Politikerne er helt enige: Danmark mangler praktiserende læger.
Ordene gentages så ofte, at de næsten smager af automatkaffe på Christiansborgs gange. Alligevel er der indført bøder på 5.000 kroner – og 10.000 kroner ved gentagelse – hvis lægen ikke sender en arbejdsskadeattest, dvs. det relevante uddrag af patientens journal om skaden, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 14 kalenderdage.
Dermed brænder man det sidste overskud hos praktiserende læger, mens AES har fået længere snor – og ingen sager afgøres hurtigere.
Mandag morgen efter påske åbner doktor Hansen klinikkens dør. Opgavelisten er lang, stadig flere er syge, og midt i det hele blinker en rød besked: »RYKKER – risiko for politianmeldelse«.
Når handlinger styres af frygt for straf frem for viljen til at gøre det rigtige, daler kvaliteten.
Enten dropper han sygebesøget hos fru Sørensen med ustabilt hjere, der bor 20 minutter væk, for at sende endnu en attest, eller også kører han af sted og gør det, læger egentlig er sat i verden for. Men vælger han fru Sørensen, risikerer han 5.000 kroner i straf, hvilket svarer til omtrent en dagsomsætning.
I praksis forsøger mange læger at gøre begge dele: Sygebesøget tages, og attesten sendes om aftenen, men kvaliteten lider, for tiden var allerede brugt.
Meningsløse papirkrav
42 procent af mine kolleger rapporterer udbrændthed; intet driver den hurtigere op end meningsløse, truende papirkrav. Bitterheden er til at smage, når endnu en pdf må sendes på bekostning af tid med familien, vel vidende at arbejdsskadesager alligevel kan ligge månedsvis i AES’ interne køer. For mens lægernes frist skærpes, har Folketinget paradoksalt nok forlænget myndighedens egen.
Når patienten endelig får en afgørelse, er processen ikke blevet kortere, men en læges udbrændthed er øget, og fru Sørensen må måske nøjes med en telefonkonsultation i stedet for et ansigt‑til‑ansigt‑møde.
Reglerne er ydermere så kringlede, at mange kolleger slider for at gennemskue bødestørrelser, rykkerprocedurer og forskellen på kalender‑ og arbejdsdage. Nogle taler halvt i spøg om fodlænkeafsoning, andre bruger langt tid, endda feriedagen på at indstille autorespons til AES.
En kollega blev ligefrem ringet op af en betjent, der beklagede at måtte føre sag over en forsinket pdf. Man kan næsten mærke, hvordan arbejdsglæden forlader rummet.
Det kunne være anderledes
Når handlinger styres af frygt for straf frem for viljen til at gøre det rigtige, daler kvaliteten. Doktor Hansen sender måske sin attest rettidigt, men fru Sørensen fik ingen lægebesøg den dag, og endnu en brik lægges til udbrændthedsbunken. Patienter får aflyst eller afkortet tider, og læger mærker et nyt stik af mistillid.
En smule flere går tidligt på pension, andre opgiver at uddanne yngre kolleger og blandt de unge, der svinger mellem flere specialevalg, blev almen praksis en smule mindre interessant.
Det kunne have været anderledes. Man kunne have ventet til 1. januar 2026, hvor patienten får adgang til hele sin journal og selv kan videresende den. AES kunne modtage hele journalen og selv sortere relevante oplysninger. Bureaukratiet burde placeres der, hvor ressourcerne er størst – i stedet stirrer lægen på et digitalt nedtællingsur, mens patienten hoster i venteværelset, og sagerne ligger stadig i bunken hos AES.
Når ressourcerne er knappe, fordeler lægen dem klogt gennem triage. Nu er signalet det modsatte: Udfyld attesten før der er frie luftveje. Er det dét sundhedsvæsen, vi vil have – hvor lægen sættes foran attestportalen i stedet for ved fru Sørensens sengekant?
Kære politikere: Var det en fejl – eller er det faktisk det, I vil have? For mig er det ‘kontrol’ stavet bagfra.
