
Emne:Graviditet


Gravide med epilepsi har øget risiko for at dø Kvinder med epilepsi har næsten fire gange forhøjet risiko for at dø eller blive indlagt med alvorlig sygdom under graviditet sammenlignet med gravide uden epilepsi. Vi skal have særligt fokus på gravide med epilepsi, mener professor.

For få får vigtig behandling efter fødslen: »Et område, der skal meget mere fokus på« Mange kvinder oplever i forbindelse med graviditet, at deres blodtryk stiger, og at det forbliver højt efter fødslen. Denne gruppe bør behandles med blodtrykssænkende medicin, indtil blodtrykket falder, men nyt studie viser, at ikke alle starter i behandling. Der skal mere fokus på at behandle forhøjet blodtryk ned umiddelbart efter graviditet, da det ellers kan medføre alt fra hjertekar- og nyresygdomme til neurologiske sygdomme, siger forsker.

Forskere undrer sig: Mors indtag af fiskeolie under graviditeten øger måske barnets risiko for overvægt Stort dansk studie tyder på, at når en gravid kvinde indtager fiskeolie, har hendes barn større sandsynlighed for at have et højere BMI og være overvægtigt som tiårig. Det var ikke, som vi havde forventet, siger forsker.

Kombinationsbehandling til gravide kvinder med epilepsi mindsker risiko for misdannelser hos barnet Gravide kvinder med epilepsi, der tager valproat i første trimester, risikerer, at deres endnu ufødte barn bliver født med misdannelser. Nyt stort studie viser, at en kombinationsbehandling med nyere lægemidler reducerer risikoen med 60 pct.

Familieambulatoriernes moder: Fire årtier med opture, nedture og tårer af glæde May Olofsson har dedikeret hele sin lægekarriere til at hjælpe mødre med stofmisbrug og deres børn til et bedre liv. I forbindelse med sin 80-års fødselsdag for nylig kigger hun her tilbage på en lang lægekarriere i udsatte børn og deres mødres tjeneste.

Gravide misbrugere skal kunne tilbageholdes: Norsk klinik inspirerer danske læger Selvom en gravid kvinde har et tydeligt misbrug, har danske sundhedsprofessionelle ikke mulighed for at tilbageholde kvinden og give hende den nødvendige hjælp. Overlæge savner et specialiseret døgnbehandlingstilbud, og der peges på Norge som det gode eksempel.

Tidligere sælger af illegale opioider: Der er et kæmpe sort marked En tidligere misbruger og sælger af illegale opioider fortæller om, hvor nemt det er at skaffe medicin via Telegram, og at langt de fleste opioider på det sorte marked bærer falske labels. Misbrugsekspert genkender billedet af et sort marked i vækst.

Dette bekymrer danskere med atopisk eksem, når de vil stifte familie Ligesom resten af befolkningen har de fleste danskere med atopisk eksem også drømme om at stifte familie. Mange af disse danskere er dog i behandling med medicin, som gør, at læger råder til at stoppe behandlingen, inden de overhovedet gør forsøget. Nu viser ny dansk forskning, hvad personer med atopisk eksem selv tænker om sagen.
