»Vi fik en henvendelse fra de yngre læger på akutmodtagelsen i Slagelse. Her havde lægerne længe oplevet et alt for stort arbejdspres, og flere gik grædende hjem fra arbejde. Det var helt grelt.«

Det er svært for de yngre læger at stå alene med komplekse problemstillinger om natten

Anne Jung, overlæge og speciallæge i intern medicin, Holbæk Sygehus

Episoden fra Slagelse Sygehus er fra sidste år, men ifølge Helga Schultz, formand for Yngre Læger, er den sigende for det arbejdspres og de krav i forhold til deres kompetencer og ressourcer, som mange yngre læger, især om natten, oplever på landets akutafdelinger.

I november sidste år havde Yngre Læger det første af flere møder med afdelingsledelsen i Slagelse, og cheflæge Jes Niels Braagaard understreger, at afdelingen er helt andet sted i dag.

Cheflægen fortæller, at han og den øvrige ledelse siden har arbejdet målrettet på at skabe et bedre arbejdsklima. Blandt de tiltag der er blevet sat i værk, er bl.a. supervision og planlægning af vagter med flere læger til stede ved spidsbelastningstidspunkter.

Desuden er ledelsen blevet opmærksom på at lytte mere til de læger, der er under uddannelse.

»Vi har etableret dialogmøder med de unge læger hver 14. dag, og det er meget frugtbart. Der klarer vi mange af de ting, der er,« siger han.

Jes Niels Braagaard erkender, at der er et stort arbejdspres på akutafdelingen i Slagelse såvel som på andre akutmodtagelser i landet.

»Det er jo indgangen til hospitalet, så det er en smeltedigel. Der er travlt. Men det er selvfølgelig uacceptabelt, at folk går hjem fra arbejde og er kede af det,« pointerer cheflægen.

Komplekse patienter kræver erfaring

Sygehuset i Slagelse er imidlertid ikke det eneste sted, hvor arbejdsforholdene presser de unge læger.

Overlæge og speciallæge i intern medicin, Anne Jung, er tilknyttet akutmodtagelsen på Holbæk Sygehus, dog uden vagtforpligtelse. I Holbæk er der lignende problemer med arbejdsforholdene.

»Det er svært for de yngre læger at stå alene med komplekse problemstillinger om natten. Størstedelen af de patienter, der kommer ind, er de multisyge. De unge læger bliver så pressede, nogle bliver sygemeldte, og nogle ender med at blive vagtfri,« fortæller Anne Jung.

Formanden for Yngre Læger, Helga Schultz er, desværre siger hun, ikke overrasket over, at problemet går igen på andre akutmodtagelser.

»Jeg synes, at det lyder rigtig kritisk, hvad overlægen beskriver om situationen i Holbæk. Desværre er det ikke en overraskelse, og vi ser det på hospitaler over hele landet.«

Problemer mange steder

En arbejdsmiljøundersøgelse blandt Yngre Læger fra 2019 afslørede store problemer. Blandt andet lød en af konklusionerne i undersøgelsen:

‘Betydelige andele af de yngre danske læger oplever, at de står alene med lægefaglige beslutninger i situationer, hvor de egentlig har brug for sparring’.

Undersøgelsen afslørede også, at en væsentlig del af de yngre læger ikke mente, at de fik tilstrækkelig oplæring og introduktion til nye arbejdsopgaver.

»Der er ingen grund til at tro, at det er blevet bedre,« konstaterer Helga Schultz om vilkårene i dag.

Meget tyder på, at det konstante arbejdspres hænger sammen med introduktionen af akutmodtagelser, hvor patienten tilses og udskrives uafbrudt alle tider af døgnet. Kompleksiteten af patienterne sammenholdt med ventende patienter og tidspres synes at være en giftig cocktail, forklarer formanden.

»Hvis du hele tiden er i en tilstand, hvor opgaven er for stor, og du er bagud på tid, er det uden tvivl stressende,« pointerer Helga Schultz.

Opfordring: Sæt foden i døren

Yngre Læger advokerer derfor for, at de yngre læger i akutmodtagelsen og andre steder, hvor arbejdspresset er stort, taler med hinanden og tillidsrepræsentanten om det – og sætter foden i døren.

Vi har hele tiden haft en god og konstruktiv dialog med Yngre Læger, og det er også derfor, vi er nået så langt, som vi er i dag

Jes Niels Braagaard, cheflæge, akutafdelingen, Slagelse Sygehus

»Hvis man selv er presset, kan man ofte være sikker på, at der er kolleger, der har det på samme måde. Og når en samlet gruppe siger fra, har jeg ikke oplevet, at reaktionen fra ledelsen har været, at de må tage sig sammen,« siger Helga Schultz.

