Op imod en halv million danskere lider af osteoporose uden at vide det, vurderede Sundhedsstyrelsen i 2018. En stor del af dem vil først blive klar over deres diagnose, når de oplever første brud i forbindelse med et fald.

»Fald er en alvorlig folkesygdom, der kan have store konsekvenser for især ældre, som risikerer hoftebrud, de aldrig kommer sig over,« siger ­Ellen Holm, der er klinisk forskningslektor og specialeansvarlig overlæge i geriatri på Medicinsk ­Afdeling på Nykøbing Falster Sygehus og har været med til at starte faldklinikker på både Roskilde Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus.

Opgørelser viser, at hver tredje dansker, der er over 65 år, falder mindst én gang om året. Det samme gælder for hver anden over 85 år. Med lidt hurtig hovedregning ­betyder det ca. 400.000 fald om året i Danmark, når man ser på den ­ældre befolkningsgruppe.

»Særligt når det kommer til ­patienter med osteoporose, er faldrisiko ganske alvorligt. Både fordi de er i højere risiko for brud, men også fordi vi ved, at ældre, der først er ­faldet, bliver bange for at falde igen. Og hvis man bevæger sig mindre, risikerer man at blive endnu mere udsat, fordi man begynder at gå ­dårligere,« siger Ellen Holm.

Derfor er der også en masse ­afledte konsekvenser af de mange fald hvert år. Ældre mister deres autonomi og får brug for langt mere hjælp end tidligere, fordi deres frygt begrænser dem i deres dagligdag. Men der er heldigvis hjælp at hente.

Fald kan forebygges

Der er mange risikofaktorer, når det kommer til fald, og en stor del af dem kan forebygges, når de først er ­identificeret hos den enkelte patient. Det drejer sig for eksempel om svimmelhed eller risikoen for at falde igen efter første fald. En bedre forebyggelse kræver dog langt mere udredning end i dag, selvom det går bedre end før i tiden.

»For ti år siden, når jeg spurgte en ældre patient, om hun var faldet, svarede hun ofte afvisende, og så var det datteren, der kunne fortælle, at hun faldt hele tiden. Men det er heldigvis ikke et lige så stort tabu længere, for man kan faktisk gøre noget ved det,« siger Ellen Holm.

Det, man kan gøre, er at udrede flere ældre patienter for fald, siger Ellen Holm. Det kan gøres gennem basale undersøgelser af balance­systemerne: syn, ører, balance og følesans i fødderne.

»Det er ikke tale om dyre under­søgelser, og det kunne sagtens i langt højere grad foregå hos de praktiserende læger. Men der kan også være brug for at henvise til geriatriske ambulatorier, der kan se på, om det for eksempel skyldes medicin, der ­giver svimmelhed og fald, foretage en kognitiv screening for at teste hjernens funktion eller undersøge hjerterytmen,« siger Ellen Holm.

Risiko kan mindskes

Hvis en patient vurderes til at være i risikogruppen for at falde, er der en lang række tilbud, der kan henvises til. Særligt gælder det om at gen­optræne muskler og balance.

»Langt de fleste har nedsat muskelstyrke, der er en væsentlig ­faktor i deres risiko for at falde, og det skal der tages hånd om. Der er studier, der viser, at hvis man udreder og tilbyder behandling, kan man undgå mange fald,« siger Ellen Holm.

På Geriatrisk Afdeling er det ­rutinemæssigt at tale om fald, og ifølge Ellen Holm er det vigtigt i forhold til at få ældre til at være opmærksomme på risici, de kan undgå.

»De fleste kan tilbydes forløb, der nedsætter deres risiko, og når først vi taler om fald, tager langt de fleste imod et forløb,« siger Ellen Holm.

Og så vil hun gerne slå et slag for, at både læger og optikere bliver langt mere opmærksomme på, at noget så hverdagsagtigt som briller med ­glidende overgang kan være en ­væsentlig risikofaktor. Selvom man har brugt briller med glidende overgang i mange år, kan det blive et problem, når man har brug for synet til at kompensere for nedsat balance.

»Man mister nogle af de nerve­celler, der sidder inde i balance­apparatet i det indre øre, og derfor har man mere brug for sit syn til at kompensere. Hele synsfeltet er vigtigt her, og der dur det altså ikke, at man ser gennem et læsefelt, når man går på trapper,” siger Ellen Holm og afslutter:

»Så når man sidder overfor en ­ældre patient, er det en risikofaktor, man er nødt til at tale om, for det kan have en markant effekt at gøre noget så simpelt som at skifte til to par briller i stedet for ét.«