‘Det almenmedicinske tilbud skal afspejle sundhedsvæsenets behov.’
Man kan undre sig over, at der i aftalen om sundhedsreformen står netop dette på side 38.
Hvorfor står der ikke patientens behov? Siden hvornår blev systemets behov vigtigere end patientens?
Af reformteksten fremgår også, at fremtidige opgaver i almen praksis skal fastlægges nationalt. Det er i sig selv problematisk, når beslutningstagere åbent erkender, at de ikke ved, hvad vi laver i almen praksis. Hvordan kan man så fastlægge opgaverne klogt?
Almen praksis har ca. 40 millioner kontakter årligt, og den kapacitet skal bruges med omtanke. Det skal være den praktiserende læges kernekompetencer og patienternes behov, der danner rammen for fremtidens opgaver – ikke et ønske om at servicere sygehusenes arbejdsgange. Beslutningerne bør træffes med udgangspunkt i patienternes behov – ikke systemets.
Hver gang vi bruges som systemets hjælpefunktion, flyttes fokus væk fra vores kerneopgaver.
Kerneopgaverne i almen praksis er dem, hvor vores faglighed gør størst forskel for patienten: Vi har generalistviden om symptomer og sygdom.
Vi har det opbyggede patientkendskab og den kontinuerlige relation. Vi fungerer som tovholdere i et komplekst sundhedsvæsen. Og vi har patientperspektivet for øje ved at sikre en individualiseret og differentieret indsats, så dem med størst behov får mest hjælp. Vi følger ikke skabeloner og algoritmer, men bruger faglig dømmekraft og finder sammen med patienten retning og niveau for behandling.
Administrative tastetryk
En ny audit fra DSAM af 400 lægekontakter viser, at 80 pct. af vores arbejde er disse kerneopgaver. Mens de resterende 20 pct. er opgaver, der ikke kræver lægefaglighed – og som burde håndteres andetsteds. Dét går ud over patientsikkerhed og lægeligt engagement og bidrager til mangel på læger.
Et voksende problem er ‘stempelkontoret’: Administrative handlinger, hvor lægen blot skal sætte en underskrift eller trykke ‘godkend’ uden faglig vurdering.
Et oplagt eksempel er dosisdispensering – et tastetryk, som lige så godt kunne ske på apoteket. Allerede i 2023 pegede Apotekerforeningen, Danske Regioner og PLO på, at opgaven burde overgå til apotekerne, fordi den ikke kræver lægefaglighed.
Men ansvaret ligger stadig hos os, og det fylder stadig mere. Og nu også i vores kvalitetsarbejde.
For nylig deltog jeg i et klyngemøde med 30 lægekolleger, tre apotekere og tre kommunale medarbejdere. Vi brugte to timer på at diskutere FMK-teknik, restordre, sidedosering og receptoprettelser. Det er svært at få øje på den lægefaglige værdi. Hver time brugt på dette er en time væk fra patienten.
Almen praksis er ikke en hjælpefunktion
Dosisdispensering har potentiale til at spare personale og reducere medicinspild. Men det må kunne implementeres uden at trække almen praksis ind som mellemstation. Opgaver uden lægefagligt indhold skal løses væk fra lægens bord.
Hver gang vi bruges som systemets hjælpefunktion, flyttes fokus væk fra vores kerneopgaver. Desuden øges risikoen for fejl, når så mange aktører og mellemled inddrages i processen.
Danske Regioner får nu udvidet kædeansvar og flertal i de nye sundhedsråd. Det kan styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet, men vi må ikke være blinde for risikoen: Danske Regioner er også sygehusejere og forvaltere af milliardbudgetter.
Når samme aktør både skal fordele opgaver og beskytte sygehusenes drift, er det nærliggende, at nye tiltag indrettes efter hospitalslogik og ikke efter virkeligheden i almen praksis. Risikoen for dette er ekstra stor, når man har mere øje for hvad der sker på sygehusene end i almen praksis.
Men almen praksis er ikke en hjælpefunktion for regional administration. Når opgaver, som ikke kræver vores lægefaglighed, presses ind i vores konsultation, går det ud over vores patienter, som har brug for os. Almen praksis’ kernekompetencer må anerkendes og respekteres, så systemets behov ikke overskygger patientens. Det burde være et grundprincip i sundhedsvæsenet – og et naturligt udgangspunkt i enhver sundhedsreform.
Hvis man stadig er i tvivl om, hvad almen praksis laver – så kom og kig. Beslutninger bliver bedre, når de bygger på indsigt. Vi byder gerne velkommen i konsultationen.
