Unge læger, der ønsker en fremtid som praktiserende læger, risikerer at kvalificere sig i blinde til en uddannelsesstilling. Mens Sundhedsstyrelsen i alle andre lægefaglige specialer anbefaler, at ansøgere bedømmes efter et fast pointsystem, er det op til det enkelte amt, hvad de lægger vægt på hos ansøgerne. »Systemet er uigennemsigtigt og giver anledning til ubehagelige rygter om nepotisme. Mange ansøgere er usikre på, hvilke kliniske ansættelser der vejer tungest i hvilke amter. Om forskning er bedre end praktisk erfaring, eller...