»Teknisk set har vi de sidste 3 år udviklet os mere, end vi gjorde i de foregående 20 år,« fortæller sektionsleder Christian Lildal Carranza.Foto: Joachim Rode

Vinder: »Resultaterne kan afspejle, at vi har en forholdsvis høj andel af patienter med komplekse behandlingsforløb« Christian Lildal Carranza, overlæge i hjertekirurgi og sektionsleder for voksen hjertekirurgi på Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi på Rigshospitalet.

Hvad er efter din vurdering årsagen til, at I er bedst til operation af aortaklap med samtidig bypass?

»Klap og bypass er alt andet lige mere komplekst end de to dele hver for sig. Vores procentdel af kompleks elektiv kirurgi i forhold til kirurgi med lav risiko er større end på de øvrige centre i Danmark. Vi har væsentlig mere kompleks kirurgi, og det komplekse aspekt har også betydning for anæstesien, for sengeafsnittene og for intensivafdelingens måde at arbejde på. Vi får flere patienter med komplekse forløb, og resultaterne kan afspejle, at vi har en forholdsvis høj andel af patienter med komplekse behandlingsforløb.«

Hvordan arbejder I med data i det daglige kliniske arbejde?

»Det gør vi på mange forskellige niveauer. Vi har en kirurgisk database, vi har anvendt siden 1990’erne, hvor vi kan følge resultaterne af vores daglige arbejde. Aktuelt har det høj prioritet for os at kunne overføre denne database til Sundhedsplatformen. Vi ønsker ikke alene at forholde os til behandlingskvaliteten i Danmark. Med afsæt i den måde, som den svenske Swedeheart-database er opbygget på, er det vores ambition at række ud internationalt og sammenligne os med de andre store klinikker i Europa.«

Hvilke parametre vil I gerne måles på? Hvilke anvender I selv?

»En stor del af de parametre, vi måler os selv på, er i relation til vores satsning på minimalt invasiv kirurgi. Vi er på blot to år blevet det største minimalt invasive center inden for hjertekirurgi i Norden. Stadig mere udbredt brug af minimalt invasiv kirurgi vil for patienterne gøre en signifikant stor forskel, og personligt tror jeg, at der er en lovende fremtid i at arbejde med kirurgiske teknikker, som kan minimere det kirurgiske traume. Det gælder f.eks. for ‘mini-mitralerne’, kikkertkirurgi på defekte mitralklapper i hjertet, som vi har arbejdet med i over to år. Her har vi fulgt op på, hvad det betyder for patienterne at overgå fra en åben operation til en kikkertoperation. Hvordan er patientpopulationens resultater i forhold til holdbarhed, komplikationer, antal sengedage osv.? Vi har opgjort resultaterne for de første 140 patienter og sammenlignet dem med en kontrolgruppe. Mini-mitral-patienterne udskrives hurtigere, har færre blødninger og kommer hurtigere tilbage i en god fysisk stand. Det er en måde at arbejde med data på, som vi gør med mange patientgrupper.«

Teknisk set har vi de sidste 3 år udviklet os mere, end vi gjorde i de foregående 20 år

Christian Lildal Carranza, overlæge i Hjertekirurgi og sektionsleder for Voksen Hjertekirurgi på Thoraxkirurgisk afdeling på Rigshospitalet

»Vi kan allerede nu trække data ud af Sundhedsplatformen for specifikke patientgrupper og lave systematiske rapporter på dem, aktuelt især produktionsrapporter. Vi bruger vores egen kirurgiske database til at følge, hvordan det går med patienternes indlæggelsesforløb og komplikationsfrekvens. Endelig arbejder vi sammen med industrien med at udvikle et modul, som ud fra en samlet vurdering af alle patientens værdier, holdt op imod vores egen database, kan bruges til at forudsige, hvordan vi tror, at det kommer til at gå med præcis denne patient i det øjeblik, vi planlægger indgrebet – det vil sige ved ‘Heartteam-konferencen’ (MDT).«

Hvilke forhold kan forbedre jeres muligheder for at yde endnu bedre behandling?

»Når vi i fremtiden gerne vil gøre det endnu bedre inden for aortaklap og bypass, skal vi indhente et innovativt hængeparti, vi har her på Rigshospitalet i forhold til de andre klinikker. Det er vi i fuld gang med at gøre. Teknisk set har vi de sidste 3 år udviklet os mere, end vi gjorde i de foregående 20 år. Det er en udvikling, jeg ønsker at pege os i retning af. Samtidig anerkender jeg, at man gør sig sårbar ved i en periode at være nybegynder. Derfor kræver innovation, at man arbejder meget struktureret og i et teamarbejde. Det er kvalitetsdata, som skal vise effekten af ændrede behandlingsmodaliteter, og at den forventede bedring af kvalitet for patienten også sker i virkeligheden.«

»Innovation er ofte svært og tidskrævende og skal ske trygt, sikkert og roligt. Det kræver teamarbejde, gradvis implementering og et klart mål. Der skal være kvalitet og volumen, så det ikke bare er én person, der får en avanceret operation. Det er noget, vi gør, fordi vi har en stor patientpopulation, som kan have glæde af de nye behandlingsmodaliteter. Indførelse af nye metoder kræver et vist volumen. Volumen er altid en parameter for kvalitet. Og de innovative indgreb skal være en ændring, som ikke forsvinder, fordi kirurgen forsvinder, eller teamet ændres. De skal være båret af kvalitetsdata alene.«

Hvordan vil du beskrive arbejdsmiljøet på afdelingen?

»Vi har de senere år i langt større omfang fokuseret på teamarbejde og på at få vores teamstruktur på plads som et bærende princip i vores arbejde. Kirurgen arbejder i større grad end tidligere som en integreret del af et team sammen med kardiologer, anæstesiologer, intensivmedicinere og erfarne operations- og anæstesisygeplejersker. Sammen gør vi hinanden stærkere, lærer af vores svagheder og udvikler fremtiden med fokus på et fælles mål.«

Hvordan har COVID-19-pandemien påvirket det daglige arbejde?

»Der har været større fluktuationer i patientindtaget, som logistisk set har været svære for os at håndtere. Færre patienter er blevet henvist, og patientpopulationen har også ændret sig. Nogle patienter har formodentlig negligeret deres symptomer, ikke opsøgt lægehjælp og er derfor mere syge, når de bliver opereret. Værst er det for patienter, der trods brystsmerter ikke har søgt læge og ender med at få en blodprop. Erfaringer fra de tidligere nedlukninger har været, at der efterfølgende kommer en pukkel af – fortsat elektive – patienter, vi skal indhente.«

»Vores ECMO-hentehold har også haft væsentlig mere at lave under pandemibølgerne, og vores intensivafsnit har kontinuerligt haft mellem én og ni COVID-19-patienter liggende i lange perioder med ECMO-behandling (Extracorporeal Membrane Oxygenation. Dvs. at blodet bliver iltet i en maskine uden for kroppen, red.), som har fyldt en intensivplads, der ellers ville være brugt til hjertekirurgi. En patient på ECMO i tre måneder koster i teorien pladsen til ca. 60 elektive hjerteoperationer. På blot 24 timer under første bølge var jeg ude at hente tre patienter på ECMO, hvor vi før normalt hentede 10-15 om året. Det var en helt utrolig periode.«

Skriv kommentar