Genetisk sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og autisme – men ikke ADHD De samme gener er på spil, når personer med autisme også udvikler spiseforstyrrelser, viser ny dansk forskning. Studiet finder til gengæld ikke noget genetisk overlap mellem ADHD og spiseforstyrrelser. Forskningen viser også, at angst eller depression ofte går forud for udvikling af spiseforstyrrelser hos personer med autisme eller ADHD.
Autisme bliver stadig overset Flere og flere danskere diagnosticeres med autismespektrumforstyrrelser, men især kvinder bliver ofte overset, fordi deres autisme ofte viser sig anderledes end hos stereotypen. Derfor bør praktiserende læger være særligt opmærksomme på barndomsanamnese, familiehistorik med diagnosen og gentagne sygemeldinger med for eksempel stress og depression, siger læge og specialkonsulent i autisme.