I Yngre Lægers overenskomst er der en paragraf, der giver den faglige organisation ret til en forhandling af lokale løsninger, hvis man lokalt på en arbejdsplads mener, at arbejdstilrettelæggelsen udgør et arbejdsmiljømæssigt problem.

Det var den ret, som Yngre Læger valgte at bringe i spil på akutafdelingen i Slagelse.

»Her gjorde vi det klart over for ledelsen, at det er deres ansvar, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde,« siger Helga Schultz.

Der blev holdt en række møder, hvor repræsentanter fra Yngre Læger og lokale tillidsrepræsentanter deltog sammen med repræsentanter fra afdelingsledelsen, sygehusledelsen og sundhedsdirektøren i Region Sjælland.

Arbejdsgange er ændret

»Forhandlingerne har betydet, at der er blevet set på arbejdsgange og procedurer, og der er efterfølgende ændret på en række ting, f.eks. på brugen af bagvagt og en større brug af det, der hedder bedside supervision. Der er rekrutteret en uddannelsesansvarlig overlæge, og parterne har været på besøg på Herlev Sygehus for at se, hvordan de gør det der,« fortæller Helga Schultz.

En af løsningerne kunne være at bringe speciallæger i spil fra andre dele af sygehuset i forhold til akutmodtagelsen.

Helga Schultz oplever, at ledelsen i Slagelse har lyttet.

»Det er min oplevelse, at forhandlingerne har rykket, og at ledelsen tager det meget alvorligt, når vi kommer med overenskomstens paragraffer i ryggen og vil have en forhandling. Men de store udfordringer med rekruttering og bemanding i regionen gør, at der stadig er nogle praktiske forhindringer,« konstaterer hun.

Cheflæge Jes Niels Braagaard fra akutafdelingen i Slagelse er enig i, at dialogen har båret frugt:

»Herlev har en lidt anderledes organisation end Slagelse Sygehus, så man kan ikke bare lave en copy-paste. Men vi har fået god, positiv inspiration fra Herlev, og så har vi hele tiden haft en god og konstruktiv dialog med Yngre Læger, og det er også derfor, vi er nået så langt, som vi er i dag,« siger han.

KBU-læge: Det er blevet meget bedre

Den udvikling er blandt andet kommet Clara Mathar, nuværende KBU-læge på akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus, til gode. Hun er desuden tillidsrepræsentant for de yngre læger på afdelingen, hvor hun begyndte for fire måneder siden:

»Jeg havde godt hørt rygter om, hvor voldsomt det var tidligere, og hvor dårligt arbejdsmiljøet var i afdelingen, og derfor var jeg selv bekymret for at skulle begynde her. Men jeg har simpelthen været så glad for at være her,« siger hun og beskriver stemningen på afdelingen som god.

»Der er stadig plads til forbedringer, men alt i alt har vi det faktisk godt, og vi har et godt samarbejde mellem læger og sygeplejersker«.

Tillidsrepræsentanten fortæller, at der altid er to bagvagter og to mellemvagter til stede i afdelingen.

»Jeg har aldrig nogensinde stået i en situation, hvor jeg følte mig utryg,« siger hun.

Fra 1. september går vagtbemandingen ned fra fire til tre forvagter til tre forvagter, og det vækker en vis bekymring i gruppen af yngre læger.

»Vi er da bekymrede for, om problemerne vender retur, men vi har en chef, der bakker os op,« siger Clara Mathar, der finder det ærgerligt, hvis der igen kommer negativt fokus på Slagelse Sygehus, når der nu faktisk arbejdes konstruktivt med udfordringerne.

»Jeg vil gerne anbefale kommende nyuddannede læger at søge til Slagelse,« siger hun.

Trist måde at begynde sit arbejdsliv på

Overlæge Anne Jung fra Holbæk Sygehus anerkender, at Region Sjælland og de respektive sygehusledelser gør deres bedste for at forbedre arbejdsvilkårene med fokus på blandt andet de yngre læger.

Men hun ser også nogle betydelige strukturelle problemer som katalysator for det arbejdspres, som yngre læger oplever.

»Der er ikke uddannet ret mange akutmedicinere endnu, og vi mangler både yngre læger og speciallæger. Medicinerne er mange steder trukket væk fra de akutte afdelinger,« siger hun.

Hun har ikke selv bud på løsninger, men finder det problematisk at overlade akutmodtagelser til yngre læger om natten med ringe mulighed for at trække på en bagvagt.

»Det er en trist måde at begynde sit arbejdsliv på, og jeg tror på, at det påvirker valg af speciale. Måske er det en medvirkende årsag til, at de medicinske specialer ikke længere er så attraktive,« siger Anne Jung og uddyber:

»Når man kun har prøvet at stå med akutte, komplekse, medicinske problemstillinger, som man ikke rigtigt kan overskue og ikke ser de andre sider af de medicinske specialer, eller bliver superviseret af de medicinske speciallæger, så når specialerne aldrig at blive spændende,« siger hun.

