Eyal Oren er udnævnt til adjungeret professor i epidemiologi ved Institut for Klinisk Medicin og Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) på Aarhus Universitet. Det skriver Aarhus Universitet: Health i en pressemeddelelse. Udnævnelsen, der træder i kraft 1. juli 2025, skal styrke både forskning og undervisning inden for infektionssygdomme og folkesundhed og markerer samtidig starten på et tættere samarbejde mellem Aarhus Universitet og San Diego State University i Californien, hvor Eyal Oren til dagligt arbejder som professor. Eyal Oren forsker i infektionssygdomme...
