I Danmark har vi en række muligheder for at vende den nuværende krise til vores fordel. Hvis vi formår at forbedre vores brug af digitalisering og sundhedsdata, kan vi måske ligefrem gå ind i et nyt år, hvor vi bevidstgør patienterne, får bedre behandlinger og styrker dansk iværksætteri. 2023 kan blive et fremragende sundhedsår.
Her er seks bud på trends, der vil komme til at definere udviklingen i det danske sundhedsvæsen i det kommende år:
1. Patienterne skal hjem – men på den kloge måde
Corona har skubbet bag på trenden om, at patienterne skal hurtigst muligt tilbage til eget hjem. I de seneste år er der sket en veritabel eksplosion i spændende medicinsk hverdagsudstyr, som kan overvåge kroniske sygdomme og fjerne ubegrundede kontrolbesøg, f.eks. via tøj, der kan forudsige risikoen for hjertetilfælde. Mest muligt i eget hjem giver god mening, men skubber også til en bekymring i befolkningen over ukoordinerede eller forhastede hospitalsudskrivninger og manglende lægekontakt.
Hvis vi skal sende patienterne hurtigere hjem, er vi nødt til at holde blikket rettet stift mod sektorovergange. Den praktiserende læge og kommunerne skal vide, at patienten er blevet udskrevet, og hvordan der skal behandles. Det kræver en fornyet fordeling af de ’varme hænder’ mellem sektorerne, men især også bedre gennemtænkte økonomiske incitamenter, så der er en indbygget gevinst, når man følger patienten til dørs.
2. Patienten skal have magten ved at selv at bære egne data
Vi danskere er verdensmestre i digitalisering og elsker at bruge apps og wearables til at forebygge og overvåge sygdomme. Desværre bliver disse ’hverdagsdata’ stort set aldrig inddraget af behandlerne. Det bliver slået hen med lav datakvalitet, men grundlæggende giver patientens egne hverdagsdata et vigtigt indblik i, hvordan en given behandling påvirker patientens liv.
Vi har en unik chance i 2023 for at zoome ind på dette område. Hvis patienten selv kan trække og kombinere alle sundhedsdata, både dem fra hospitalerne, den praktiserende læge og dem fra egen søvnapp, så kan vi få en langt bedre og mere individuel indsigt i patients tilstand. Det fjerner samtidig hele samtykke-problematikken. It-systemerne findes. Problemet ligger hos lægerne, som skal acceptere, at patienten er ekspert i sin egen situation, og i stedet skal lægen være nysgerrige på, hvordan man optimerer og understøtter den enkeltes situation.
3. Psykiatrien og sjældne sygdomme skal have tilført flere midler og flere hænder.
Med en stigende forståelse af at der er en tæt sammenhæng mellem sind og krop, en øget sårbarhed i corona-årgangene og en psykiatri, som i forvejen var på hælene, så er der ingen vej udenom at sende flere penge og hænder til psykiatrien. Det samme gælder behandling af sjældne sygdomme.
I dag er det de praktiserende læger, som skal være tovholdere på udredningen af sjældne sygdomme, men det nuværende arbejdspres gør det til en umulig opgave. Udredning af sjældne sygdomme kræver tid og vedholdenhed. I 2023 skal vi acceptere, at vores siloopdelte sundhedsvæsen er fremragende til patienter med sygdomme, som er lette at diagnosticere, såsom en blodprop i hjertet, men at det er en rigtig dårlig opbygning til patienter med fysiske og/eller psykiske symptomer, der ikke passer ind i en nem, kendt kasse.
Vi skal derfor have skabt nogle tværfagligt centre for sjældne fysiske (ikke kun for kræft) og psykiske sygdomme på alle hospitalerne.
4. Mere offentligt-privat samarbejde skal øge mulighederne i stærkt specialiserede områder
Den nationale life science-strategi, der udløb ved årsskiftet, peger på, at vi skal øge mængden af offentligt-privat samarbejde. Rigshospitalet og Janssen har netop indledt et sådant, hvor de anvender Janssens udstyr og en Janssen-medarbejder til at forbedre specialiseret kæbekirurgi.
Samarbejdet mellem det offentlige og private giver mulighed for hurtig overførsel af specialiseret viden. Desværre tager kommuner og hospitalerne alt for ofte den nemme løsning og laver samarbejder med store amerikanske firmaer.
Det danske startupmiljø brager derudaf med spændende nye wearables og devices. Disse løsninger er af natur tilpasset det danske system og kan samtidig gøre det danske samfund rigere, hvis de bliver en global succes. Men det kræver en større risikovillighed i det offentlige Danmark.
5. Nye mRNA vacciner vil styrke mulighederne for at forebygge snarere end at behandle
2023 ser ud til at blive mRNA-vaccinernes år. I modsætning til de gamle vacciner, der indeholder svækket eller dødt virus, så indeholder mRNA-vacciner genetiske koder. Lige nu bliver der udviklet mRNA-vacciner mod bl.a. malaria, tuberkulose og hiv, og der er lovende resultater for personlig kræftmedicin.
Men hvorfor er mRNA-vacciner så interessante? Først og fremmest er de hurtige og billige at producere. Derudover kan de ofte kode mod flere virusproteiner af gangen, hvilket øger effektiviteten betydeligt. Effektive vacciner er markant mere omkostningseffektive end al anden forebyggelse vi kender. For eksempel får vi tre gange så meget effekt af vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet end vi får ved forebyggelse af hjertekarsygdomme.
6. Vi skal kunne betale de nye ATMP’er, som er dyre, men til gengæld kurerer patienten
ATMP står for Advanced Therapy Medicinal Products og er medicin, som indeholder gener, væv eller celler. ATMP er, i modsætning til rigtig meget af den medicin vi indtager i dag, ofte kurerende, fordi det behandler grunden til sygdommen (f.eks. et defekt gen) snarere end symptomerne.
Det giver fantastiske perspektiver for patienterne og vil i længden også betyde, at samfundet sparer penge, men kampen mellem Medicinrådet og medicinalvirksomhederne kan bestemt ikke aflyses i 2023. For ATMP’er er dyre og skal ofte betales i én omgang og ikke hen over mange kroniker-år. Det giver en udfordring for vores normale måde at lave regnskaber på.
2023 lægger altså an til at blive et kritisk sundheds-år. Men også et år, hvor Danmark står langt stærkere, og med mange flere muligheder, end de fleste andre lande. Især hvis vi tør arbejde intensivt med de økonomiske strukturer og incitamenter, som lige nu låser for de nye muligheder.
