Diabetesforeningen råber på mere sammenhængskraft i sundhedsvæsenet En undersøgelse blandt Diabetesforeningens medlemmer viser, at langt de fleste føler, at der ikke er god sammenhængskraft i sundhedsvæsenet, og at de mange behandlere ikke snakker sammen. Resultatet af undersøgelsen får nu Diabetesforeningen til at komme med 20 konkrete forslag til, hvordan problemerne for kronisk syge i Danmark kan løses bedre.