At arbejde på fast honorar i et halvt år har ikke rykket på mønstret i Svaneke Lægehus, hvor Klaus Boss og hans hustru og kollega Lisbeth begge arbejder som praktiserende læger. »Antallet af ydelser er stort set sammenligneligt med samme periode sidste år, og det er jeg godt tilfreds med. For det siger noget om, at den måde, vi har arbejdet på hidtil, er klinisk relevant og velovervejet. Det bør jo helst ikke ændre sig, selvom lønnen er anderledes. Så...
