Der er kun fem-syv procents chance for at overleve for de 950 patienter, der årligt får diagnosen pancreascancer – kræft i bugspytkirtlen Men en ny metode giver håb for en tidligere diagnostik og måske på længere sigt en bedre overlevelse end tidligere.
Det er forskere fra Aalborg Universitetshospital, der har fundet frem til en metode, hvor en blodprøve kan skelne kræft fra andre lidelser i bugspytkirtlen. Som med andre kræftformer er det altafgørende at diagnosen stilles så tidligt som muligt, for at patienten kan helbredes.
At en enkelt blodprøve kan stille diagnosen, vil derfor være stort skridt, da undersøgelserne for sygdommen på nuværende tidspunkt kræver omfattende undersøgelser og vævsprøver.

»Tidligere studier har sammenlignet blodprøver fra kræftpatienter med prøver fra helt raske. Her var der en tydelig forskel, men i vores arbejde har vi kunnet forfine metoden, så vi kan skelne mellem kræft og andre sygdomme i bugspytkirtlen med en nøjagtighed på 86 procent,« siger Stine Dam-Henriksen, der er ph.d., læge ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og tilknyttet Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital.

Sammen med en forskergruppe har hun gennemført et studie, der har sammenlignet blodprøver fra kræftpatienter med prøver fra patienter med blandt andet kronisk betændelse i bugspytkirtlen.
Det er dog endnu for tidligt at konkludere, om personerne i risikogruppen, der primært er patienter, der har kronisk betændelse eller andre forandringer i bugspytkirtlen og personer der er arveligt disponerede for kræft i bugspytkirtlen, vil kunne have gavn af den nye metode. Data i studiet er baseret på et enkelt studie, hvor resultaterne ser lovende ud. Næste skridt er, at resultaterne skal konfirmeres, før forskerne ved, om de er rigtige og er brugbare. Derudover skal biomarkørerne for prognose valideres.

»Det vil ikke give mening at gå ud og tilbyde alle danskere en screening for kræft i bugspytkirtlen. Vi ville komme til at sætte alt for mange mennesker i gang med et forløb, der for langt de flestes vedkommende vil være helt overflødigt,« siger Stine Dam-Henriksen.

»Til gengæld er håbet, at den nye metode vil gøre det meget mindre kompliceret at identificere cancer hos denne gruppe patienter – og selvfølgelig hos andre, der i forvejen er ved at blive udredt for kræft,« siger hun.

Forskerne har indtil videre analyseret blodprøver fra 251 patienter ved Aalborg Sygehus og skal nu analysere et lignende antal prøver fra patienter ved Herlev Sygehus for at validere metoden.
Netop valideringen er afgørende, mener Mogens Sall, der som specialeansvarlig overlæge på Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A ved Aalborg Universitetshospital, er ekspert i kræft i bugspytkirtlen. En sygdom, som der ifølge ham mangler det store gennembrud både diagnostisk og onkologisk.

»Der er ikke noget banebrydende i den aktuelle forskning. Resultaterne kræver en validering, og aktuelt kan det ikke bruges i den kliniske dagligdag. Der er naturligvis en forhåbning om, at specifikke cirkulerende DNA-sekvenser i blodbanen på længere sigt vil kunne være en hjælp i diagnostik af pancreascancer og specielt være en hjælp i skelnen mellem  pancreascancer og benigne lidelser,« siger han og forklarer:
»Der mangler et diagnostisk og onkologisk gennembrud, der kan give patienterne bedre overlevelse.«