Groteske ventetider er til stor skade for tilliden til det offentlige sundhedsvæsen.
Lange ventetider har, bortset fra en kort periode, altid været et problem i sundhedsvæsenet. Før 2000 var der også lange ventetider. Så lange, at mange mener, at det var en af årsagerne til, at Poul Nyrup tabte folketingsvalget i 2001. Så ikke noget nyt under solen der. Måske bortset fra, at ingen i dag beskylder cheflægerne for bevidst at have lange ventelister for at få øget budgetterne. Tiderne skifter heldigvis.
Det forhindrer dog ikke, at der jævnligt dukker eksempler op i medierne, som får en til at tænke, hvad der sker på de afdelinger, der sender groteske indkaldelser til patienterne? Senest var det et eksempel fra AUH Skejby, hvor en stakkels kvinde med ankelsmerter fik en indkaldelse til MR-scanning om tre år. Begrundelsen var, at hospitalet er så optaget af akutte og børne- og kræftundersøgelser, at ventetiden på almindelige undersøgelser er grotesk lang.
Senest var det et eksempel fra AUH Skejby, hvor en stakkels kvinde med ankelsmerter fik en indkaldelse til MR-scanning om tre år
Selvom udredningsretten først skal være helt genindført med udgangen af 2023, er det mig en gåde, hvorfor hospitalet af sig selv ikke laver en aftale med private sygehuse, når man har urimelige ventetider på helt almindelige undersøgelser. Hvis hospitalsledelserne tænker bare det mindste på patienterne, må det være en relativt nem sag. Ifølge regeringens akutplan får man det ovenikøbet til reduceret pris fra sommerferien.
Et endnu mere grotesk eksempel kommer fra Rigshospitalet. Her er der 13 års ventetid på en forundersøgelse for kæbeanomali. Der må godt nok være noget, jeg har overset, hvis kæbeanomali er så hyppigt forekommende, at patienterne står i kø langt ude på gaden for at få behandling. Eksemplet har flere interessante vinkler. Kæbeanomali er, ifølge medierne, en højt specialiseret behandling. Men det må så betyde, at det er en relativ sjælden lidelse. Men sjælden sygdom og lang ventetid – hvordan hænger det sammen?
Eksemplet har helt berettiget bragt højt specialiserede funktioner op til diskussion. At have en højt specialiseret funktion giver efter min mening specielle forpligtelser. Udover forskning og udvikling samt at brede behandlingen ud til andre hospitaler, hvis der er patienter nok, medfører det også en forpligtelse til at behandle patienterne inden for en rimelig tid. Jeg tvivler på, at jeg kan finde en eneste, der mener, at 13 år er rimelig tid. Ikke engang på Rigshospitalet. Så hvis man ikke kan levere varen til befolkningen, må man undersøge, om andre afdelinger kan overtage behandlingen.
Jeg har ikke læst, at Rigshospitalet har gjort dette, men vil blive positivt overrasket, hvis det er tilfældet. Man kan ikke holde fast i at have monopol på en behandling, hvis ventetiderne er groteske. Man kan ikke forsvare over for befolkningen, at man ikke flytter behandlingen. Også selvom det bliver til et privathospital. Hvordan Sundhedsstyrelsen kan se på de groteske ventetider på højt specialiserede behandlinger uden at handle, er endnu en af livets mange gåder.
