Danmark står med flere strukturelle problemer på sundhedsområdet de kommende år, herunder en aldrende befolkning med stigende behov på bl.a. høre- og kronikerområdet og mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet.
Med den demografiske udvikling i Danmark, hvor antallet af ældre over 65 år frem mod 2030 forventes at stige med 200.000, skønnes det, at yderligere 100.000 patienter med høretab får behov for behandling. Samtidigt er sundhedsvæsenet presset af bl.a. manglende kapacitet.
Det kalder på at gøre tingene anderledes og tænke nyt på området. For hvis udgiften pr patient er som i dag, og den årlige tilgang af patienter svarer til tilgangen i 2014-2020, så estimerer den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, at de samlede udgifter til høreområdet vil stige markant i løbet af de næste 10 år. Høreområdet vurderes – alt andet lige – at mangle 337 mio. kr. i 2030.
Ventetider på op til 100 uger
Høreområdet har længe været præget af lange ventetider. Faktisk er antallet, der venter på høreapparatbehandling på landsplan, steget med 35 procent i forhold til samme måned sidste år, så der nu er 21.000, der venter på behandling i det offentlige. I nogle regioner er ventetiden på både 90 og 100 uger.
Ventetider på op mod to år er helt urimeligt og har en lang række konsekvenser: Øget risiko for udvikling af demens ved ubehandlet høretab, risiko for social isolation, potentiel tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og risiko for, at flere måske helt opgiver at gøre noget ved deres høretab.
Den ændrede demografi og presset på kapaciteten betyder, at patienterne venter uacceptabelt længe på at få gjort noget ved deres høretab. Lange ventetider kan bl.a. også have betydning for ens arbejdsliv, fordi man ikke får den hjælp, man har behov for tilstrækkeligt hurtigt. Hvor stor betydningen er, ved vi ikke.
Flere end 700.000 har høreproblemer
Til gengæld ved vi, at høretab generelt kan have stor betydning for ens arbejdsliv. En ny rapport fra Vive viser nemlig, at 20 procent i alderen mellem 18 og 64 år har problemer med hørelsen. Ifølge rapporten ’Høreproblemer i arbejdslivet’ angives det desuden, at 2,2 pct. mellem 18 og 64 år har en del vanskeligheder med at høre (svarende til ca. 78. 000 personer) og 18 pct. har lidt vanskeligheder med at høre (ca. 632.000 personer).
Konkret glæder vi os over, at det har betydet, at udbredelse af en tværregional digital visitation skrider fremad.
Ifølge rapporten arbejder dem, der har en del vanskeligheder med at høre, i gennemsnit 2,5 timer mindre om ugen i forhold til beskæftigede uden høreproblemer, hvilket må vurderes at medføre et betragteligt årligt produktivitetstab for danske virksomheder og dermed for samfundet mere generelt. VIVE skal i den kommende tid forsøge at fremkomme med et validt estimat for størrelsen af dette produktivitetstab.
Den ændrede demografi, flere ældre, et pres på kapaciteten og længere ventelister kalder altså af flere årsager på en ny organisering af høreområdet og nytænkning mhp., at vi sætter ind over for borgere med høretab, så vi sikrer en øget trivsel på arbejdspladsen for denne gruppe samt mindsker et eventuelt produktivitetstab.
Ros til regeringen for udspil
Derfor skal der også lyde en ros til store dele af regeringens sundhedsudspil, og særligt det store teknologifokus i oplægget til en sundhedsreform under overskriften ‘Tæt på dig’.
På området for sundhedsteknologi, digitalisering og andet innovativt medicoteknisk udstyr lægger regeringen op til flere tiltag, heriblandt en sundhedsfond, et nationalt center for sundhedsinnovation, en ny national drifts- og udviklingsorganisation i form af Digital Sundhed Danmark og en ret til digitale sundhedstilbud for de borgere, der ønsker et digital tilbud frem for et fysisk, når det giver mening i forhold til den konkrete behandling.
Sundhedsteknologi og innovativt medicinsk udstyr er en af forudsætningerne for et mere nært, sammenhængende og fremtidssikret sundhedsvæsen – også på høreområdet. Det var konklusionen i anbefalingerne fra både robusthedskommissionen og sundhedsstrukturkommissionen.
