Det er på høje tid at rydde ud i bunken af krav til hospitalsansatte om at dokumentatere deres arbejde.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), der anbefaler mere fokus på kliniske kvalitetsmålepunkter.

»Medarbejdere og ledere oplever, at de bliver målt på, om de har dokumenteret, at de har udført en bestemt procedure. De bliver ikke målt på, om proceduren rent faktisk har ført til bedre behandling af patienten. De oplever, at det ofte er dokumentation for dokumentationens egen skyld,« siger projektchef i KORA, Christina Holm-Petersen, som er hovedforfatter på rapporten.

Derfor er der behov for at forenkle og reducerer de kvalitetsmål, der har fået dokumentationskravene til at knopskyde. På en række punkter anbefaler KORA, at der ikke længere skal stilles krav om kontrol.

Det gælder bl.a. screening af livsstilsbetinget sygdom, ernæringsrisiko og tryksårs­screening, som i dag skal laves, ligegyldigt om man fagligt vurderer, om det er relevant eller ej.

Samtidig fylder de mange registeringer i de elektroniske journaler, hvor det er svært for klinikerne at få overblikket.

»I dag er det en stor udfordring, at mange af de standardscreeninger, der ligger i den danske kvalitetsmodel, går ind og fylder i den elektroniske journal. Mange klikker sygeplejedokumentationen fra, for ellers kan de ikke få overblik over patientforløbet, fordi screeningssvarene fylder så meget, og det er uoverskueligt at forholde sig til det. De standardiserede screeningssvar med negative fund, som de ikke skal bruge til noget, skal fylde mindre i journalerne,« siger Christina Holm-Petersen.

KORA kommer på den baggrund med anbefalinger om, at journalen skal prioriteres som arbejdsredskab, så det bliver nemmere at få overblik over patienters sygdomme og forløb.

Kvalitetsstyring i to dele
På baggrund af interviews og observationsstudier af det daglige arbejde med patientbehandling anbefaler KORA, at det nuværende kvalitetsarbejde på hospitalerne skal deles i to, hvor der fastlægges nationale kvalitetsmål men hvor der samtidig er mulighed for, at den lokale afdelingsledelse kan beslutte, hvor den vil sætte ind for at forbedre patientbehandlingen.

»I dag fylder skal-opgaverne for meget – også i ledelsesrummet. Der ikke er plads til selv at gå ind og definere arbejde med kvalitet,« siger Christina Holm-Petersen

Det er ifølge KORA væsentligt, at en revideret national kvalitetsmodel ikke bliver et supplement, men at den erstatter det nuværende akkrediteringsprogram. 

Regeringen og Danske Regioner har da også allerede besluttet, at et nyt, nationalt kvalitetsprogram fra 2016 skal erstatte Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der siden 2005 har været rettesnoren for god kvalitet på danske sygehuse.