Foto: privat

Aclasta kan ikke forhindre tab af knoglemineral ved pause fra Prolia Danske læger har undersøgt muligheden for at erstatte behandling med Prolia med Aclasta til patienter med knogleskørhed. Desværre ser det ikke ud til, at Aclasta kan forhindre tab af knoglemineral, når behandlingen erstatter behandling med Prolia, men forsøget har dog alligevel ført til behandlingsændring for nogle patienter på AUH.

I jagten på bedre måder at behandle personer med knogleskørhed har læger fra Diabetes og Hormon­sygdomme ved Aarhus Universitetshospital undersøgt, om behandling med Aclasta (zoledronat) kan forhindre fald i knoglemineralindhold ved behandlingsophør med Prolia. Det vil muliggøre en behandlingspause fra Prolia, som i nogle tilfælde medfører alvorlige bivirkninger.

Problemet er, at som tingene ser ud i dag, har man ikke mulighed for at stoppe behandling med Prolia

Anne Sophie Sølling, læge og ph.d., Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Desværre kan behandling med Aclasta efter behandlingspause fra Prolia ikke fuldstændig forhindre tab af knoglemineral i ryg eller hofte, viser det nye studie. Det vil lede til hurtigt tab af knoglemasse.

»Problemet er, at man ikke har mulighed for at stoppe behandling med Prolia, som tingene ser ud i dag. Gør man det, taber man hurtigt knoglemasse, og knogleomsætningen stiger. Derfor kigger vi på, om andre behandlinger kan gøre, at man kan stoppe med Prolia-behandling,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Anne Sophie Sølling fra Diabetes og Hormonsygdomme, ­Aarhus Universitetshospital.

Forskningsresultaterne er publiceret i The Journal of Bone and Mineral Research (JBMR).

Prolia er livslang behandling

Når det gælder behandling af knogleskørhed i Danmark, er førstevalget Alendronat. Det er billigt og effektfuldt for langt de fleste mennesker.

Der er dog nogle personer med knogleskørhed, for hvem Alendronat ikke er en mulighed. De må ty til andetvalget, som i Danmark er Prolia (denosumab).

Prolia, der er et humant monoklonalt antistof mod RANKL (receptor activator of nuclear factor kappa-β-ligand), er et af de mest potente antiresorptive lægemidler til behandling af osteoporose. Behandlingen er  forbundet med stigende knogledensitet i både ryg og hofte samt nedsat risiko for frakturer.

Prolia er generelt godt tolereret, men i sjældne tilfælde kan langtidsbehandling være forbundet med alvorlige bivirkninger. Det er dog ikke sådan ligetil at stoppe behandlingen igen.

Et studie med 262 kvinder med osteoporose fandt som eksempel fald i knogledensitet i ryggen på 6,6 pct. og i hoften på 5,3 pct. 12 måneder efter behandlingsophør med Prolia. Blodprøver viste i forsøget også, at knoglenedbrydningen var kraftigt forøget.

Resultatet peger på, at behandling med Prolia er livslang.

Undersøger Aclasta som erstatning

I sin forskning har Anne Sophie ­Sølling med sine kollegaer kigget på muligheder for at stoppe behandling med Prolia, uden at det går ud over patienternes knoglestatus.

Aclasta er en meget dyr behandling sammenlignet med eksempelvis Alendronat, men kan vi få folk ud af behandling med Prolia, kan det være det værd

Anne Sophie Sølling, læge og ph.d., Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital

I det seneste forsøg har forskerne kigget på at erstatte behandlingen med Prolia med et tredje lægemiddel, Aclasta. Aclasta virker ved at binde stærkt til knoglernes overflade og hæmme knoglenedbrydningen. På grund af den kraftige binding til knoglevævet afgives Aclasta langsomt fra knoglerne, så behandlingseffekten er meget langvarig.

Tanken bag det nye forsknings­arbejde var at give Aclasta til patienter i behandling med Prolia for at forhindre knoglenedbrydningen efter behandlingsstop med Prolia.