Det vil komme patienterne til gavn, fordi kvaliteten højnes gennem de teknologiske løsninger. Derfor kan vi kun bakke op om, at der etableres en sundhedsfond med en engangsfinansiering på 24 mia. kr. for en tiårig periode fra 2026 til 2035, hvoraf 2 mia. kr. konkret målrettes investeringer i teknologi, digitalisering og andet innovativt medicinsk udstyr. Det er oplagt også at tænke høreområdet ind i sådanne investeringer.
Skalér den digitale visitation
Med regeringens udspil er banen kridtet godt op for de kommende forhandlinger om en sundhedsreform. For at modgå den dobbelte demografi på høreområdet, er der brug for at øge kapaciteten og styrke ressourceudnyttelsen gennem en skalering af digital visitation og indførelse af autorisation på høreområdet.
Digital visitation går kort sagt ud på, at den enkelte patient med høretab efter at have fået foretaget en indledende, standardiseret forundersøgelse af en autoriseret audiolog, får uploadet resultaterne herfra digitalt, hvorefter vedkommende kan henvises til den mest relevante behandling og opfølgning, såfremt der konstateres et høretab (eller anden behandlingskrævende sygdom).
Lad os derfor i fællesskab organisere høreområdet smartere, skabe de optimale incitamenter herfor og gribe de digitale muligheder
Det betyder, at forløbet for patienten samlet set vil være mere ensartet, nemmere og tage kortere tid, ligesom der ikke skal foretages genundersøgelser, hvilket sparer både patienterne og sundhedspersonalet for tid og ressourcer.
De gode erfaringer er der allerede
Digital visitation er allerede blevet afprøvet i form af InHEAR-projektet i Region Nordjylland, som viste, at digital visitation har mindst lige så høj patientsikkerhed og -tilfredshed som almindelig visitation.
Det gav bl.a. anledning til, at Danske Regioners sundhedsdirektørkreds i 2023 besluttede at nedsætte ‘Styregruppe for afprøvning og implementering af digital visitation og digital infrastruktur på høreområdet’ med det formål at beskrive modeller, fordele og ulemper for, hvordan erfaringerne fra InHear-projektet om digital visitation bedst udbredes i regionerne og kobles til digital infrastruktur i Høremappen.
Konkret glæder vi os over, at det har betydet, at udbredelse af en tværregional digital visitation skrider fremad, så vi for alvor kan bringe den danske hørerehabilitering ind i fremtiden og adressere den hastigt voksende høreudfordring.
Tre gange win
Vi ser frem til resultaterne fra arbejdet og de anbefalinger, der kommer, da bedre hørerehabilitering via digital visitation både kan bidrage med betydelige gevinster for den enkelte patient, sundhedsvæsenet og den overordnede samfundsøkonomi. Derfor er der al mulig grund til at investere i denne løsning fra både nationalt og regionalt hold.
Den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering har i den sammenhæng estimeret, at en gevinst ved en mere effektiv og hurtigere forundersøgelse samt en reduktion af overflødige ydelser udført to gange på patientrejsen potentielt set kan opgøres til ca. 100 mio. kr. årligt under forudsætning af, at man i visitationen når en fordeling mellem førstegangsbrugere og erfarne brugere, som man har set det i BEAR-projektet.
Udover digital visitation på høreområdet er det oplagt at kigge på indførelse af autorisation for flere grupper af sundhedsprofessionelle til at vurdere patientens sag, tage stilling til genbehandling og være ansvarlig for henvisning til lægelig udredning og visitere nye patienter.
Der er allerede flere eksisterende faggrupper inden for høreområdet, som kan løfte en større del af opgaven og dermed aflaste den specialiserede kapacitet uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
En autorisation vil styrke kvaliteten og sikkerheden i behandlingen og gøre genbrug, frem for gentagelse, af valide høreprøver i en fælles digital høremappe under sundhed.dk mulig.
Lad os derfor i fællesskab organisere høreområdet smartere, skabe de optimale incitamenter herfor og gribe de digitale muligheder for at modgå den dobbelte demografi på høreområdet, øge kapaciteten og styrke kvaliteten i fremtidens hørerehabilitering.
