerede det ikke blot begyndelsen på en periode, som havde stor indflydelse på vores fysiske helbred. Ny rapport fra Rigshospitalet, der samler resultaterne fra 20 forskningsprojekter under pandemien, viser, at vores mentale helbred og adfærd blev dramatisk påvirket under COVID-19. Nogle af de adfærdsændringer ligger stadig i os i dag, mens vi har glemt andre, siger professor Selina Kikkenborg Berg.

Overlæge: Vi skal være mere ambitiøse på vores migrænepatienters vegne International Headache Society er kommet med en udtalelse om en ny måde at anskue behandlingseffekt hos patienter med migræne rettet både mod klinikere og beslutningstagere. Med udviklingen af nye og effektive præventive behandlinger kan vi godt tillade os at være mere ambitiøse på vores patienters vegne, siger professor og overlæge, Messoud Ashina.

Hørt på apoteket: Forskere har undersøgt patienters erfaringer med Wegovy Forskere har kortlagt, hvem brugere af Wegovy egentlig er, hvad de tænker om medicinen, hvad de har af bivirkninger, og hvad de egentlig opnår af vægttab. Vi får bekræftet, at folk i behandling med Wegovy opnår et solidt vægttab, men vi ser også, at mange ikke ved, hvor lang tid de egentlig skal tage medicinen, siger forsker.

Danskere står bag omfattende kortlægning CLL-behandlingers effekt på molekylært niveau Forskere har lavet en dybdegående analyse af, hvad der sker på det molekylære niveau i B-cellerne, når patienter med kronisk lymfatisk leukæmi behandles med enten ibrutinib eller venetoclax plus rituximab. Det er et meget forskelligt molekylært respons, som kan have betydning for blandt andet målinger af minimal restsygdom, siger forsker.

Kemo til patienter med AML øger risikoen for hudkræft – og det er faktisk okay Nyt dansk studie viser, at behandling med intensiv kemoterapi til voksne patienter med akut myeloid leukæmi øger risikoen for udvikling af hudkræft, men ikke andre kræftformer. Det er en god nyhed, da hudkræft er til at opdage og behandle, siger forsker.

Leukæmipatienter har særlig høj risiko for udvikling af akut nyrepåvirkning Det sker ofte, at kræftpatienter udvikler akut nyrepåvirkning efter kræftbehandling. Nu har danske forskere kortlagt, hvor risikoen er særligt høj, og det er den blandt andet hos leukæmipatienter, viser forskningen. Det er en tilstand, som man nok bør holde øje med, især fordi den hos nogle grupper er associeret med markant øget relativ dødelighed, siger forsker.

Behandling af kvinders overgangsalder kommer med mange problematikker: »Man kan ikke forvente, at praktiserende læger har styr på alt« Det er alt andet end simpelt at behandle kvinder med medicin for de problemstillinger, der kan komme i forbindelse med overgangsalderen. Til konferencen Praktisk Medicin 2025 uddyber professor og overlæge Ellen Christine Leth Løkkegaard, hvad der er evidens for, og hvor praktiserende læger skal være opmærksomme på faldgruber.

Hans far frarådede ham at læse medicin: I dag er Peter Rossing en af verdens førende diabeteslæger og ny forskningschef på Steno-centret i København PORTRÆT: Peter Rossing troede som ung, at han skulle være kemiingeniør, men da han først stiftede bekendtskab med diabetes og diabetiske nyresygdomme, var hans karriereskæbne beseglet. Første februar tiltrådte den nu internationalt anerkendte overlæge og forsker en ny chefstilling på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Studie: Formentlig høj forekomst af ikke-erkendt kronisk nyresygdom på Lolland-Falster Forskere har estimeret forekomsten af kronisk nyresygdom, herunder ikke-erkendt kronisk nyresygdom, på Lolland-Falster. Forekomsten er måske op i mod en femtedel af befolkningen på øerne, men få ved, at de går rundt med øget risiko for en alvorlig sygdom, siger forsker.