De Praktiserende Lægers Organisation, PLO, er den største forhindring for en succesfuld akutordning i Region Hovedstaden. Det siger formanden for landets sygeplejerske, Grete Christensen, i en pressemeddelelse, efter de praktiserende læger har sat spørgsmålstegn ved sygeplejerskernes evne til at besvare telefonerne, når syge borgere beder om rådgivning eller videre visitering hos 1813-ordningen. »Jeg synes, at de praktiserende lægers ageren i debatten er usaglig og nærmer sig decideret hykleri. Det klart største problem for akuttelefonen og de syge borgere i Region Hovedstaden...