Hvad siger du til, at I nu har vundet for femte år i træk?

»Det er meget befordrende. Det giver virkelig stor tilfredshed i alle medarbejdergrupper. Det er sundt, at man kan se, at det, vi gør sammen, betaler sig. Vi sørger altid for at få bestilt en kæmpekage til alle medarbejderne, og det kommer på vores intranet, ligesom vi slår det op på Facebook og LinkedIn. Nu skal man jo passe på, hvad man siger, men det er faktisk endnu federe at vinde flere år i træk, for det er jo virkelig noget, der kræver vedholdenhed. Over de seneste år, hvor vi har set, at tallene bare er fine og bliver endnu bedre, så får man blod på tanden, og så bliver det selvforstærkende. Vi tænker, at nu skal vi virkelig holde førstepladsen, for Aarhus puster os lige i nakken – sådan var det sidste gang – og så kommer der en holdånd. Og så har det positive konsekvenser for rigtige, ægte mennesker i form af bedre overlevelse, færre reoperationer og fine, accelererede forløb. Vi har for eksempel en af landets korteste indlæggelsestider og rigtig fin overlevelse. Vi ligger godt på alle parametre.«

Hvordan opnår I de resultater?

»Vi har formået tværfagligt at gøre alle vores kvalitetsindsatser til en god vane. Vi har simpelt hen fået implementeret vores standarder og målepunkter, lige fra at patienten triller ind i akutafdelingen, og til efter udskrivelsen. Det handler om, at alle medarbejdere, der har med patienterne at gøre, er fuldstændigt skarpe på, at dette her er vigtigt. Det teamer alle simpelt hen så flot op om. Læger og sygeplejersker ved, at det haster, så patienten bliver lynhurtigt gjort klar, og der ligger vi superlavt. Målet er operation inden for 24 timer, og vi ligger på under 10 timer.«

Vi skal måle på noget, der giver mening for patienterne, og ikke bare fordi vi kan

Du peger på det tværfaglige – hvordan har I fået de forskellige afdelinger og fagligheder samlet om kvalitetsarbejdet?

»Der vil jeg gerne fremhæve vores traumeansvarlige overlæge Rikke Thorninger, som har været i gang de seneste seks-syv år og samlet en tværfaglig gruppe, hvor man har holdt øje med hinandens forløbsbeskrivelser. De er blevet genbesøgt løbende, og vores indmeldinger til RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, red.) er blevet fulgt meget nidkært, sådan at vi sikrer korrekt indberetning. Herunder mindst fire årlige audits, hvor vi gennemgår alt, så vi sikrer os, at vi melder rigtigt ind. Det er jo en travl hverdag. Vi har over 300 patientforløb pr. år.«

Hvordan udmønter det samarbejde sig i det daglige?

»Vi har sat nogle tværfaglige indsatser ind, hvor vi holder hinanden op på det, vi har sat os for. Vi har for eksempel tavlemøder på vores sengeafsnit, hvor vores gode geriatriske kolleger deltager foruden terapeuter, sygeplejersker, sekretærer og læger, og hvor vi fortæller nyt om forløbene. Det har vi ca. hver halvanden måned, hvor vi tager en time en formiddag. Så bliver vi holdt til ilden.«

Betyder vinderplaceringer i Dagens Medicins ranglister noget for jeres rekruttering?

»I forhold til læger bliver vores uddannelsesstillinger revet væk. Ansøgerne ved, at de får lov at lære noget her og kan opnå færdigheder i rigtig meget. I forhold til plejepersonale har vi bare en udfordring ligesom alle andre. Der er simpelt hen for få sygeplejersker, og det kan jeg ikke trylle væk med en førsteplads. Vi har dog ikke lukket sengepladser. Vi har ansat andre faggrupper, og som den eneste matrikel i miles omkreds har vi nedbragt ventetiderne. Det er sosu-assistenter og fysioterapeuter, vi har ansat, for at prøve at se, hvad de kan aflaste sygeplejerskerne med. Men vi er et af de eneste sygehuse, som ikke har mangel på anæstesisygeplejersker, og det er en kæmpefordel.«

Hvordan har I gjort de nye ansatte klar til sygeplejerskeopgaver?

»Vi har lavet uddannelsesprogrammer sammen med medicinsk afdeling for for eksempel at give sosu-assistenterne flere kompetencer. Der er for eksempel nogle sosu-assistenter, som er stuegangsansvarlige, og det fungerer rigtig fint.«

Hvilke tiltag kunne højne kvaliteten endnu mere?

»Man kunne måske kigge på de nye lærings- og kvalitetsteam. Vi har for eksempel et kvalitetsprojekt for hoftenære lårbensbrud, som også tager kommunerne med. Jeg tror, der er rigtig meget at hente der. Hvordan får man mobiliseret patienten efter udskrivelsen, hvordan bliver de overvåget med hensyn til måling af blodtryk og puls på plejecentrene og i hjemmene osv. Vi har også fokuseret på at deltage i et randomiseret studie om patienter, hvor lårbensbruddet ikke er gået særligt meget fra hinanden. Der trækkes lod mellem skruer eller en kunstig hofte. Det er godt at være med og skabe evidens for nogle af de operationsmetoder, som måske kan bero på noget kultur, og hvad vi plejer at gøre. I forvejen er vores benchmarks også blevet strammet op på nogle af målepunkterne. Det har blandt andet været noget med overlevelsen. Vores traumeansvarlige overlæge Rikke Thorninger har plads i RKKP’s udvalg og er der med til at kvalificere, hvad der giver mening. Det er rigtig godt at have en fod inden for der. Vi skal måle på noget, der giver mening for patienterne, og ikke bare fordi vi kan.«

Hvad er dit hedeste ønske til den nye sundhedsminister?

»Jeg ønsker mig positive incitamentsstrukturer i det offentlige. Vi har brug for at have behandlingerne i det offentlige. Hvis alt det lette skilles ud privat, så visner vi i forhold til uddannelse og udvikling, og vores personale bliver trukket ud af systemet.«

DBH2023_Hoftebrud (Hoftenære lårbensbrud)