Vil man identificere flere personer med hidradenitis suppurativa (HS), kan patienter med inflammatoriske tarmsygdomme være en oplagt målgruppe at undersøge lidt nærmere.
Det antyder i hvert fald en ny dansk undersøgelse, som finder, at en relativt stor andel af patienter med nydiagnosticeret Crohns sygdom eller ulcerøs colitis også har HS.
Fundet er særligt bemærkelsesværdigt, fordi HS ofte diagnosticeres med stor forsinkelse, og fordi hurtig screening blandt patienter med inflammatorisk tarmsygdom potentielt kan fremme tidligere diagnosticering.
Det fortæller en af forskerne bag undersøgelsen.
»Det kan være en vej til at reducere den lange diagnostiske forsinkelse ved HS. Og det kræver faktisk ikke meget af mave-tarm-lægerne, blot at de stiller tre enkle spørgsmål og ved mistanke, altså hvis patienterne svarer positivt på de tre spørgsmål, henviser til en dermatologisk kollega,« siger overlæge og professor Johan Burisch fra Gastroenheden på Amager og Hvidovre Hospital.
Studiet er offentliggjort i Journal of Crohn’s & Colitis.
Sammenhæng mellem sygdomme
Studiet indgår i en større forskningsindsats, hvor Johan Burisch og hans kolleger undersøger koblingen mellem inflammatoriske tarmsygdomme og andre systemiske sygdomme.
Det er ikke uventet, at forekomsten af HS blandt patienter med inflammatorisk tarmsygdom ligger på omkring seks procent, men overraskelsen er, at sygdommen ofte er til stede allerede ved diagnosetidspunktet, og at mange af patienterne end ikke vidste, at de havde HS
Johan Burisch, overlæge og professor, Amager og Hvidovre Hospital
Tidligere har forskergruppen set på forekomsten af knogleskørhed og gigtsygdomme hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme.
Nu er turen så kommet til HS.
Tidligere har andre undersøgelser vist, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme har øget risiko for HS, men det har været uvist, om det også gælder på diagnosetidspunktet.
»I dette projekt har vi arbejdet sammen med dermatologer for at afklare, om HS allerede bør være et opmærksomhedspunkt på diagnosetidspunktet for inflammatorisk tarmsygdom, hvilket hidtil har været uklart,« fortæller Johan Burisch.
Han tilføjer, at både genetiske og miljømæssige faktorer overlapper mellem HS og inflammatorisk tarmsygdom. For eksempel deler de to sygdomme flere genetiske risikofaktorer, og begge sygdomme forværres af rygning.
»Vi har vidst, at der er en fysiologisk og miljømæssig sammenhæng, men vi manglede indsigt i, hvad det konkret betyder for patientforløb og sygdomsudvikling,« siger Johan Burisch.
Over 500 patienter blev screenet
I studiet analyserede forskerne data fra alle patienter, der mellem maj 2021 og april 2023 fik stillet en diagnose med inflammatorisk tarmsygdom i Region Hovedstaden.
Det drejede sig om 527 patienter, hvoraf 38,1 pct. fik diagnosen Crohns sygdom, 58,4 pct. fik stillet diagnosen ulcerøs colitis, og 3,4 pct. blev diagnosticeret med uspecifik inflammatorisk tarmsygdom.
Ved diagnosetidspunktet blev patienterne hurtigt screenet for HS med simple spørgsmål om bylder og inflammation under armene, i lysken, på ballerne og brystet.
Ved mistanke om HS blev de henvist til dermatologisk vurdering på Bispebjerg Hospital.
HS hyppigere ved Crohns sygdom
Analysen viste, at 5,5 pct. af de nydiagnosticerede patienter også havde HS.
Dog var der forskel afhængigt af tarmsygdommen:
Otte pct. af patienterne med Crohns sygdom havde HS, mens kun 3,9 pct. af patienterne med ulcerøs colitis havde HS.
»Det er ikke uventet, at forekomsten af HS blandt patienter med inflammatorisk tarmsygdom ligger på omkring seks procent, men overraskelsen er, at sygdommen ofte er til stede allerede ved diagnosetidspunktet, og at mange af patienterne end ikke vidste, at de havde HS. Derudover er det interessant, at patienter med Crohns ser ud til oftere at være ramt,« siger Johan Burisch.
Forskerne fandt også, at HS var hyppigere blandt patienter med sværere tarmsygdom og blandt patienter med højere BMI.
Særlige hensyn ved dobbeltdiagnoser
Resultaterne åbner ifølge Johan Burisch op for nye kliniske overvejelser.
For det første giver studiet konkrete tal på HS-prævalens blandt patienter med inflammatorisk tarmsygdom.
For det andet peger data på risikofaktorer som sygdomsgrad, BMI og Crohns sygdom.
Endelig viser tidligere forskning fra Johan Burischs forskningsgruppe, at patienter med flere immunologiske sygdomme har højere risiko for dårlige sygdomsforløb.
»Det kunne tale for, at vi tidligt skal intensivere behandlingen hos patienter med både inflammatorisk tarmsygdom og HS,« siger han.
Plan om opfølgning efter fem år
Et andet vigtigt budskab i studiet er ifølge Johan Burisch, at diagnosetidspunktet for tarmsygdom måske kan bruges til systematisk at screene for HS.
I den sammenhæng kan man forestille sig, at mave-tarm-læger hurtigt stiller deres patienter med inflammatorisk tarmsygdom et par spørgsmål angående hudproblemer og henviser patienterne til en dermatolog, hvis der er grundlag for videre udredning.
Johan Burisch ser også gerne, at studiet er et første skridt i en større plan om at belyse de kliniske konsekvenser af dobbeltdiagnoser inden for det systemiske inflammatoriske sygdomsområde.
»Vi er nødt til at tænke bredere end bare tarmen. Inflammatoriske tarmsygdomme kan have manifestationer i huden, og det er vigtigt at være opmærksom på, ligesom det også er vigtigt at være opmærksom på det modsatte. Vi planlægger derfor at følge denne gruppe patienter i fem år for at undersøge, hvordan det, at de har HS, påvirker deres tarmsygdomsforløb,« siger Johan Burisch.
Han tilføjer, at samarbejdet mellem gastroenterologer og dermatologer også gerne skal munde ud i en afdækning af, hvilke biologiske mekanismer der forbinder sygdommene.
