Over 400.000 danskere lever med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), men det er måske ikke det eneste, de lider af.
Det indikerer i hvert fald et nyt studie, som har fundet, at næsten to ud af tre personer med svær KOL i tillæg til deres lungesygdom også kvalificerer til en diagnose med ikke-erkendt behandlingskrævende obstruktiv søvnapnø.
Obstruktiv søvnapnø og iltmangel under søvn kan have store konsekvenser for både helbredet og livskvaliteten, og derfor bør der ifølge en af forskerne bag studiet systematisk screenes for søvnapnø blandt patienter med svær KOL.
»Resultatet blæste os bagover. Det er helt uhyggeligt mange patienter, som ikke ved, at de har behandlingskrævende søvnapnø, der er så alvorlig, at det kan have effekt på blandt andet deres livskvalitet og risiko for udvikling af hjertekarsygdom,« fortæller overlæge Anders Løkke fra Lungemedicin ved Vejle Sygehus.
Forskningen er offentliggjort i Respiratory Medicine.
80 patienter med svær KOL undersøgt for søvnapnø
Egentlig var formålet med studiet at undersøge den kognitive funktion hos personer med svær KOL.
Teorien var den, at hvis iltoptaget i lungerne er nedsat på grund af KOL, kan det muligvis have indvirkning på de kognitive evner hos denne patientgruppe.
Personer med KOL reagerer både langsommere og kan ikke gennemføre de tests, som vi udsætter dem for
Anders Løkke, overlæge, Vejle Sygehus
Som et led i den undersøgelse besluttede forskerne sig for først at finde ud af, om forsøgsdeltagerne led af søvnapnø og iltmangel i løbet af natten, da det kunne indvirke på resultaterne fra resten af forskningsprojektet.
100 personer med svær KOL med en lungefunktion under 50 pct. deltog i studiet, og af dem havde 80 personer ikke på forhånd en diagnose med obstruktiv søvnapnø eller iltmangel under søvn.
Disse 80 patienter blev derfor inviteret til at blive undersøgt for obstruktiv søvnapnø og iltmangel under søvnen.
Det gjorde forskerne ved blandt andet at måle vejrtrækninger i løbet af natten og iltmætning i blodet.
Forsøgsdeltagerne blev undersøgt i løbet af én nat.
Chokerende resultat
Resultatet af undersøgelsen overraskede i den grad forskerne.
Hele 63 pct. af forsøgsdeltagerne havde ikke-erkendt behandlingskrævende obstruktiv søvnapnø, iltmangel eller både obstruktiv søvnapnø og iltmangel.
Anders Løkke fortæller, at det faktisk er muligt at behandle begge tilstande.
Obstruktiv søvnapnø kan behandles med en maskine med en maske (CPAP), der puster luft i munden og/eller næsen, hvilket stimulerer til at trække vejret, når det er blevet holdt for længe.
Iltmangel kan behandles med ilt i løbet af natten.
»En god nats søvn er afgørende for, at vi kan fungere i løbet af dagen. Ved søvnapnø og iltmangel stresser man kroppen og kroppens celler helt vildt, og det øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdom, ligesom det slider enormt meget på kroppen. Derudover gør det, at man fungerer dårligere om dagen,« forklarer Anders Løkke.
Kunne end ikke gennemføre kognitionstest
Det chokerende resultat var som sagt kun en del af studiet, som havde et helt andet hovedformål.
Studiet havde dog lidt sværere ved at vise, at svær KOL var associeret til nedsat kognition.
Forskerne benyttede i denne del af studiet forskellige metoder til at måle kognition, blandt andet en test til screening for demens og en test, hvor forsøgsdeltagerne i et ‘computerspil’ (dvs. en køresimulator) skulle holde en bil midt på vejen.
Når 63 pct. af personer med svær KOL har en behandlingskrævende tilstand, som influerer på livslængden og giver øget risiko for hjertekarsygdom, burde man systematisk undersøge for det
Anders Løkke, overlæge, Vejle Sygehus
Sidstnævnte måler blandt andet reaktionsevne.
Denne del af undersøgelsen viste, at patienter med svær KOL generelt havde langsommere reaktionsevne end en alders-matchet kontrolgruppe.
Det var dog svært at komme med et præcist mål, da mange af forsøgsdeltagerne med svær KOL slet ikke kunne gennemføre testen med at holde bilen midt på vejen.
»Så er det faktisk svært at se, hvor dårlige de egentlig er,« siger Anders Løkke.
Demenstesten viste til gengæld ingen forskel mellem forsøgsdeltagerne med KOL og kontrollerne.
»Problemet med denne del af studiet var lidt, at forsøgsdeltagerne godt kunne finde ud af det, som var forholdsvist let, mens de ikke kunne gennemføre det, hvor vi potentielt set kunne måle en forskel i kognition,« siger Anders Løkke.
Forsøg skal gentages
Ifølge Anders Løkke lægger studiet op til, at patienter med svær KOL i højere grad bør screenes for obstruktiv søvnapnø og natlig iltmangel og komme i behandling, hvis det er en relevant problemstilling.
Han ser dog gerne, at andre forskere forsøger at genfinde det, som er fundet i det omtalte studie.
»Når 63 pct. af personer med svær KOL har en behandlingskrævende tilstand, som influerer på livslængden og giver øget risiko for hjertekarsygdom, burde man systematisk undersøge for det. Derudover ser vi nogle helt klare signaler på, at KOL også kan være associeret med nedsat kognition. Personer med KOL reagerer både langsommere og kan ikke gennemføre de tests, som vi udsætter dem for. Det tegner et billede af, at denne gruppe patienter er voldsomt udfordret af blandt andet iltmangel,« siger Anders Løkke.
