Dorhe Petersen, hvilken betydning tillægger du/I vores kåring af Danmarks Bedste Hospital?

»Det er væsentligt, at der bliver lavet målinger for at se, hvordan og hvorledes behandlingen ser ud rundt i Danmark, og det kan være sundt at blive konfronteret med det, der går godt eller skidt. Det er da især også dejligt, når vi er blevet kåret til de bedste, for så kan jeg være glad for, at vores arbejde lønner sig. Det er jo et skulderklap, og jeg glæder mig til at dele nyheden med medarbejderne.«

Hvad, tror du, er årsagen til, at netop I vinder?

»Vi har været gode til at overholde kriterierne i den nationale ADHD-database. Vi bruger mange kræfter på at leve op til indhold og tidskriteriet bag indikatorerne. Vi har dagligt fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre, og om vi lever op til de gældende standarder. Vi bruger derudover den syddanske forbedringsmodel, hvor medarbejdere kan komme med forslag til forbedringer, og så tester vi dem.«

Hvad går den syddanske forbedringsmodel mere detaljeret ud på, og hvordan hjælper den jer i behandling af ADHD?

»Vi holder forbedringsworkshops i regionen, hvor vi efterfølgende laver nye tiltag i dagligdagen, som er mere hensigtsmæssige og ens for alle afdelinger. Vi har lige været på en workshop, hvor vi kiggede på vores konferencestruktur. Her drøftede vi, hvad der skal vægtes på hvilken måde, og hvordan vi laver det bedste behandlingsprogram til den enkelte patient. Vi fandt frem til, at vi skal supplere vores nuværende program med en afklarende samtale, hvor vi vil tilføje et specifikt ADHD-interview som en standard i ADHD-udredningen. Tidligere er der nok blevet spurgt mere eller mindre tilfældigt ind til ADHD-symptomer. Nu har vi lavet en manual, der skal understøtte fagligheden, og som skal medføre, at vi får en struktureret indsamling af symptomer på ADHD, så vi får stillet de rigtige diagnoser.«

Vi har dagligt fokus på, hvordan vi kan gøre det bedre, og om vi lever op til de gældende standarder

Hvordan bruger I data til at forbedre behandlingen?

»Vi læner os meget op ad ADHD-databasen, der har eksakte krav til, hvilke kliniske tiltag der skal til i en udredning for ADHD. Derudover trækker vi også selv data på afdelingen, og en af vores ledere holder hele tiden øje med, om vi overholder patientrettigheder i forhold til udredning og behandling inden for rette tid.«

I årsrapporten får I ros for at have haft ADHD-databasen på drifttavlerne. Hvad får I ud af at have ADHD-databasen på tavlerne og tage emnet op på ugentlige møder?

»Vi bruger tavlemøderne til at have kontinuerlig fokus på de områder, vi i perioder gerne vil sætte spot på. Vi tager det op på et ugentligt møde af en halv times varighed, som alle medarbejdere har i kalenderen. Her gennemgår jeg eller vores funktionsleder både mål for driften og forbedringer. Tavlemøderne er en nem måde at holde tråd i vores arbejde, og medarbejderne får indblik i, hvordan vi lever op til ADHD-databasen, og om vi skal lave nogle forbedringer. På et tidspunkt var det et krav i databasen, at forældre og skoler skulle svare på spørgeskemaer, og her haltede det meget med at få besvarelserne ind fra skolerne. Det fik os til at lave et tiltag, hvor sekretærerne ringede til skolen og mindede dem om at udfylde skemaer og få dem returneret til os. På tavlemøderne kunne vi så se, hvordan tiltaget virkede på den indikator. Nogle gange træffer vi beslutninger om nye tiltag på mødet, og andre gange nedsætter vi en tværfaglig gruppe, der laver et forslag og præsenterer det på et senere møde.«

Hvilke data ville du ønske, du havde?