Der er flere årsager til arbejdspresset: Manglende ressourcer, dårlig tilrettelæggelse af arbejdet og mangel på speciallæger i frontlinjen.

Spørger man Helga Schultz, er der også yderligere en faktor, der bidrager til presset: Nulfejlskulturen.

»Det seje er at sige, at det var en hård vagt, men vi klarede det. Fremfor, at det var en hård vagt, og jeg brød grædende sammen. Læger er traditionelt ret hårdføre, og det kan være rigtig svært at sige fra, fordi man tænker, at det kan blive tolket som et svaghedstegn. Og vi er jo hele tiden i gang med at søge næste stilling,« erkender Helga Schultz.

Anonymt univers kan måske hjælpe

Speciallæge og lægefaglig coach Grethe Harbo, der står bag coachingvirksomheden Lægens Stol, oplever, at der er en sårbarhed og tilbageholdenhed generelt i lægemiljøet for at tale åbent om udfordringer i en stresset hverdag.

Jeg synes, at de unge læger er mega seje og robuste. Ellers var de heller ikke læger

Hanne Madsen, overlæge, akutmodtagelsen, Svendborg Sygehus

På den baggrund har Grethe Harbo etableret et virtuelt univers, hvor læger anonymt kan dele og høre hinandens historier, og hun er overbevist om, at der er et behov.

»Da jeg via en annonce i Ugeskrift for læger inviterede til et webinar, kom der ingen tilmeldinger. Men da jeg skrev at der var ‘mulighed for at være anonym’, kom der 110 deltagere i løbet af kort tid,« siger hun.

Det samme skete, da hun i en lukket Facebookgruppe for læger annoncerede for universet anonymelaeger.dk, hvor hun tilbyder en times gratis 1:1-sparring til læger med et presset arbejdsliv. Her havde mere end 300 læger liket eller kommenteret i løbet af få timer.

»Jeg håber, at websitet kan være med til at øge opmærksomheden på de dilemmaer og udfordringer, vi har. Både de fortællinger, der er fyldt med håb, og de fortællinger, der handler om modgang, udfordringer og lidelse. Det handler om at skabe genkendelse og forståelse, tillid og fortrolighed til ærligt at fortælle de historier, der er, så vi sammen og åbent kan arbejde for at få de bedste lægeliv,« siger hun.

Hun fortæller, at det faktisk ikke kræver så meget, for at få yngre læger til at føle sig set og anerkendt – som læge og som menneske.

»At møde åbne og imødekommende ældre kolleger kan ligefrem få betydning for, hvilket speciale og hvilken karriere vi planlægger,« siger Grethe Harbo.

Anne Jung, der blandt andet har siddet i Lægeansvarsudvalget, der rådgiver Lægeforeningen i sager om lægers retsstilling, og har været fagligt aktiv i mange år, mener, at der er sket et skred i forhold til det at gå alene med følelser af utilstrækkelighed og angst for at have begået fejl.

»Der er en frygt for at blive anmeldt og hængt ud på nettet. Den frygt findes også på ledelsesniveau. Den her med at lære af utilsigtede hændelser, den findes ikke i virkeligheden,« mener hun.

De unge læger er seje og robuste

Overlæge og lungemediciner Hanne Madsen fra akutmodtagelsen på sygehuset i Svendborg vil gerne imødegå forestillingen om, at unge læger skulle være specielt sårbare og tyndhudede.

»Jeg synes, at de unge læger er mega seje og robuste. Ellers var de heller ikke læger,« understreger Hanne Madsen.

Ifølge hende er det i overvejende grad rammevilkårene, der visse steder sender de unge i gulvet.

»Sagen er bare den, at det er blevet sværere og sværere at blive ved med at holde til arbejdet, fordi der er så super travlt, og arbejdet tager længere tid med de nye it-systemer.«

Anne Jung understreger, at de yngre læger er fagligt meget dygtige, men at de presses ud i situationer, som de ikke kan overskue, da de ikke har den praktiske erfaring.

»Det blev vi gamle også, da vi var unge, men det var før nulfejlskulturen og Styrelsen for Patientsikkerhed, så selv om det også dengang var learning by error, er der nu lagt fear oveni. Og det bliver blandt andet forstærket af en overordnet mangel på personale – især rutinerede sygeplejersker – der ellers kunne bakke op om de unge læger samt mangel på respekt for fagligheden,« siger hun.

Læs også:

Åbent læringsmiljø og plads til tvivl er nøgler til trivsel for unge læger