I gennemsnit lever kvinder, som er diagnosticeret med ADHD, knap ni år kortere end kvinder uden ADHD. Mens mænd med ADHD i gennemsnit lever knap syv år kortere end mænd uden en ADHD-diagnose.

Det viser et nyt, britisk kohortestudie, som er publiceret i The British Journal of Psychology.

Det er ikke et overraskende resultat, lyder det fra Anne Philipsen, som er læge og privatpraktiserende psykiater i Sorø med særligt fokus på ADHD.

»Det er noget, som vi allerede ved. Vi ved også, at folk, som har ubehandlet ADHD, lever kortere, end når de har en velbehandlet ADHD. Det er der en del grunde til.«

»De bliver eksempelvis mere syge, fordi de ikke kommer til læge. De er oftere ude for ulykker, de har et meget dårligere uddannelsesniveau, og de sidder mere i fængsel. På alle parametre går det dårligere,« siger Anne Philipsen.

I det britiske studie er der blevet analyseret data fra 30.032 personer, som er diagnosticeret med ADHD, samt data fra en sammenligningsgruppe på 300.390 personer.

For kvinder med en ADHD-diagnose var den gennemsnitlige levetid lige omkring 75 år, mens levetiden for kvinder uden lå lidt under 84 år.

For mænd med en diagnose var den gennemsnitlige levetid godt 73 år sammenlignet med 80 år for de mænd, som ikke havde ADHD.

Et wakeupcall

Netop det store datasæt er en styrke ved studiet,  lyder det fra Per Hove Thomsen, som er ledende overlæge og klinisk lærestolsprofessor på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland.

Han mener, at studiet kan bruges som et wake up call til at få fokus på de konsekvenser, som det kan have at leve med ADHD.

Og så er der helt sikkert nogen, som tænker, at det er gået helt amok med, hvor mange der pludselig har ADHD. Men det er ikke sandt. De har haft det hele tiden

Anne Philipsen, læge og privatpraktiserende psykiater, Sorø

»Det er et spørgsmål om at sætte ind over for det, som vi allerede ved. Vi ved, at mennesker med ADHD har store udfordringer. De klarer sig dårligere uddannelsesmæssigt, end de egentlig burde. De er mere marginaliserede på arbejdsmarkedet, og de har sociale vanskeligheder,« siger Per Hove Thomsen.

Han ville dog gerne have haft oplysninger, om de personer med ADHD, der er inkluderet i datasættet, har modtaget medicinsk behandling og i så fald hvilken. Derudover påpeger han, at det vurderes, at der stadig er personer, som lever med ADHD uden en diagnose, formentlig fordi de har en lettere grad af symptomer.

Derfor kan det ifølge Per Hove Thomsen tænkes, at den gruppe af personer, som er inkluderet i datasættet, muligvis er en gruppe, som har en sværere grad af ADHD, og dermed kan skævvride resultaterne.

En ulighed, som kræver opmærksomhed

I studiet peger forfatterne på, at den kortere levetid formentlig er forårsaget af ‘modificerbare faktorer’ som eksempelvis rygning og behov for behandling, som ikke er dækket.

»Resultaterne illustrerer en vigtig ulighed, som kræver øjeblikkelig opmærksomhed,« skriver forfatterne.

Det er Anne Philipsen enig i. Hun mener, at det går fremad i Danmark, hvor der de seneste år har været et større fokus på ADHD, også politisk.

Omkring 108.000 personer havde ved udgangen af 2023 en recept på medicin til at behandle ADHD ifølge tal fra Danske Regioner.

Anne Philipsen peger dog på, at der stadig er en væsentlig underdiagnosticering på området. Blandt andet fordi man tidligere mente, at ADHD ikke fortsætter ind i voksenlivet eller rammer piger og kvinder i lige så høj grad som drenge og mænd.

Det er vigtigt, at ADHD bliver taget alvorligt, understreger hun.

»Der er stadig en kæmpe gruppe, som vi skal fange og hjælpe. Det skal vi, fordi det er dødsensfarligt ikke at blive hjulpet.«

»Og så er der helt sikkert nogen, som tænker, at det er gået helt amok med, hvor mange der pludselig har ADHD. Men det er ikke sandt. De har haft det hele tiden. Nu kan vi bare gøre noget ved det og hjælpe dem,« siger Anne Philipsen.

Medicin og psykoedukation

Der er ifølge Anne Philipsen brug for bedre behandling. Hun peger på hele forløbet fra opsporing og diagnosticering af børn og voksne til bedre medicinsk behandling og mere fokus på psykoedukation.

Man kan ikke regne med, at de kan klare sig, hvis man bare giver en diagnose og kaster noget medicin efter dem

Anne Philipsen, læge og privatpraktiserende psykiater, Sorø

Særligt behandling med medicin har potentiale til at gøre en stor forskel for personer med ADHD.

»Hvis man ikke får ADHD behandlet, eller man ikke får det behandlet rigtigt, så kan der komme komorbide lidelser som depressioner, angst og OCD.«

»Så medicin kan have en kæmpe betydning. Hvis de bliver stabiliseret med medicin, så kan de få et meget mere stabilt og velfungerende, sundt liv,« siger hun.

Derudover fremhæver Anne Philipsen, at det er vigtigt at have fokus på, at der bliver fulgt op på patienterne.

»Der skal udredes og behandles, og det skal gøres ordentligt med en ordentlig opfølgning. Det tager noget tid at finde ud af, hvad ADHD er, og det skal man have hjælp til. Man kan ikke regne med, at de kan klare sig, hvis man bare giver en diagnose og kaster noget medicin efter dem,« siger hun.

Mere omhyggelighed

Samme budskab kommer fra Per Hove Thomsen. Han mener også, at der er brug for bedre behandling og fremhæver blandt andet tidlig opsporing og psykoedukation.

Når det kommer til medicinsk behandling, er der også behov for ekstra opmærksomhed.

»Vi ved, at medicin kan hjælpe rigtig mange mennesker med ADHD. Men vi ved også, at der er mange, som holder op med at tage medicinen.«

»Det kan være, at der mangler omhyggelighed med at finde den rigtige dosis og præparat, eller at der er bivirkninger, som man ikke har taget ordentlig højde for. Så det er også et spørgsmål om at få fulgt op på behandlingen,« siger han.

Det vurderes ifølge ADHD-foreningen, at en til tre pct. voksne i Danmark har ADHD. For skolebørn vurderes det, at mellem to og tre pct. har ADHD, mens tre til fem pct. vurderes at leve op til kriterierne for en diagnose.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Dagens Pharma.