I mandags blev nobelprisen i medicin tildelt Harvey J. Alter, Michael Houghton og Charles M. Rice for deres arbejde med virussen Hepatitis C, der kan føre til kronisk leverbetændelse og leverkræft, og som hvert år koster omkring en halv million mennesker livet. De tre prismodtageres arbejde har betydet, at man i dag kan kurere hepatitis C, hvis det opdages i tide. Samtidigt har deres arbejde ført til udviklingen af effektive lægemidler som det bredspektrede remdesivir, der i øjeblikket er kendt...