Kun en fjerdedel af alle lægemiddelallergikere bliver fundet, hvis lægerne følger den gældende internationale vejledning for udredning af lægemiddelallergi. Det viser et studie fra klinik for allergi på Gentofte Hospital. Studiet har undersøgt effekten af at fortsætte udredningen, hvis ikke patienten reagerer på det pågældende lægemiddel ved første provokation.

At den gældende vejledning medvirker til, at tre fjerdedele af alle lægemiddelallergier overses, betyder ifølge overlæge på klinik for allergi på Gentofte Hospital, Lene Heise Garvey, at vejledningen står til at blive ændret.  

»Studiet viser, at hvis vi følger vejledningen, så opdager vi kun straks-reaktionerne og overser samtidig rigtig mange af de patienter, der udvikler senreaktioner. Den opdagelse betyder med al sandsynlighed, at vejledningen skal ændres,« siger hun.

Flere provokationer ændrer billedet
Studiet har analyseret data fra en database over lægemiddelprovokationer. I perioden mellem 2010 og 2014 blev 1.659 patienter provokeret i alt 1.913 gange med forskellige stoffer, som var under mistanke for at fremkalde en allergisk reaktion hos patienterne. I størstedelen af tilfældene blev patienterne provokeret med antibiotika.

Blot 43 ud af de 1.913 patienter fik en reaktion mod det mistænkte stof, når patienterne blev provokeret med én dosis, mens antallet af reaktioner ændrede sig til 168, når patienterne blev behandlet med flere doser over flere dage. Tre ud af fire allergiske reaktioner er således forsinkede.   

»Det er vigtigt, at vi bliver klogere på, hvordan vi udreder patienter med lægemiddelallergi. Til dels for at fjerne tvivl hos patienter og sundhedspersonale,« siger Lene Heise Garvey. 

Et værn mod penicillinresistens 
Størstedelen af patienterne på klinik for allergi på Gentofte Hospital henvises til klinikken med mistanke om penicillinallergi. Hos ni ud af ti af patienterne afkræftes mistanken. Det er særlig vigtigt, at denne patientgruppe udredes korrekt, siger Lene Heise Garvey, da en fejlagtig udredning kan føre til, at patienten unødigt behandles med bredspektret antibiotika. »Mange steder i Sydeuropa kan de ikke længere behandle med helt almindelig penicillin, da bakterierne er blevet modstandsdygtige over for antibiotika. Den mulighed værner vi meget om i Danmark, da alternativerne til penicillin ofte er dyre og kan have uønskede bivirkninger,« siger Lene Heise Garvey og fortsætter:

»Det understreger vigtigheden af, at vi har de rigtige redskaber til at fastslå, hvem der er allergiske, og hvem der ikke har penicillinallergi.«

Studiet er udarbejdet af forskningsårsstuderende ved klinik for allergi på Gentofte Hospital, Sara Fransson, der aktuelt arbejder for at få studiet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Sara Fransson fremlagde studiet på den europæiske allergikongres, EAACI, i juni sidste år, hvor resultaterne skabte en del debat. 

Andre studier bekræfter vigtigheden af at kigge på senreaktioner. Tidligere ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet, Janni Hjortlund, har bl.a. undersøgt effekten af at teste patienter for penicillinallergi med flere doser. 

Hun finder ligeledes, at flere patienter testes positive, hvis vejledningen udvides med flere doser.