Overlægerne render rundt med hovedet under armen, mens de skråler »send flere penge«.

Nogenlunde sådan lyder kritikken fra ledelsesrådgiver Tune Hein i dagens udgave af Dagbladet Børsen, hvor Hein langer ud efter de mange læger, der i pressen de seneste uger har kritiseret sygehusvæsenets årlige effektiviseringskrav på to pct.

»Med blot en anelse udsyn er to pct. om året et mildt og relativt uambitiøst effektiviseringskrav i enhver organisation,« skriver Hein, der også oplister en række lavthængende besparelsesfrugter.

»Allermest er der meget at hente på teknologi. Her taler vi ikke om potentialer på to pct., men nærmere 20 pct,« mener ledelsesrådgiveren.

Forsimplet virkelighed

Spørger man Kristian Kidholm, forskningsleder ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved OUH og lektor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, er det dog en temmelig forsimplet virksomhed, Tune Hein præsenterer i sin kronik.

»Det er altid godt at få friske bud på, hvordan den offentlige sektor kan bliver bedre. Men når det er sagt, må man også bede om, at rådgivere og konsulenter kender til den branche, som de giver gode råd,« siger Kristian Kidholm, der påpeger, at de danske sygehuse har forbedret deres effektivitet med to pct. hvert eneste år i en meget lang periode.

Samtidig har hospitalerne faktisk formået at nedbringe indlæggelsestiden, så den er omkring tre dage i gennemsnit.

»Årsagen er netop innovation og en konstant afprøvning af nye typer af anæstesi, kirurgi og sygepleje, således at patienterne i dag kommer meget hurtigere hjem. På samme måde er der forsøg i gang med telemedicin og e-sundhed på mange danske sygehuse. På Odense Universitetshospital arbejder vi med apps til patienter på 22 afdelinger, hvor patienterne får information og sender data vedr. blodtryk, blodsukker mv. til sygehuset. Vi er også i gang med studier af, hvordan vi kan bruge video-møder i stedet for fysiske ambulante besøg på sygehuset. Faktisk har vi haft mange besøg fra sygehuse og ministerier fra fx Mexico, England, Finland, Norge, som kommer til Danmark for at lære om innovation på danske sygehuse,« siger Kidholm som kommentar til, at Tune Hein ser besparelsespotentialer i at hospitalerne skal indføre flere såkaldte wearables (teknologi, der kan tages på – såsom skridttællere, pulsmålere m.m, red.), færre fysiske besøg på hospitalsmatriklerne og mere kunstig intelligens.

Telemedicin er ikke billigere

Robotter og telemedicin får også varme ord med på vejen fra Tune Hein, men især telemedicin skal man faktisk være meget forsigtig med at forvente besparelser af, siger Kristian Kidholm, der tidligere har markeret sig i medierne med kritik af de beregninger, der er blevet lavet på besparelsespotentialet i forskellige store, telemedicinske projekter.

»Lad være med at tro, at besparelsespotentialet er ubegrænset. Mange studier af digitale løsninger viser faktisk, at udgifterne stiger, når vi indfører telemedicin. I hvert fald på kort sigt. Derfor skal man være forsigtig med at forvente, at digitalisering af sundhedsvæsenet altid medfører store besparelser og yderligere muligheder for effektivisering.

I sin kronik slutter Tune Hein af med at foreslå, at alle sygehuse får en vicedirektør for innovation, og at overlægerne løfter blikket og ser muligheder frem for begrænsninger.

Men den udlægning er simpelthen forkert, hvis man spørger Kristian Kidholm.

»Det er fejlagtigt at fremstille danske sygehuse som et sted, hvor tiden står stille. Vi har set lyset for længe siden, vi er allerede førende internationalt, og vi er i gang med mange nye studier, hvor vi undersøger, om teknologierne virker, om patientsikkerheden er i orden, om patientoplevelsen er god og om de økonomiske konsekvenser er fornuftige.«