Når proteinet transthyretin bliver ustabilt, kan det lede til symptomer i hele kroppen, herunder i hjertet, hvor det ustabile protein kan give anledning til udvikling af sygdommen transthyretin amyloidose.
Transthyretin amyloidose har tidligere fløjet under radaren som en sjælden sygdom, men for nylig er forskere og læger blevet opmærksomme på, at sygdommen måske ikke er så sjælden endda. Det har også sat fokus på, hvad man kan gøre for patienterne.
Nu viser et nyt dansk studie, at et ekstremt lavt niveau af transthyretin i blodet er associeret med høj risiko for død eller hjertedød.
Forskningsresultatet antyder, at transthyretin i kombination med andre risikofaktorer kan anvendes til at identificere personer med høj risiko for transthyretin amyloidose.
»Der findes i dag behandlinger til personer med transthyretin amyloidose, men da sygdommen bliver anset som værende meget sjælden, er behandlingen også dyr. Hvis man kan sandsynliggøre, at sygdommen faktisk er mere hyppig, end vi hidtil har troet, kan det måske være med til at bringe prisen på behandlingen ned og gøre den tilgængelig for flere patienter,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d. Mette Christoffersen fra Afdeling for Klinisk Biokemi ved Rigshospitalet.
Mette Christoffersen har netop præsenteret sine data på den årlige kongres for American Heart Association (AHA).
102.204 blodprøver undersøgt
I studiet har forskerne undersøgt blodprøver fra mere end 100.000 danskere, der har deltaget i Herlev-Østerbroundersøgelsen eller Østerbroundersøgelsen.
Blodprøverne har forskerne undersøgt for både niveauerne af transthyretin og fire specifikke genetiske varianter i genet for transthyretin (TTR). De genetiske varianter påvirker proteinets stabilitet.
Tanken bag studiet var, at genetisk variation i TTR-genet kan påvirke stabiliteten af transthyretin og dermed sekundært koncentrationen af transthyretin i blodet, så niveauerne i blodet falder, og at det er associeret med øget risiko for død og hjertedød.
Fra de to undersøgelser har forskerne data, der viser, hvordan det helbredsmæssigt er gået forsøgsdeltagerne i løbet af en lang opfølgningsperiode.
Genetisk variation øger risikoen for død
Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at tre genetiske varianter, der destabiliserer transthyretin (p.V142I, p.H110N, p.D119N), leder til 30 pct. lavere niveauer af transthyretin i blodet sammenlignet med personer med helt normal TTR-genetik.
Vores resultater peger på, at transthyretin-destabilisering øger risikoen for død og specifikt hjertedød i den almindelige befolkning, hvorimod den stabiliserende genetiske variant beskytter mod tidlig død
Mette Christoffersen, ph.d., Rigshospitalet
Omvendt er en genetisk variant, der stabiliserer transthyretin, associeret med højere niveauer af transthyretin i blodet.
I sammenligningen med den stabiliserende variant var de destabiliserende varianter associeret med 66 pct. højere risiko for død. Personer med normal TTR-genetik havde 37 pct. forhøjet risiko for død.
»Vores resultater peger på, at transthyretin-destabilisering øger risikoen for død og specifikt hjertedød i den almindelige befolkning, hvorimod den stabiliserende genetiske variant beskytter mod tidlig død. Et interessant perspektiv er her, at der for nylig er kommet et lægemiddel på markedet, som stabiliserer strukturen af transthyretin og ad den vej virker hjertebeskyttende. Desværre er lægemidlet meget dyrt, og derfor benytter vi i Danmark udelukkende lægemidlet til få særligt udvalgte patienter med arvelige former for transthyretin amyloidose,« forklarer Mette Christoffersen.
Niveauer i blodet er en risikomarkør
I den anden del af undersøgelsen kiggede forskerne på, om der var en sammenhæng mellem niveauerne af transthyretin i blodet og risikoen for død.
Denne del af undersøgelsen viste, at hvis man har ekstremt lave niveauer af transthyretin i blodet, øger det risikoen for død af alle årsager med 39 pct. og risikoen for hjertedød med 66 pct.
På baggrund af resultatet forestiller Mette Christoffersen sig, at målinger af transthyretin i blodet i kombination med andre risikofaktorer kan anvendes til at identificere personer med høj risiko for transthyretin amyloidose – ideelt set hos personer med ikke-erkendt sygdom.
»Perspektivet er, at vi kan benytte et ekstremt lavt plasmaniveau af transthyretin til tidlig identifikation af personer med høj risiko for transthyretin amyloidose. Jo flere mennesker, der får stillet en korrekt diagnose, jo lettere bliver det for lægemiddeludviklere at se, hvor mange personer der har behov for medicin, og hvordan det bedst kan betale sig at behandle dem,« siger Mette Christoffersen.