»I vores nuværende epj-system er det svært at trække data, der er nemme at overskue og arbejde med. Ofte får vi data, hvor vi næsten ikke ved, hvad det egentlig er data for. Vi får snart nyt epj-system i Syddanmark, og jeg håber, at vi med det kan trække data på en mere simpel og tilgængelig måde. Jeg håber på et system, der understøtter datadrevet ledelse, som vi jo alle sammen gerne vil kunne bedrive, for det er lidt svært med vores nuværende system.«

Har coronakrisen betydet noget i forhold til jeres arbejde med kvaliteten?

»Ikke direkte, men det har givet os nogle begrænsninger. Der måtte f.eks. kun komme en forælder eller en medarbejder fra et bosted med til samtaler. Ligesom så mange andre steder er vi blevet gode til at bruge virtuelle løsninger, så andre også kunne være med på mødet via en digital løsning. COVID-19 har også på andre områder forhindret os i at gøre vores arbejde på normal vis. Skolerne har haft besøgsforbud, så vi har ikke haft mulighed for at lave observationer ude på skolerne i forbindelse med udredninger. Vi har prøvet at kompensere med skoleudtalelser, men det har for nogle patienter været med til at forlænge udredningen.«

Specialeansvarlig overlæge Dorthe Petersen (nr. to f. v.) og resten af personalet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Odense er glade for kåringen som Danmarks Bedste til behandling af ADHD.Foto: Alex Tran

Hvis du skal pege på noget, der kan forbedre jeres muligheder for at yde endnu bedre behandling, hvad vil det så være?

»Det er vigtigt, at vi løbende tager stilling og forholder os til vores egen praksis eller inddrager andre udefra. Vi har et patient- og pårørenderåd, som kommer med feedback til os på baggrund af deres oplevelser med os. Det er en stor inspiration, for nogle gange kan man blive blind for egen praksis. Input fra dem samt fra LUP-undersøgelsen er med til at gøre os bedre. Det kan være små ting som information om parkeringsmuligheder eller kaffen i venteværelset, men det er alt sammen noget, der er med til at påvirke behandlingsforløbet.«

Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet på jeres afdeling?

»Vi har fået mange flere henvisninger over det sidste år og mangler samtidig speciallæger på afdelingen. Det betyder, at arbejdsmiljøet er under pres. Folk har rigtig travlt, og vi skal holde tungen lige i munden, for at vi på trods af travlhed stadigvæk lever op til de faglige standarder, som vi skal leve op til, og som vi gerne vil leve op til. Samtidig vil vi også gerne forbedre os. Når vores henvisningstal stiger, som det har gjort hen over det sidste år, så skal folk løbe stærkere, for vi er de samme medarbejdere til flere opgaver.«

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere er ofte et problem i psykiatrien. Hvordan er det hos jer?

»Der skal hele tiden gøres indsatser for at holde fast i gode medarbejdere. Vi har personaleledere, der arbejder hårdt på at fastholde medarbejdere ved at sørge for, at de kommer på de rette kurser og får det indhold i deres arbejde, de skal. Jeg er ikke sikker på, at vi uddanner nok speciallæger i psykiatri, og derudover oplever jeg, at de private jobtilbud stiger, hvor private klinikker og hospitaler rekrutterer en vis mængde medarbejdere fra os. Så vores rekruttering er under pres fra flere sider.«

Hvilke punkter er de vigtigste i en kommende 10-årsplan for psykiatrien?

»Der skal uddannes flere speciallæger i psykiatri, og så skal psykiatrien ligestilles med somatikken rent ressourcemæssigt. For der halter vi bare bagud i forhold til bevillinger. Derudover håber jeg også, at planen fokuserer på det tværsektorielle samarbejde. Lige nu virker det til, at PPR-systemet i de fynske kommuner er amputeret, og det betyder, at vi får rigtig mange henvisninger hos os. Hvis man opgraderede i det kommunale, ville de kunne tage sig af nogle af de lettere patienter, så det kun er de sværeste, der kommer til udredning hos os. Lige nu er det lidt den omvendte rækkefølge, hvor vi oftere ser børnene før kommunerne, fordi de bliver henvist fra egen læge til os. Sådan burde det ikke være.«

Se tabellen her