Ungt par finder metode til bedre fordeling af KBU-forløb

Ungt par finder metode til bedre fordeling af KBU-forløb Langt flere kandidater kan få et højere prioriteret KBU-forløb, hvis den forhadte lodtrækning bliver udskiftet med en simpel matematisk algoritme.  Det unge matematiker-mediciner-par Skajaa har fundet metoden

Det er med frygt og bæven, at mange kandidater i medicin afventer det nummer, der kommer til at afgøre det næste år af deres liv: det skæbnesvangre lodtrækningsnummer, der bestemmer, om de ender med at tilbringe deres kliniske basisuddannelse på drømmeafdelingen eller langt pokker i vold på en afdeling, de kun har drømt om i mareridt. Hvordan lodtrækningen falder ud, har en enorm betydning for de nyuddannede kandidater, og for mange ender det med en skuffelse og en ubelejlig flytning til en anden landsdel.

Ved hjælp af simpel matematik er det dog muligt at gøre fordelingen af forløb langt bedre. Det påstår i hvert fald ægteparret Anders Skajaa og Gitte Øskov Skajaa. Han er ph.d.-studerende i anvendt matematik ved DTU, hun er medicinstuderende på 12. semester ved Københavns Universitet.

»Sammenlignet med den lodtrækningsmetode, Sundhedsstyrelsen bruger, kan vores model tildele KBU-pladser på en måde, hvor flere bliver tilfredse. Set over hele bestanden af kandidater vil flere få højere prioriterede forløb opfyldt og færre vil blive tvunget ud i lavere prioriterede forløb,« fortæller Anders Skajaa.

Nærmer sig KBU
Jo tættere Gitte Øskov Skajaa selv er kommet på at trække nummer til KBU, jo mere har emnet fyldt i diskussioner hjemme hos ægteparret.

»Anders har længe sagt, at det er et ærgerligt system, for han vidste, at han med simpel matematik kunne lave et bedre system. I oktober 2011 fik vi så sat os ned med projektet, og Anders udarbejdede og testede modellen i sin computer i løbet af nogle dage, hvorefter vi skrev artiklen sammen,« fortæller Gitte Øskov Skajaa, der bidrog med viden om, hvordan KBU-systemet fungerer i praksis.

»Tanken med artiklen var bare at belyse det faktum, at det, som Sundhedsstyrelsen gør, er at anvende den mest naive og primitive tilgang. Det ville være så nemt at gøre det bedre for os alle sammen,« siger Gitte Øskov Skajaa.

Modellen anvender en såkaldt optimeringsalgoritme, der ifølge Anders Skajaa har været kendt i mindst et halvt århundrede, til at løse problemet med tildeling af KBU-forløb. I matematiske termer falder fordelingen af forløb ind under den generelle betegnelse ‘assignment problems’, et område, der er studeret af mange matematikere over hundredvis af år.

»Vi har som sådan ikke udviklet noget som helst nyt med denne model. Vi har bare genkendt, at problemet med at tildele KBU-forløb til kandidater er et typisk ‘assignment problem’, og så foreslået, at man bruger de allerede kendte metoder fra denne gren af matematikken til at løse problemet frem for den naive lodtrækningsmetode,« forklarer Anders Skajaa.

Dobbelt så god metode
I artiklen måler han ved hjælp af simulationer udført på computer, hvor godt den matematiske algoritme klarer at fordele forløbene. Kvaliteten er målt på, hvor højt prioriterede forløb kandidaterne gennemsnitligt får, og resultatet er, at algoritmen er næsten dobbelt så god – nogenlunde lige mange får højt prioriterede forløb, mens langt færre får meget lavt prioriterede forløb.

»Lidt karikeret kan man sige, at når vores metode tildeler et KBU-forløb til en kandidat, sker det under samtidig hensyntagen til alle andres ønsker, ikke kun den, der har det bedste lodtrækningsnummer. Alle forløbene tildeles på samme tid under gensidig hensyntagen til alles prioriteringslister. Alt dette klarer beregningsalgoritmen automatisk, når først prioriteringslisterne er kendte. Hvis man vælger et tal én række ad gangen i forhold til lodtrækningsnummer, så lukker man øjnene for de andre ni rækker i tabellen. Vores metode ser på hele tabellen på én gang (Se på 10×10 tabellen på siden, red.),« forklarer Anders Skajaa.

Kontaktede Sundhedsstyrelsen
Ægteparret kontaktede Sundhedsstyrelsen, da de havde udarbejdet modellen, men styrelsen bad dem få publiceret modellen, før de kommenterede den. Anders Skajaa forklarer dog, at der ikke er nogen tværvidenskabelige, danske tidsskrifter, hvor denne type model passer ind, og derfor er den endnu ikke blevet publiceret.

Sundhedsstyrelsen meddeler Dagens Medicin i en mail, at der ikke er nogen, der kan stille op til et interview om modellen.

»Den beskrevne model for tildeling af KBU-forløb lyder interessant, men Sundhedsstyrelsen har ikke forholdt sig konkret til metoden, da modellen endnu ikke er offentliggjort. Styrelsen forholder sig positiv over for forslag, der vil kunne sikre en højere tilfredshed blandt de yngre læger – men der er naturligvis flere forudsætninger, der skal være til stede. Bl.a. skal modellen være implementerbar uden større systemændringer — og så skal modellen selvfølgelig først vurderes og drøftes både internt i styrelsen og blandt øvrige relevante aktører,« skriver fuldmægtig i Uddannelse og Autorisation, Maria Herlev Ahrenfeldt, videre.

Anders Skajaa har allerede gjort sig nogle tanker om, hvordan modellen kan testes og implementeres. Han mener slet ikke, der er nødvendigt at ændre særlig meget i det nuværende system.

»Det er kun et spørgsmål om at udvide den allerede eksisterende software. Der findes jo allerede et system på www.basislaege.dk, hvor forløb bliver lagt op, og man kan prioritere i dem, før det bliver ens tur til at vælge. Det vil altså blot kræve noget softwareudvikling. Man behøver ikke ændre på strukturen,« fortæller han.

Skriv kommentar