Randomiseret til tre tidspunkter

60 patienter med osteopeni (BMD ­T-score > -2.5) har deltaget i forsøget.

87 pct. var kvinder, gennemsnitsalderen var 68 år, og de havde i gennemsnit været i behandling med Prolia i 4,6 år. 70 pct. af forsøgs­deltagerne havde været i behandling med Alendronat inden behandling med Prolia.

Forsøgsdeltagerne blev inddelt i tre grupper, som blev randomiseret til at modtage Aclasta på tre forskellige tidspunkter. En tredjedel blev behandlet seks måneder efter sidste behandling med Prolia, en tredjedel blev behandlet ni måneder efter sidste behandling med Prolia, og den sidste tredjedel blev behandlet med Aclasta på et individuelt tidspunkt afhængigt af niveauet af knoglemarkører i blodet og knoglemineralindhold målt ved DXA-skanning. Tidsrammerne blev bestemt ud fra, at tidligere forsøg har vist, at knogle­omsætningen stiger omkring seks måneder efter den sidste indsprøjtning med Prolia.

Deltagerne blev fulgt i to år efter første behandling med Aclasta. Forsøgsdeltagerne fik tilbudt endnu en behandling med Aclasta, hvis knoglemarkørerne i blodet steg, ­eller knoglemineralindhold faldt. I forsøgsperioden havde i alt 29 projektdeltagere behov for endnu en behandling med Aclasta.

»Aclasta er en meget dyr behandling sammenlignet med eksempelvis Alendronat, men kan vi få folk ud af behandling med Prolia, kan det være det værd. Derudover er Aclasta et bisfosfonat, der blot skal gives ­ intravenøst én gang årligt,« fortæller Anne Sophie Sølling.

Kan ikke forhindre fald i tæthed

Desværre kunne behandling med Aclasta ikke fuldstændig forhindre et tab af knoglemineral i ryg eller hofte.

På tværs af de tre grupper tabte forsøgsdeltagerne inden for et år i gennemsnit 4,5 pct. af knoglemassen i ryggen og 3,1 pct. af knoglemassen i hoften. Der var ikke signifikante forskelle mellem grupperne, men knogletabet var dog mindre, end man ville have forventet, hvis del­tagerne ikke have fået behandling med Aclasta.

Efter et år og op til to år efter ­skiftet fra Prolia til Aclasta skete der ikke store ændringer i knogletæt­heden.

»Ændringerne sker det første år. Når vi kigger på blodprøvemålinger for knoglemarkører, kan vi se, at der især sker en ret kraftig ­stigning i omsætningen af knoglemasse før første behandling med Aclasta i nimånedersgruppen og observationsgruppen,« fortæller Anne Sophie Sølling.

Stigningen i knogleomsætning var mere moderat, og knogletabshastigheden langsommere, i den gruppe, der fik behandling med Aclasta tidligt. Forskningsgruppen vurderer derfor, at dette vil være den bedste strategi, hvis der er behov for at stoppe behandlingen med Prolia.

Behandlingsændring på AUH

På baggrund af forskningsprojektet har lægerne på Aarhus Universitetshospital indført Aclasta-behandling til patienter, som skal stoppe med Prolia-behandling.

Patienterne får behandling med Aclasta seks måneder efter seneste Prolia-behandling og følges derefter med undersøgelser af knoglemarkører for at vurdere, om der er behov for flere behandlinger med Aclasta.

»Vi er ved at planlægge et opfølgende forskningsprojekt med Aclasta til patienter med knogleskørhed efter stop med Prolia. Deri vil vi undersøge, hvornår en eventuel anden eller tredje behandling med Aclasta skal gives, således at knoglemassen bevares,« siger Anne Sophie Sølling.

Anne Sophie Sølling understreger, at langt de fleste patienter skal fortsætte med at være i behandling med Prolia, men nogle enkelte patienter kan have knoglemineralindhold tæt på det normale (BMD T-score > -1.5) og ikke have haft knoglebrud. Læger kan til disse patienter overveje at stoppe behandling med Prolia og i stedet henvise dem til sygehuse og behandling med Aclasta.

Skriv kommentar